Gert Kjærgård Pedersen (13. april 1940 i København – 15. marts 2004) var en markant dansk matematiker og professor ved Københavns Universitet.
Han var gift med Dorte Olesen til sin død.Sammen fik de 3 børn: Just (f. 1976), Oluf (f. 1980) og Cecilie (f. 1984). Cecilie er en amatørvidenskabshistoriker og har bidraget til 2 bøger om H.C. Ørsted og er hovedforfatter på en bog om Selskabet for Naturlærens Udbredelsehttps://gad.dk/naturvidenskabens-ildsjaele.
Han blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1958, og mag.scient. i matematik fra Københavns Universitet i 1964. I 1972 erhvervede han doktorgraden (dr. phil.) med disputatsen C*-Integrals, an approach to non-commutative measure theory.
Kjærgård Pedersen blev udnævnt til professor i matematik ved Københavns Universitet i 1975 og var central i opbygningen af det matematiske fagområde operatoralgebra i Danmark.
Kjærgård Pedersen nød stor international anerkendelse og han er forfatter til talrige videnskabelige arbejder. Han er især kendt for sine monografier C*-Algebras and their Automorphism Groups (1979) og Analysis Now (1988), som er berømmet for den elegante og prægnante matematiske fremstilling.
Gert Kjærgård Pedersen var formand for Dansk Matematisk Forening i perioden 1974-1978. Han blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1977. Han var Ridder af Dannebrogordenen af 1 .grad.
Kilder Kraks Blå Bog 2000 Mindeord om Gert Kjærgård Pedersen Noter
Eksterne henvisninger
Kategori:Matematikere fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra København Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium Kategori:Alumni fra Københavns Universitet