thumb|Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne. Lagtinget, oprindeligt kaldet for Altinget, blev dannet i år 900, og hører med sin over tusindårige historie til de ældste parlamenter i verden. Det nuværende Lagtingshus (løgtingshús), som er et træhus fra 1856, ligger centralt i Thorshavns bymidte ved siden af Lagtingets moderne kontorbygning.
Siden hjemmestyreloven af 31. marts 1948 trådte i kraft, har færingerne valgt deres eget lagting og landsstyre. Lagtinget har 33 medlemmer, valgt direkte i en valgkreds. Valgretsalderen er 18 år. Rigsombudsmanden repræsenterer Danmark på Færøerne og deltager i Lagtingets møder uden stemmeret.
Opgaver
Lagtinget arbejder efter de formelle regler, som er nedfældet i Hjemmestyreloven og Lagtingets forretningsorden. Sager forelægges Lagtinget på fem forskellige måder: Forslag til lagtingslov Forslag til rigslovgivning Forslag til beslutningsforslag Redegørelser, skriftlige, mundtlige eller uforberedte spørgsmål Mistillid til lagmanden eller et regeringsmedlem Andre behandlingsformer findes ikke. Kun lagmanden, et regeringsmedlem eller et lagtingsmedlem kan stille forslag i Lagtinget. Selv om en borger eller forening henvender sig skriftligt til Lagtinget om alle mulige emner, så tages en sådan henvendelse kun op til behandling, hvis et lagtingsmedlem tager sagen op på en af de overnævnte måder.
Protokollerne fra lagtingsmøderne og nogen andre arkiver fra 1852 til dags dato bliver opbevaret ved Færøernes nationalarkiv (Føroya Landsskjalasavn). Også protokollerne fra 1615 til 1816 bliver opbevarede i nationalarkivet. Dette er samlet den vigtigste kilde til Færøernes parlamentariske historie, og Lagtinget er et parlament med en særdeles veldokumenteret historie med arkiver, som dækker perioden fra 1298 til i dag. Protokollerne er sammenhængende i både tid og indhold.
Arbejdsordning
Forslag til lagtingslove behandles på fire forskellige lagtingsmøder. Ud over dette, behandles også forslag i lagtingsudvalgene og af lagmanden. Et forslag til lagtingslov er fremsat, når lagtingsformanden i møde i har meddelt dette fra Lagtingets talerstol. Et eksemplar af forslaget tilstiles hvert enkelt lagtingsmedlem senest samme dag. På fremsættelsesmødet debatteres forslaget ikke, og det kan heller ikke sendes til behandling i et udvalg.
Formandskab og udvalg Formandskab Lagtinget ledes af et formandskab bestående af en formand og tre næstformænd.
Politiske udvalg Lagtinget har flere udvalg, der bemandes af tre til syv lagtingsmedlemmer. Kontroludvalget har tre medlemmer, mens de øvrige har syv medlemmer. Der er i indeværende valgperiode (2015-19) nedsat syv politiske udvalg. Finansudvalget Velfærdsudvalget Kontroludvalget Kulturudvalget Retsudvalget Erhvervsudvalget Udlandsudvalget
Øvrige udvalg og nævn Lagtingets revisorer ("statsrevisionen") (4 mdl.) Lokalnævnet (tilsyn med politiet og behandling af klager) (4 mdl.) Tilsynet med varetægtsfanger (2 mdl.)
Delegationer Færøernes delegation til Nordisk Råd (2 delegerede) Færøernes delegation til Vestnordisk Råd (2 delegerede)
Forslagsbehandling Første behandling må tidligst finde sted anden hverdag efter fremsættelsen. Ved første behandling drøftes forslaget i sin helhed. Der kan fremsættes ændringsforslag til høring og debat.
Efter første behandling sendes forslaget almindeligvis til behandling i et relevant udvalg. Det er lagtingsformanden, som afgør, om et forslag skal sendes til udvalgsbehandling samt i hvilken udvalg, det skal behandles. Udvalget udarbejder et forslag til Lagtinget, og både flertallet og mindretallet i komiteen kan fremlægge ændringsforslag. Almindeligvis udvalgsbehandles forslaget kun mellem første og anden behandling, men Lagtinget kan imidlertid også under anden behandling sende forslaget til ny drøftelse i udvalget. I udvalgsarbejdet bliver forslaget gennemgået nøje, og for at belyse forslaget yderligere bliver supplerende oplysninger efter behov fremskaffet fra offentlige institutioner og private. I mange tilfælde bliver regeringsmedlemmer og andre også indkaldte til samråd i udvalget.
