Henry Adolf Rømeling (født 15. januar 1890 i Odense, død 3. januar 1954) var en dansk farmaceut og fabrikant.

Han var søn af chefen for Grænsegendarmeriet, oberstløjtnant Emil Rømeling, og hustru Louise f. Dahlstrøm, tog præliminæreksamen i Kolding 1906, var dis­cipel på Løveapoteket i København 1906-10 og blev cand.pharm. 1912 og ansat på Løve­apoteket samme år. Rømeling overflyttedes 1915 til den til Løveapoteket knyttede virksom­hed Løvens kemiske Fabrik og blev i 1920 direktør for denne, hvilket han var til sin død i 1954.

Rømeling var Ridder af Dannebrog og af en række udenlandske ordener, medlem af Komiteen og kasserer for IV internationale Kongres for Rednings­væsen 1934, medlem af repræsentant­skabet for Det gjensidige Forsikringsselskab "Danmark" fra 1938, formand for Medicinalfabrikantforeningen fra 1939, medlem af bestyrelsen for Akts. Serum Export Compagniet, af det af Det erhvervs­økonomiske Råd nedsatte Medicinalnævn, af bestyrelsen for Dansk Adels Forbund 1940, af bestyrelsen for Sel­skabet til Erhvervsfremme og for I/S Chemicrom og blev medlem af Dansk Ingeniørforening 1943.

Han blev gift 1919 med Agnes Andersen (26. april 1890 i København – 1947), datter af ingeniør, cand.polyt. Eduard Andersen (død 1910) og hustru Anna f. Poulsen (død 1935).

Kilder Kraks Blå Bog 1949

Kategori:Riddere af Dannebrog H.A. Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra Odense Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Apotekere fra Danmark Kategori:Fabrikanter fra Danmark Kategori:Foreningsformænd fra Danmark