Aviser i Danmark er aviser, der udgives eller tidligere er blevet udgivet i Danmark, siden den første danske avis blev udgivet i 1634. Antallet af danske aviser kulminerede omkring 1914 med 156 forskellige. Siden satte bladdøden ind. I 2025 var der ni landsdækkende og 21 regionale/lokale trykte aviser i Danmark.

Historie

Avisernes historie i Danmark går tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk, men ingen eksemplarer af denne avis er bevaret til nutiden. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).Avisens historie, Aviser i historien, Wormianum (u.å.)

Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.

Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende (i dag blot Berlingske), der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.

Antallet af aviser i Danmark steg efter vedtagelsen af Junigrundloven i 1849, og aviser blev en vigtig del af den offentlige mening. Antallet kulminerede omkring 1914 med 156 danske aviser. Det samlede oplag var på det tidspunkt større end antallet af husstande. Firebladssystemet, hvor de fire traditionelle politiske partier Socialdemokratiet, Venstre, de konservative og de radikale havde hver sit dagblad i hver købstad, var udbredt. Efter anden verdenskrig begyndte imidlertid bladdøden, hvor både antallet af aviser og læsere efterhånden faldt. De tilbageværende aviser blev via opkøb og fusioner efterhånden domineret af nogle få koncerner.

Nutidige aviser

I 2025 var der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse ni trykte landsdækkende aviser og 21 regionale aviser.Statistikbanken: DAGBLAD3: Dagblade efter nøgletal, geografisk dækning og læsertalsinterval. Besøgt 15. maj 2026.

Danmarks mest læste dagblad er Politiken med 440.000 læsere i 2025, efterfulgt af Jyllands-Posten og Berlingske med henholdsvis 308.000 og 303.000 læsere. Ekstra Bladet ligger på fjerdepladsen med 235.000 læsere ifølge Index Danmark/Gallup.

Statsstøtte

De danske aviser har siden 1960'erne modtaget forskellige former for direkte og indirekte statsstøtte. Således er aviser momsfritaget. I 1985 blev støtten forøget efter forslag fra en kommission, der betragtede spørgsmålet.

I 2026 blev den direkte støtte til aviserne tildelt som del af den samlede mediestøtte. I alt 76 trykte og elektroniske medier modtog produktionsstøtte til en samlet værdi af knap 409 millioner kr. Størst tilskud (25,5 mio. kr.) fik Kristeligt Dagblad, tæt forfulgt af Dagbladet Information med 22,5 mio. kr. De store dagblade Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, B.T., Børsen samt Weekendavisen fik hver 12,5 mio. kr.Tilskudsmodtagere og -ansøgere. Hjemmeside hos Kulturministeriet, dateret 15. januar 2026.

Oplagstal og læsertal

Traditionelt er de danske avisers udbredelse blevet målt ved hjælp af deres oplagstal, dvs. det antal eksemplarer, de blev trykt i. Det har været vigtigt for bl.a. annoncører at kende avisernes oplagstal for at kunne vurdere deres rækkevidde og dermed værdien af en annonce i avisen, og de enkelte medier har derfor haft en tilskyndelse til at præsentere høje oplagstal. Derfor har der i branchen været et ønske om at få oplagstallene kontrolleret af en uvildig instans. Med det formål blev Dansk Oplagskontrol oprettet i 1930.Oplagskontrol. Artikel på danskemedier.dk, besøgt 13. maj 2026.

I takt med digitaliseringen blev størrelsen af det fysisk trykte oplag efterhånden mindre sigende for læserskaren, fordi aviserne fik et stigende antal online-læsere. I stedet blev det vigtigere at kunne måle læsertallet mere direkte ved hjælp af interview og spørgeskemaundersøgelser. I 2015 blev Dansk Oplagskontrol nedlagt, og de større landsdækkende medier gik over til et anvende Index Danmark/Gallup som den fælles officielle måling for læsertal i Danmark.Medieforbrug - læsertal. Artikel på danskemedier.dk, besøgt 13. maj 2026. Læserne af avisernes trykte udgaver opgøres dog fortsat selvstændigt i statistikkerne. Index Danmark/Gallups undersøgelse bygger på ca. 25.000 årlige telefoninterview og ca. 22.000 webbaserede interview. Også Danmarks Statistik bygger sine statistiske data for læsertal for trykte medier på denne officielle, brancheanerkendte måling.Statistisk behandling. Danmarks Statistiks hjemmeside, besøgt 12. maj 2026.

