Aarsdale (el. Årsdale) er et fiskerleje med mellem Svaneke og Nexø på Bornholms østkyst. Årsdale er kendt for sit røgeri og har i mange år været øens forholdsvis største fiskersamfund. I januar 2007 var der syv registrerede kuttere, mens der tidligere var over 30. Havnen er grundlagt i 1869 og udbygget i 1871, 1885, 1900 og i 1958.
Navnet Aarsdale menes at være nævnt første gang i 1410 i kilder fra königsbergernes sildefiskerier, som bl.a. oplagrede salt og sildetønder i Osdael Nielsen et al. 1955: 553.
I fiskerlejet findes i dag et røgeri, der har udviklet sig til en bistro, en byggeforretning, to vognmandsforretninger, en bådebygger, en tandtekniker og ikke mindst byens vartegn Årsdale Mølle fra 1877.
Kilder
Nielsen, Niels & Peter Skautrup & Povl Engelstoft, 1955, "Danmark – Bornholms Amt", Bind IV-2, København: G.E.C. Gads Forlag.
Galleri
Kategori:Byer på Bornholm