Anden behandling må tidligst finde sted tredje hverdag efter, at første behandling er afsluttet, men først to dage efter at et eventuelt udvalgsforslag er fremlagt. Alle lagtingsmedlemmer kan fremsætte skriftlige ændringsforslag før anden behandling starter i lagtingssalen. Den samlede komite, og flertallet og mindretallet i komiteen, kan efter at anden behandling er påbegyndt, men før den afsluttes, fremsætte ændringsforslag. Anden behandling afsluttes med afstemning. Forkastes forslaget er behandlingen af forslaget afsluttet.
Tredje behandling kan finde sted tredje hverdag efter, at anden behandling er afsluttet, eller efter, at et eventuelt udvalgsforslag er fremlagt. Fire lagtingsmedlemmer kan i fællesskab fremsætte ændringsforslag, og såfremt forslaget er sendt til udvalgsbehandling efter anden eller tredje behandling, så kan et flertal eller mindretal i udvalget fremsætte skriftlige ændringsforslag. Ændringsforslag kan fremsættes før behandlingen starter. Under behandlingen behandles først indkomne ændringsforslag, og der stemmes først om disse. Når dette er afsluttet, finder den endelige behandling sted ved, at Lagtinget enten vedtager eller forkaster forslaget.
Partierne i Lagtinget
Partistillingen efter valget 8. december 2022
Javnaðarflokkurin: 9 – Socialdemokratisk og unionistisk Sambandsflokkurin: 7 – Liberalt og unionistisk Fólkaflokkurin: 6 – Konservativt og separatistisk Tjóðveldi: 6 – Socialistisk og separatistisk Framsókn: 3 – Liberalt og separatistisk Miðflokkurin: 2 – Kristendemokratisk og værdikonservativt midterparti Sjálvstýri: 0 – Socialliberalt og separatistisk midterparti
Lagtingets historie Vikingetiden
900 Altinget dannes og er med sit nuværende navn Lagtinget verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget samledes om sommeren på halvøen Tinganes øst for øen Nólsoy ved Thorshavn. Stedets centrale beliggenhed og øen Nolsoy, der beskytter mod de værste storme fra øst, var afgørende for tingets placering. De tilrejsende kom enten i båd, gående eller på hesteryg og boede i telte.
Altingets forhandlinger lededes af en lovsigemand, en lagmand, som kunne lovene udenad. På Altingets møder tog man sig af landets anliggender, vedtog love og mæglede ved stridigheder og forenede derved den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Alle frie mænd var lige for loven.
Norsk herredømme
1274 trådte den Yngre Gulatingslov i kraft. Lagmanden, der hidtil havde været folkevalgt, var fra nu af kongelig valgt embedsmand. Altinget omdannedes til et Lagting, der kun havde ret til at dømme.
I hvert syssel udpeger sysselmanden et antal nævnsmænd, som af egne rækker vælger lagretsmændene. Hvert syssel holder lokalting, vårting om foråret, mens sager af almen interesse behandles af Lagtinget, der samles 29. juli i Tórshavn på Ólavsøkan.
1450 udnævntes bonden Roald fra Dalur til lagmand. Der forekom ofte stridigheder om markskel. De skulle egentlig afgøres af Lagtinget, men blev ofte afgjort ved tvekampe.
1531 dør Færøernes og Shetlandsøernes lagmand – Tormod Sigurdsen. Han var den sidste lagmand, der var fælles for begge øgrupper.
Reformation og monopolhandel 1535 vedtog Lagtinget at indføre Reformationen, der dog først trådte i kraft i 1538. Hidtil havde Lagtinget holdt sine møder udendørs. For første gang nævnes der nu en rådstue i Tórshavn.
1591 bliver sorenskriverembedet permanent. Gabriel Mittens bliver Lagtingets første. En sorenskrivers opgave er at have speciel indsigt i lovene.
1602 klagede Lagtinget til Christian 4. over engelske fiskere, der generede færingernes gode fiskepladser. Kongen bestemte, at al handel og fiskerirettigheder kun kunne opnås med hans godkendelse. Den ældste bevarede tingbog skrevet på dansk påbegyndes i året 1615.
