thumb|330px|Portræt af en ung dame, ca. 1600, Statens Museum for Kunst.
Federigo Barocci (Baroccio) (født 1528, død 30. september 1612) var en italiensk maler.
Barocci var ved fødsel, virksomhed og død knyttet til Urbino, regionen Marche i Italien. I sin pure ungdom studerede han et par år i Rom, hvor han kopierede efter Rafael, 1560 var han der igen og malede fresker, Dyderne, til Pave Pius 4.’s kasino i de , men blev pludselig syg – efter sigende forgiftet af misundelige kunstbrødre – og var fra da af halvvejs arbejdsinvalid. Ved stor energi kunne han dog i Urbino udfolde en rig virksomhed.
Hans kunst med dens bløde omrids er væsentlig påvirket af Correggio hvis sødme han ofte udvander til sødladen gratie, men han er, trods maniererthed, en talentfuld, ivrig naturiagttager – se hans mange gode tegninger og pasteller, særlig i Galleria degli Uffizi i Firenze – og får ved sin fremelsken af det rent maleriske megen betydning for kunsten i Mellemitalien.
A hans værker kan nævnes: Nedtageisen fra korset (1569, domkirken i Perugia), Madonna del popolo (1579, Uffizi), Noli me tangere (i flere eksemplarer), Korsfæstelsen (i Genovas Domkirke), Nadveren (Urbinos ærkebiskoppelige Palæ) og mange andre; desuden portrætter: det udmærkede Francesco Maria II af Urbino (Uffizi), Barneportræt af en Prins (Palazzo Pitti) med videre. Barocci var også raderer.
I Statens Museum for Kunst i København ses Jomfru Marias bebudelse og Portræt af en ung dame.
Billeder
Referencer
Eksterne henvisninger
(grundlag for artiklens tekst) af Hanne Kolind Poulsen og Hannemarie Ragn Jensen il Baroccio i Store norske leksikon hos Snl.no Federico Barocci hos Britannica.com
Kategori:Malere fra Italien Kategori:Manieristiske malere Kategori:Personer fra Urbino Kategori:Italienere i 1500-tallet Kategori:Italienere i 1600-tallet