thumb|right|Zubara Fort thumb|right|Ash Shamal Kommune, Qatar thumb|right|Geografisk placering af Al Zubarah
Al Zubarah (også Az Zubarah, Zubarah eller Zubara) (arabisk: الزبارة) er en forladt ruinby, som ligger på Qatars nordvestlige kyst ca. 105 km fra hovedstaden Doha. Kommunen, der huser Zubarah, hedder Madinat ash Shamal. Engang var Al Zubarah en blomstrende perlefisker- og handelsby placeret midt imellem Hormuzstrædet og den vestlige del af Den Persiske Golf. Byen er en af de største og bedst bevarede eksempler på en købstad fra 18.-19. århundrede i Golfen. Man finder ikke lignende eksempler på bebyggede områder i Golfen fra denne formative periode, som har bevaret hele sin udformning og byplan på samme måde. Al Zubarah leverer en vigtig indsigt i Golfregionens byliv, rumlige organisation og sociale og økonomiske historie, som den tegner sig før opdagelsen af olie og gas i det 20. århundrede.Richter, T., Wordsworth, P. D. & Walmsley, A. G. 2011: Pearlfishers, townsfolk, Bedouin and Shaykhs: economic and social relations in Islamic Al-Zubarah. S. 2. I Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, s. 1-16 Al Zubarah er Qatars største arkæologiske lokalitet med sine cirka 400 hektarer (60 hektarer inden for den ydre bymur). Lokaliteten består af en befæstet by med en senere indre bymur og en tidligere ydre mur, en havn, en kanal fra havet, to beskyttende mure uden for selve byen, Murair-fortet og det seneste Al Zubarah Fort.
Historie Bani Utbah-stammen Der hersker stadig usikkerhed om den tidligste omtale af Al Zubarah i de skriftlige kilder. De fleste kilder hævder, at folk fra Utub-stammen fra Kuwait slog sig ned i Qatar i anden halvdel af det 18. århundrede. Her byggede de en stor by, Al Zubarah, hvor en naturlig sikker havn præger landskabet. Det var grundlaget for, at et af Den Persiske Golfs vigtigste handelscentre for perler opstod sidst i det 18. århundrede.
Murair-fortet eller Qal’at Murair ligger 1,65 km øst for Al Zubarah og blev bygget kort efter selve hovedbyen. Fortets formål var at forsvare Al Zubarah og især beskytte byen hovedkilde til rent drikkevand: Fra lavvandede brønde inde i fortet kunne man hente grundvand op. Udover brønde lå der også en moske og almindelige boliger. Fortet var omgivet af marker, plantager og/eller græsningsområder. Altså har Murair-fortet også været en del af et landbrugsområde.Al Khalifa, A.b.K. & Hussain A.A. 1993. The Utoob in the eighteenth century. Side 301–334 in A.b.K. Al Khalifa & M. Rice (eds), Bahrain through the ages: the history. London: Kegan Paul.Abu Hakima A.M. 1965. History of Eastern Arabia 1750–1800. The Rise and Development of Bahrain and Kuwait. Beirut: Khayats.Lorimer J.G. 1915. Gazeteer of the Persian Gulf, Oman and Central Arabia. i. Historical. Calcutta: Office of the Superintendent Government PrintingRahman H. 2005. The Emergence of Qatar: the turbulent years 1627–1916. London: Thames & Hudson.Warden F. 1865. Uttoobee Arabs (Bahrein). Side 362–425 i R.H. Thomas (ed.), Arabian Gulf Intelligence. Selections from the Records of the Bombay Government. Concerning Arabia, Kuwait, Muscat and Oman, Qatar, United Arab Emirates and the Islands of the Gulf. Cambridge: The Oleander Press.
