Minoritetspartiet var et dansk politisk parti. Partiet stillede op til Folketingsvalget 2005, men da partiet kun fik 0.3 procent af stemmerne, svarende til 8.850 stemmer, blev de ikke repræsenteret i Folketinget. Partiet forsøgte ikke at blive opstillingsberettiget til Folketingsvalget 2007. Dog gjorde partiet sig bemærket under denne valgkamp, da partiet havde flere annoncer i dagspressen, der opfordrede til at stemme på specifikke kandidater.Valg 2007: Minoritetspartiet og Enhedslisten Humanisme.dk, den 6. november 2007.
I udgangen af 2007 blev partiet nedlagt.
Minoritetspartiet var et humanistisk parti, der placerede sig uden for de marxistiske, socialistiske, liberalistiske og nationalistiske traditioner i dansk politik. Minoritetspartiet blev stiftet Grundlovsdag 2000 på initiativ af Souhail Ibrahim og Rune Engelbreth LarsenFaklen og Minoritetspartiet Faklen og opstillingsberettiget i juli 2002 under bogstavbetegnelsen M.Minoritetspartiet godkendt til næste valg BT, den 2. juli 2002. Partiets slogan var »frihed til forskellighed«.
Minoritetspartiets formål var bl.a. at forene grupper der opfattedes som trængte og svigtede: Tvangsaktiverede, syge, etniske minoriteter og umyndiggjorte. Blandt partiets mærkesager var borgerløn; et nej til EU's forfatningstraktat; ligestilling af alle samfundsborgere uanset etnisk og religiøs baggrund; bedre børnevilkår og færre tvangsfjernelser; samt en effektiv beskatning af multinationale selskaber. I efteråret 2004 indgik Minoritetspartiet politisk samarbejdsaftale med Retsforbundet, der bl.a. indebar, at Retsforbundet støttede Minoritetspartiets bestræbelser på at blive valgt, og til gengæld kunne Retsforbundet opstille sine egne kandidater på liste M.Minoritetspartiet og Retsforbundet i samarbejde Fyens Stiftstidende, den 8. december 2004. Dette udmøntede sig i valgsamarbejde i forbindelse med folketingsvalget i 2005.
I Minoritetspartiets hovedbestyrelse sad Rune Engelbreth Larsen (formand indtil 2005), Niels I. Meyer (udenrigspolitisk ordfører), Bashy Quraishy (integrationspolitisk ordfører), Ebba Bigler (fødevarepolitisk ordfører) m.fl.
Logoet for Liste M var en rød sol på sort baggrund.
Kendte partimedlemmer Peter Hjørne, forsvarsadvokat Rune Engelbreth Larsen, religionshistoriker, samfundsdebattør, forfatter Niels I. Meyer, professor emeritus i fysik, samfundsdebattør Abdul Wahid Pedersen, imam Bashy Quraishy, minoritetskonsulent, redaktør, næstformand for POEM Leyla Tamer, forfatter
Kuriositeter I forbindelse med folketingsvalget i 2005 førte folketingsmedlem for SF, Kamal Qureshi, valgkamp under samme slogan som Minoritetspartiet: Frihed til forskellighed.
Andre minoritetspartier I Sverige var der fra 1888 til 1905 et konservativt parti, der hed Minoritetspartiet.
Eksterne kilder og henvisninger Humanisme i det 21.århundrede : Minoritetspartiets grundlag og vedtægter samt udvalgte politiske programmer Minoritetspartiets hjemmeside – meddeler nu blot, at partiet er nedlagt
Kategori:Tidligere politiske partier i Danmark Kategori:Etableret i 2000 Kategori:Ophørt i 2007