Susanne Groth Hovmand-Simonsen (født 30. november 1972) er en dansk godsejer og iværksætter.

Hun er datter af godsejer Sten Hovmand-Hansen. Hun blev student fra Maribo Gymnasium i 1991.På jagt efter det andet Lolland. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 31. oktober 2012. Siden er hun uddannet cand.negot. fra Odense Universitet og cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet.Susanne Groth Hovmand-Simonsen på altinget.dk Som 21-årig accepterede Hovmand at overtage sine forældres store landbrug Knuthenlund på Lolland, hvor hun således er fjerde generation. På det tidspunkt studerede hun økonomi i Odense. Som færdiguddannet kunsthistoriker var hun i nogle år ansat hos Lauritz.com. Senere var hun produkt-, marketing- og forretningschef i non-food hos F. Schur & Co. A/S.

I 2006 overtog hun godset, hvor hun introducerede en økologisk produktion af gede- og fåreoste, der vandt priser på flere udenlandske udstillinger. I marts 2018 solgte hun efter flere års økonomiske problemer godset til brødrene Andreas og Erik von Rosen for ca. 200 mio. kr.Underskudsramt gods blev solgt: Nu sælger de igen lokalt (dateret d. 31. juli 2018) på landbrugsavisen.dk I den forbindelse blev mejeri, mølle og gårdbutik nedlagt, mens det økologiske jordbrug fortsætter.Kendt gods sælger ud af alt inventar: - Det er en sorgens dag. Knuthenlund Gods solgte i dag ud af stort set alt inventar, fordi det i sidste uge blev solgt. (dateret d. 29. mar 2018) på tv2east.dk

Familie Hun er gift med mejerist Jesper Hovmand-Simonsen, der i en årrække var chef for mejeriet på Knuthenlund, og de har to børn sammen.

Ekstern henvisning Portræt af Susanne Hovmand – Qlf.dk

Referencer

Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Erhvervskvinder Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark Kategori:Iværksættere fra Danmark Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Studenter fra Maribo Gymnasium