Den tidlige by. Sidst i det 18. århundrede Al Zubarahs hovedfase spænder fra cirka 1760 til 1811. Denne fase fik en brat afslutning, da styrker, som var loyale overfor sultanen af Muscat, angreb Al Zubarah og brændte byen ned til grunden.Richter, T., Wordsworth, P. D. & Walmsley, A. G. 2011: Pearlfishers, townsfolk, Bedouin and Shaykhs: economic and social relations in Islamic Al-Zubarah. S. 5 i Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, s. 1-16
En 2,5 km lang mur indkransede den tidlige by i en bue fra kysten i den nordlige ende af bugten til den sydlige ende. 22 halvrunde tårne placeret med ensartet afstand styrkede bymurens forsvar. Adgang til byen var begrænset til få porte på landsiden eller via byens havn på kysten. Der var ikke nogen mur ud mod havet.Walmsley, A.; Barnes, H. & Macumber, P. 2010: Al-Zubarah and its hinterland, north Qatar: excavations and survey, spring 2009. S. 59-60 i Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 40, s.55-68 Til gengæld forsvarede et kraftigt fort sandstranden, hvor man kunne gå i land fra skibene.
På dette tidspunkt var Al Zubarah en velorganiseret by med mange gader vinkelrette på hinanden og visse kvarterer bygget efter et strengt gittermønster. Denne udformning lægger op til, at byen blev tegnet og opført i et kortere, sammenhængende forløb.Richter, T., Wordsworth, P. D. & Walmsley, A. G. 2011: Pearlfishers, townsfolk, Bedouin and Shaykhs: economic and social relations in Islamic Al-Zubarah. S. 6-7 i Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, s. 1-16
Man formoder, at indbyggertallet har ligget omkring 6000 til 9000 mennesker, da byen var på sit højeste. Beboelsesarkitektur thumb|right|I Nizwa fortet i Oman har de rekonstrueret brugen af daddelpresser
Den dominerende form for beboelsesarkitektur var huse centreret om en gårdsplads. Det er en traditionel form for arabisk arkitektur, som er udbredt i hele Mellemøsten.Hawker, R. 2008: Traditional Architecture of the Arabian Gulf. Building on Desert Tides. WITPress
Princippet er, at en række mindre rum er placeret rundt om en stor gårdsplads, hvor størstedelen af de daglige aktiviteter fandt sted. Som regel var huset udstyret med en forhal, der åbnede op til en gårdsplads på sydsiden, som gav skygge for den hårde sommersol. Husene i Al Zubarah var bygget a en lokal blød stenart pudset med gips. Der er fundet stuk på indvendige dørkarme og nicher i geometriske mønstre. For at komme ind i et hus ude fra gaden skulle man igennem en dør og en korridor med knæk. Denne anordning forhindrede uvedkommende at kigge direkte ind i husets tilstødende lokaler.
Palads Den største og mest imponerende bygning tolkes som et palads. Grundplanen er 110 m × 110 m stor. Ellers er bygningen opbygget efter samme princip som de andre almindelige huse til beboelse i Al Zubarah, bare i en meget større skala. Paladset består af ni sammenbyggede afdelinger, som hver består af en åben gårdsplads omgivet af en række af rum. Indvendige døråbninger og vægge var dekoreret med stuk i forskellige mønstre. Og fundet af en indvendig trappe tyder på, at paladset har haft mere en en etage. Tilsammen var de ni sammenbyggede afdelinger omgivet af en høj mur med runde tårne i de fire hjørner. Hvert tårn har kunnet huse en lille kanon.Richter, T., Wordsworth, P. D. & Walmsley, A. G. 2011: Pearlfishers, townsfolk, Bedouin and Shaykhs: economic and social relations in Islamic Al-Zubarah. P. 9-11 in Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, p. 1-16
Både paladsets størrelse og visuelle dominans tyder på, at en rig familie af magtfulde sheiker har boet der. Man kan tænke sig, at paladset har været hjem for Al Zubarahs ledere på både det sociale og økonomiske område.Richter, T., Wordsworth, P. D. & Walmsley, A. G. 2011: Pearlfishers, townsfolk, Bedouin and Shaykhs: economic and social relations in Islamic Al-Zubarah. P. 11 in Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, p. 1-16
Midlertidige boliger Arkæologiske spor tyder på, at der har været telte og/eller hytter af palmeblade og palmemåtter nær stranden. Man kunne tænke sig, at disse mere ydmyge boliger kunne have forbindelse til en mere flygtig samfundsgruppe knyttet til Al Zubarah. Det er muligt, at det var her, at de folk holdt til, som lagde arbejdskraft til Al Zubarahs rigdom: de sæsonarbejdende perlefiskere og sømænd, der høstede perlebankerne.Richter, T., Wordsworth, P. D. & Walmsley, A. G. 2011: Pearlfishers, townsfolk, Bedouin and Shaykhs: economic and social relations in Islamic Al-Zubarah. P. 12 in Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, p. 1-16
Souqen En række små magasinrum er blevet fundet, og det menes at de er en del af Al Zubarahs souq (marked). Derudover er der fundet en masse forskellige handelsvarer i resterne af disse rum, som også peger på, at der er tale om et markedsområde.
