thumb|Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse.Familie er en gruppe personer, der fortrinsvis er forbundet gennem slægtskab, enten biologisk, gennem ægteskab eller gennem andre socialt og retligt anerkendte relationer.Peter C. Kjærgaard (2015): Familien. Aarhus Universitetsforlag I juridisk forstand betegner familie det indbegreb af personer, der er forbundne ved slægtskab, ægteskab eller svogerskab, mens begrebet i socialantropologisk sammenhæng især beskriver en grundlæggende social enhed med både biologiske og sociale funktioner.

Socialantropologisk knyttes familien navnlig til forplantning og socialisering. Den biologiske funktion består i at frembringe efterkommere og dermed sikre slægtens fortsættelse, mens den sociale funktion består i at opdrage børn og indføre dem i samfundets normer, værdier og adfærdsmønstre. Familien fungerer dermed både som reproduktivt fællesskab og som en central ramme for overførsel af kultur og social orden mellem generationer.

Hvor langt familiebegrebet rækker, afhænger af sammenhængen. I retlig forstand findes der ikke nødvendigvis én almindelig regel, der endeligt fastlægger, hvilke beslægtede eller besvogrede personer der hører til familien. Praktiske bevisvanskeligheder sætter en faktisk grænse, og de enkelte retsregler fastsætter ofte selv deres rækkevidde, for eksempel ved arveret, ægteskabshindring og underholdspligt. I ældre dansk ret kunne arveretten i mangel af testamente række til den afdødes fjerde sidelinje, dvs. tipoldeforældres efterkommere, mens norsk ret blev angivet til at række til syvende led, regnet efter antallet af fødsler, hvorigennem slægtskabet var formidlet. Ifølge FN's menneskerettighedserklæring er familien:

Etymologi thumb|300px|Romerne er ophav til ordet "familie". Ordet "familie" kommer fra : en husstand med den mand, som var familieoverhoved (pater familias), hans hustru, hans børn, nærmeste pårørende, slaver og husdyr.cf.

En husstand Ordets historie afspejler den gamle romerske betydning: på engelsk i 1500-tallet, og på tysk i 1400-1500-tallet. og På dansk anfører ODS den primære betydning "tjenestefolk, tyende" som forældet (†). Den næste betydning er "husstand"". I Moths Ordbog jævnføres ordet med "hus" og "slægt", hvor "hus" er "alle de som er i et huß, børn og tyende. familia.

Husstand i Norden Heimamenn På oldnordisk omtaltes husstanden som heimamenn "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de islandske sagaer - hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie-koncept - Som synonym findes hyski med samme rod som hibyli, der betyder "hus, bolig". Den nordiske verden bind 2 (s. 179), Via norsk eller svensk genfindes hibyli i

"et lille værelse".

Hjon Hjon fra oldnordisk hju brugte ordet om ægtefæller og tyende eller medlemmer af en husstand.; Nynorsk har hjonelag om "samliv i ægteskab".

Hju var forbundet med et gårdhushold (bu) både som økonomisk enhed og en social gruppe, og nært afledt findes skuldahju: "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje".Den nordiske verden bind 2 (s. 179)

På højmiddelalderens : "hvad der påligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke må forsømmes".Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen (s. 143), forlaget Pax, Oslo 2010,

Familiens medlemmer Far (fader): en mandlig forælder Mor (moder): en kvindelig forælder Søn: et barn af hankøn Datter: et barn af hunkøn Bror:(broder) en mandlig søskende Søster: en kvindelig søskende Farfar: farens far Farmor: farens mor Morfar: morens far Mormor: morens mor Bedstefar: farfar eller morfar Bedstemor: farmor eller mormor Moster: morens søster Faster: farens søster Morbror (onkel): morens bror Farbror ( onkel): farens bror Fætter: mandlig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre Kusine: kvindelig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre Onkel: en mand, der er bror eller svoger til ens far eller mor, eller fjernere bekendtOpslag "Onkel" i Den Danske Ordbog Tante: en søster eller svigerinde til ens far eller mor, eller en fjernere bekendtOpslag "Tante" i Den Danske Ordbog