Lagtinget indfører traditionen med at holde det årlige møde den 29. juli – Ólavsøkudag og 8 dage frem. Mødet indledes med gudstjeneste og møder til midt på eftermiddagen. Om aftenen festes der.
1620 opdagede kongens foged, at de fleste af Lagtingets medlemmer, inklusive præster og almuen, var involveret i smuglerhandel. Straffene derfor blev skærpede.
1637 vedtog Lagtinget at indføre den islandske lov "Storedom", der skal gælde for lovbrud af seksuel karakter. Der indførtes dødsstraf. Andre forseelser mod loven kunne medføre tvangsarbejde på "Bremerholm" i København.
1654 Efter en Lagmands død befalede myndighederne Lagtinget at finde en person, som færingerne selv ønskede, og kongsbonden Joen Paulsen Ør fra Oyri valgtes som ny lagmand.
1655 fratog Frederik 3. de norske lensmænd fra Bergenhus retten til det færøske len. Kongen udnævnte sin kammerskriver Christoffer Gabel til lensherre. Lagtinget og lagmanden Joen Paulsen Ør blev sat uden for indflydelse.
Gabelfamilien regerede enevældigt fra 1655 til 1709. Tiden huskes som en mørk periode i Færøernes historie. Gabelfamilien stod som symbol for monopolhandelens dårlige sider.
1690 fik Lagtinget et nyt tinghus i Gongin i Tórshavn. Byggeriet var af en så ringe kvalitet, at huset i 1719 faldt sammen. 1722 er det nye tinghus bygget færdigt.
1714 stadfæstede Lagtinget, at Tórshavns indbyggere har ret til at skære tørv.
1734 indskærpede Lagtinget, at man ikke må glemme at bringe "Grindabod" videre til afsides liggende øer og bygder, så de ikke mister deres rettigheder til fangsten.
1759 flyttede Lagtinget fra Gongín og fik igen hus på Tinganes. Monopolhandelens forvalter rettede en henvendelse til myndighederne i København om at få Lagtinget nedlagt, da han mente, at udgifterne var for store i forhold til nytteværdien. Hans forslag blev afvist.
1797 mistede Lagtinget afgørende betydning, da en kongelig forordning bestemte, at der i hvert af de otte præstegæld skulle udpeges to fredsmæglere, der skulle føre tilsyn med lokalstyret og mægle i stridigheder, inden sagerne kommer videre til Lagtinget.
1806 Suðuroy og Nordøerne lavede en underskriftsamling for at få indført et frit handelsliv, men da de øverste embedsmænd var imod, turde ingen i Lagtinget foretage sig mere.
Dansk amt thumb|Lagtingshuset 1906. I baggrunden det nuværende danske Rigsombudshus
1816 Efter at have eksisteret i over 900 år nedlægges Lagtinget på Frederik 6. ordre. Enhver færøsk indflydelse på landets styre fjernedes, og landet styredes nu som et dansk amt af 4 danske embedsmænd. Den dømmende funktion skulle varetages af sorenskriveren, som blev eneste dommer i alle retssager.
1844 og 1846 afslog Stænderforsamlingen i Roskilde et færøsk forslag om genoprettelse af Lagtinget.
1852 Frederik 7. underskrev den 26. marts loven om Lagtingets genoprettelse. Lagtinget skulle fungere som et amtsråd og fik kun rådgivende myndighed i færøske anliggender. Loven om Lagtingets genetablering trådte først i kraft i 1854, men det første Lagting samledes allerede i 1852 efter lagtingsvalget den 30. juni. Den 15. april trådte Lagtinget igen i funktion, og antallet af folkevalgte medlemmer øgedes fra 16 til 18. Amtmanden fungerede som lagtingsformand og øernes provst havde også sæde i tinget. Valgretten var begrænset. Kun mænd, som var fyldt 25 år og rådede over eget bo samt ejede eller fæstede mindst 3 gylden jord, havde valgret. Kun mænd, der havde ejendom til en værdi af mindst 200 rigsdaler, eller som betalte skat til stat eller kommune på mindst 2 rigsdaler årligt, havde stemmeret. Afstemningen ved lagtingsvalget skulle være personlig og mundtlig. Det nyvalgte Lagting fik lige fra starten saboteret sit arbejde af amtmand Carl Emil Dahlerup. Det eneste lyspunkt var, at Lagtinget fik ret til at bestemme over kirkens midler.
1855 Lagtinget stadfæster, at monopolhandelen afskaffedes fra 1. januar 1856.