Afskærmningsmure Kort efter Al Zubarah grundlæggelse blev to lange afskærmningsmure opført. De to mure er orienteret øst-vest og og begynder ved Al Zubarahs ydre bymur mod Qal’at Murair. Runde tårne placeret med samme afstand imellem dem styrkede murenes forsvar.
Man mener, at murene blev opført for at sikre vandtransporten til Al Zubarah fra brøndene i Qal’at Murair. Frisk drikkevand var en mangelvare i Al Zubarah, og især i de ekstremt varme somre i dette ørkenområde har vand haft særlig høj værd. Murene har sandsynligvis også fungeret som regulering af almindelig trafik til og fra Al Zubarah gennem det ellers flade landskab.Rees, G., Walmsley, A. G. & Richter, T. 2011: Investigations in the Zubarah Hinterland at Murayr and Furayhah, North-West Qatar. P. 310 in Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 41, 309-316
Perlefiskeri thumb|right|Pearl in oysterAl Zubarah var først og fremmest et handelscentrum og et perlefisker-samfund, som udnyttede byens beliggenhed tæt på de naturlige perlebanker i Den Persiske Golf, men også den store naturlige havn samt den centrale beliggenhed i forhold til de eksisterende handelsruter gennem Golfen. Byens økonomi var afhængig af perlefiskersæsonen i løbet af sommeren. Perlefiskeriet tiltrak både lokale beduiner og mange andre folk fra hele Golfen. Her fra var de med til at dykke efter perler, gøre handler og beskytte byen mod angreb, mens byens mænd var ude på havet.
Bådene fra Al Zubarah sejlede ud til de perlebanker, der ligger hele vejen langs med den sydlige kyst i Golfen fra Bahrain til De Forenede Arabiske Emirater. De var af sted flere uger ad gangen. Og fra bådene arbejdede mændene i par, når der skulle høstes østers. Langt fra alle østers havde perler. En mand dykkede til bunden, mens hans partner blev på båden for at hive dykkerne op med et reb, når dykkeren efter et minuts tid eller mere havde brug for at komme op for luft og aflevere sin høst.Vine, P. & Casey, P. 1992: The Heritage of Qatar. P. 49-55. IMMEL Publishing Bowen R. Le B. 1951: The Pearl Fisheries of the Persian Gulf. In The Middle East Journal 5/2: 161–180.
Arkæologisk set er det indtil videre fund af perlefiskernes værktøj såsom perleæsker,Walmsley, A.; Barnes, H. & Macumber, P. 2010: Al-Zubarah and its hinterland, north Qatar: excavations and survey, spring 2009. P. 65 in Proceedings of the Seminar for Arabian Studies. 40, p.55-68 dykkervægte af sten, og små vægte til måle perlernes vægt i handelsøjemed, som knytter Al Zubarah tæt til perlefiskeriet.
Global handel Indtil introduktionen af kuturperlen og før gas- og oliefundene i Golfen udgjorde handel med perler den vigtigste industri i Golfen. Op til en tredjedel af den mandlige befolkning i regionen var beskæftiget i perlefiskerindustrien. Og her var Al Zubarah en af de vigtige perlefisker- og handelsbyer, som dermed har bidraget til de geopolitiske, sociale og kulturelle baner Golfens historie i den nærmeste fortid har fulgt og formet regionen, til hvad den er i dag.