Landsdækkende aviser

{| class="sortable wikitable" ! width="12%" | Titel ! width="9%" | Format ! width="9%" | Grundlagt ! width="14%" | Ejer ! width="14%" | Chefredaktør ! width="16%" | Læsertal (helår 2025) Antal ugentlige læsere - Landsdækkende dagblade. Helår 2025. kantargallup.dk, besøgt 13. maj 2026. ! width="18%" | Politisk orientering

| Politiken || Omnibusavis || 1884 || JP/Politikens Hus || Christian Jensen || 440.000 || Centrum-venstre |- | Berlingske || Omnibusavis || 1749 || Berlingske Media || Tom Jensen og Pierre Collignonhttps://www.berlingske.dk/indland/pierre-collignon-bliver-ny-chefredaktoer-paa-berlingske || 303.000 || Centrum-højre |- | Jyllands-Posten || Omnibusavis || 1871 || JP/Politikens Hus || Christina Agger || 308.000 || Centrum-højre |- | Ekstra Bladet || Tabloidavis || 1904 || JP/Politikens Hus || Knud Brix || 235.000 || |- |B.T.|| Digital avis || 1916 || Berlingske Media || Pernille Holbøll || ||Centrum-højreBerlingske Media |- | Dagbladet Børsen || Nicheavis || 1884 || Bonnier AB/JP/Politikens Hus || Bjarne Corydon || 213.000 || Centrum-højre |- | Dagbladet Information || Nicheavis|| 1945 || A/S Dagbladet Information || Rune Lykkeberg || 188.000 || Centrum-venstre |- | Kristeligt Dagblad || Nicheavis || 1896 || Kristeligt Dagblad A/S || Jeppe Duvå || 189.000 || Centrum-højre |- |Dagbladet Arbejderen |Digital avis |1982 |Kommunistisk Parti |Anders Sørensen | |Kommunistisk |- |Weekendavisen |Broadsheet |1971 |Berlingske Media |Martin Krasnik |186.000 |Centrum-højre |- |Avisen Danmark | Digital avis |2016 |Jysk Fynske Medier |Daniel Bach Nielsen

Aviser på Færøerne før 1948 Dimmalætting, udkom første gang i 1877. Indtil 1910 blev den kun skrevet på dansk. Fra 1910 til 1947 på både dansk og færøsk. Siden 1947 har sproget været færøsk. Indtil 1995 tilhørte Dimmalætting det politiske parti Sambandsflokkurin, der er et højreorienteret, republikansk parti, der ønsker tæt tilknytning til Danmark. Pr. 2017 udkommer avisen en gang om ugen. Sosialurin, udkom første gang den 24. maj 1927 under titlen Føroya Social Demokrat. Den udkommer pr. 2017 tre gange om ugen. Har altid været skrevet på færøsk. Tilhørte det færøske Socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, indtil 2006. Norðlýsið, grundlagt 16. april 1915. Tingakrossur udkom fra 1901 - 1990, skrevet på færøsk. Tilhørte det politiske parti Sjálvstýrisflokkurin. Dúgvan, udkom 1894 til 1928. Skrevet på dansk. En avis med samme navn og formål udkom igen fra 1941 til 1942, denne gang på færøsk. Føringatíðindi, udkom fra 1890 til 1901 og igen fra januar til februar 1906. Det var den første avis der var skrevet på færøsk. Dagblaðið udkom på færøsk fra 1935-94 og 1997-2003. Avisen blev grundlagt som talerør for Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet). Da det i 1940 indgik i det nystiftede Fólkaflokkurin overgik avisen til at støtte dette konservative parti. Kilder

Se også Gratisavis Ugeblade Fagblad Firebladssystemet Partiavis