Ikke-biologiske familiemedlemmer Enkemand: en mand, hvis ægtefælle er død, og som ikke har giftet sig igen Enke: en kvinde, hvis ægtefælle er død, og som ikke har giftet sig igen Adoptivbarn: et barn der lever sammen med en far og mor men (sædvanligvis) ikke beslægtet med dem Ægtemand/Ægteviv: De to parter i det almindelige ægteskab, som ved lov ikke må være beslægtet med hverandre - 'Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning', §6 Tante: mosters, fasters, morbrors eller farbrors kone Onkel: mosters, fasters, morbrors eller farbrors mand

Udvidet betydning I moderne tid har forskellige samlivsformer sat ægteskabet på prøve. I det papirløse ægteskab er der ingen hustruer eller ægtemænd, men tilkomsten af børn, og den almindelige kontakt til den 'gammeldags' familie danner også her et familiefællesskab - i kollektivbeboelser tales om "storfamilien".

Spørgsmålet om familiebegrebets er af betydning bl.a. ved folketællinger. Her gælder juraen: Den argumentere for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie, idet der ikke er sikkerhed for stabiliteten, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. Slægtskab er almindeligt forstået arveligt, men kan udvides til at omfatte juridiske forhold som ægteskab, svogerskab eller adoption. Disse retsregler er bestemt i bestemte situationer fx. ægteskab, arveret, underholdspligt og er ikke en begrebsdefinition af 'familie'.

Sammenbragte familier Fordi så mange bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn, der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til bl.a. omstilling og logistik.Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/68/Asterisk_68-s24-27.pdf

Kulturelle familieforskelle Der er bred variation af familiekonstruktioner hos alverdens folk, hvorpå biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres.

I nogle kulturer er familien først og fremmest en kernefamilie bestående af en mand og en kvinde og deres fælles børn. I mange samfund er familien først og fremmest en husstand eller "udvidet familie" med flere flere generationer og flere par med deres børn. I nogle samfund er familie og slægt patrilineært - i så fald regnes børn kun som en del af deres fars familie, og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie. Andre er matrilineære og regner kun slægtskab gennem moderens side. Andre samfund igen beregner slægtskab og familierelationer bilateralt, så børn er en del af både deres moders og deres faders slægt og familierelationer.David Parkin. 1997. Kinship: An Introduction to the Basic Concepts. Wiley.

I moderne samfund som det danske er der ofte diskussion om, hvordan familie bør defineres og hvilke udviklinger i familiestrukturen, der er ønskelige. Fx. har ægteskabet som familielivets centrale institution ændret karakter i takt med, at skilsmisser blev almindelige, og den "sammenbragte familie" opstod. Nye ægteskabsformer som registreret partnerskab for homoseksuelle har også udfordret og ændret forståelsen af familiens struktur og samfundsrolle.Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig". 2013. "Familie og Slægtskab - Antropologiske perspektiver". Institut for Antropologi. Samfundslitteratur.

Se også Stedfamilie Kulturrelativisme Parforhold Monogami Polygami Arrangeret ægteskab Bryllup Jalousi Kærlighed Separation Skilsmisse Tabu

Noter

Kilder (titel-link til books.google.dk - ikke fuldtekst) Ordbøger Familie. Der deutsche Wortschatz von 1600 bis heute. Hentet 20. oktober 2022.

Moths ordbog Familie. Moths Ordbog. Hentet 20. oktober 2022. Hûs. Moths Ordbog. Hentet 20. oktober 2022. ODS

Eksterne henvisninger

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (retsinformation.dk) Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 3; 1885) Bruce Owens, 2010 Anthropological methods: Ethnography (bruceowen.com)

Kategori:Familierelationer