Jasna Kolar-Merdan (født Jasna Merdan 19. oktober 1956 i Mostar) er en jugoslavisk/østrigsk tidligere håndboldspiller, som deltog i tre olympisk lege i 1980'erne og 1990'erne.

Håndboldkarriere Klubhold Jasna Kolar-Merdan indledte sin håndboldkarriere i den jugoslaviske klub ŽRK Lokomotiva Mostar, inden hun i 1984 skiftede til østrigske Hypo Südstadt (senere Hypo Niederösterreich). Her blev hun mangedobbelt østrigsk mester og var med til at føre klubben til sejr i mesterholdenes Europa Cup (senere Champion League) i 1989, 1990, 1992 og 1993. Hun spillede en sidste sæson i WAT Fünfhaus.

Landshold Hun spillede oprindeligt for og var der med til OL 1980 i Moskva, hvor de seks hold spillede alle-mod-alle. Her vandt Jugoslavien over alle andre hold end hjemmebanefavoritterne fra , der sikrede sig guldet med lutter sejre, samt , som de spillede uafgjort med. Jugoslavien og Kolar-Merdan fik sølv, da de havde en bedre målscore end DDR, der fik bronze. Hun spillede i alle fem kampe og scorede ni mål.

Ved OL 1984 i Los Angeles var hun igen med til en turnering, hvor de fleste østeuropæiske hold med Sovjetunionen i spidsen boykottede legene. Som bronzevindere ved VM 1982 efter to af de hold, der holdt sig væk, var Jugoslavien nu store favoritter. Den første kamp, mod , kun blev vundet med 20-19, men derpå var der ingen slinger i valsen, og med lutter sejre sikrede jugoslaverne sig guldet, mens fik sølv og bronze. Hun spillede i alle fem kampe og scorede 48 mål som topscorer i turneringen, heraf 17 mål i kampen mod .

Hun blev valgt til Verdens bedste håndboldspiller i 1990 af International Handball Federation.

Efter at hun i 1985 var blevet østrigsk statsborger, spillede hun for , og hun var med for denne nation til OL 1992 i Barcelona, hvor østrigerne blev nummer fem. Hun spillede i alle fire kampe og scorede 23 mål.

Videre karriere Sammen med sin mand drev hun i flere år en café i Maria Enzersdorf. Fra 2014 til 2016 var hun træner for den østrigske klub Union Korneuburg.

Referencer

Eksterne henvisninger

Profil på databaseolympics.com

Kategori:Håndboldspillere fra Østrig Kategori:Håndboldspillere fra Jugoslavien Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Østrig Kategori:Deltagere for Jugoslavien ved sommer-OL 1980 Kategori:Deltagere for Jugoslavien ved sommer-OL 1984 Kategori:Deltagere for Østrig ved sommer-OL 1992 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 1980 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 1984 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 1992 Kategori:Olympiske mestre fra Jugoslavien Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Jugoslavien Kategori:Olympiske medaljevindere i håndbold Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 1984 Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 1980