(Se også artikler, som begynder med Frederik 2.)
Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588. Han var søn af Christian 3. og tilhørte den oldenborgske slægt.
Han havde arvet et stærkt kongerige og det lykkedes ham at hævde sig som det ubestridte statsoverhoved, men i sine første regeringsår fejlvurderede han omkostningerne ved at gå i krig, og efter den syvårige krig 1563-70 førte han en mere forsigtig politik, der var på linje med kongerigets ressourcer, og det reducerede presset på befolkningen.
Frederik var krigerisk, optændt af ære og national stolthed.Danmarks Historien, Christoffersen Peder, Gyldendals Forlag, side 298 Han interesserede sig meget for jagt, ridning, arkitektur og var god ven og støtte af den berømte astronom Tycho Brahe.Kongerækken, Olsen Rikke Agnete, Lindhart og Ringhof, side 145
Biografi Fødsel og opvækst Frederik blev født på Haderslevhus den 1. juli 1534 som søn af (den senere) Kong Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter faderens sejr i Grevens Fejde blev Frederik i 1536 valgt som tronfølger med titel af prins af Danmark.
I 1542 rejste prinsen rundt i Danmark og blev hyldet af folket. I 1548 blev han hyldet på sit første og sidste besøg i Norge. Ellers sad han på skolebænken på Haderslevhus, hvor han blev undervist sammen med en række adelsdrenge, så han kunne stifte bekendtskab med dem, han senere skulle regere sammen med, og i øvrigt lære sig ridderlige idrætter såsom ridning, fægtning og andre krigeriske dyder. Det boglige indprentedes af historikeren Hans Svaning, der er en af ophavsmændene til den systematiske nedrakning af adelsfjenden Christian 2. Så Frederik lærte tidligt, hvordan en konge ikke skulle regere. Om han lærte meget andet, betvivlede Frederik selv senere, hvor han ofte klagede over, at han ikke var så god til boglige sysler.Frederik II's påtænkte Lotheriske giftemål , L DAAE, Det Kongelige Bibliotek, 1871, side 2 left|thumb|238x238px|Malmøhus, hvor Frederik tilbragte meget af sin opvækst I 1554 flyttede Frederik til Malmøhus, hvor der blev skabt et helt lille hof omkring ham, så han for alvor kunne komme i kongelære. Fra 1557 til 1558 var han på sin eneste udlandsrejse, der gik til kroningen af den nye tyske kejser Ferdinand 1. Dér lærte han mange barske lejetropsførere at kende og var glad ved samværet med dem. Hans far var ikke begejstret. Sønnen var ikke til at hive hjem, og den fromme Christian 3. så ikke gerne, at han blev alt for påvirket af opholdet hos kejseren, der var bannerfører for det katolske kætteri.Scocozza, 1997, side 120
Da faderen døde i 1559, underskrev Frederik sin håndfæstning og kunne sætte sig på tronen. Han blev kronet i Vor Frue Kirke i København den 20. august 1559.
Frederik 2.'s religiøse opvækst Som det passede sig for en kongesøn, havde Frederik i sin tidlige barndom fået sig en huslærer, så han kunne blive sikret den fornødne dannelse, den hørte sig til en forud konge.Christian 4. Scocozza Benito, Politikens Forlag, side 9
Det var indlysende, at indsigt i den evangelisk-lutherske lære var den første forudsætning for, at han i sin manddom kunne værne den rette tro. Men det hørte tidens elite til, at den kunne mere end sin barnetro. Denne uddannelse var dog ingen dans på roser for Frederik II, der måtte kæmpe med ordblindhed, men selve begrebet ordblindhed som sådan var ukendt i samtiden; Dette medførte, at Frederik II's omgivelser betragtede ham som mere enfoldig, end han egentlig var."Frederik 2." Poul Grinder-Hansen. 2013. S. 36-40 Verden havde forandret sig uden for Danmark. Nye tanker om det enkelte menneskes egne muligheder på trods af standsskel havde bredt sig i og fra de italienske bystater, inspireret af oldtidens græske og romerske forfattere. Vel var sådanne tanker ikke ligefrem danske adelsfolks kop te, men den italienske genfødelse af oldtiden, renæssancen, havde skabt nye moder inden for byggeri, malerkunst og levemåde, som sprængte den hidtidige så ensformige og himmelvendte middelalderlige livsstil.Christian 4. Scocozza Benito, Politikens Forlag, side 12
Så selv om de nye tanker om det enkelte menneskes muligheder, befriet for stændersamfundets lænker, behørigt blev siet fra, før de nåede det adelsdominerede Norden, virkede de nye former inspirerende på den velhavende herremand, der stod foran bygningen af en ny herregård, og på hoffet, der gerne ville være med på noderne.Christian 4. Scocozza Benito, Politikens Forlag, side 13
Frederik 2. blev netop konge i en tid, hvor den nye mode kom sydfra, samtidig med at den lutherske reformation åndeligt konsoliderede stændersamfundets uforanderlige orden. At denne konsolidering skulle sikres, var Frederik 2. med på. Det kneb mere med at tilegne sig den åndelige fernis, renæssancemoden krævede. Præsten, teologen og historikeren Anders Sørensen Vedel, der selv var typisk for samtiden med sin interesse for det nye jævnsides med sin forankring i den lutherske tro, beklagede senere, i sin ligprædiken over kongen, at denne "ikke synderlig har læst udi latinen eller andre fremmede sprog og boglige kunster." Men kongen var en troende mand, der vidste at forsvare den rette lære, og så gjorde den nævnte forsømmelighed trods alt ikke så meget.
Omdømme Augsburgeren Bernhard Wusenbenzc, der i 1567 på vegne af Johan Jacob Fugger besøgte Danmark for at undersøge dennes markedsmuligheder, beskrev Frederik 2. som en smuk og venlig mand, vellidt af alle: "Kongen er henved 35 år, en høj, stærk, rank fyrste, i besiddelse af stor forstand og god fornuft". Kongen havde et mindre hof, 6-8 pager til sin opvartning, 30 drabanter i oldenborgske farver til vagt, fik 15-16 retter mad til hvert måltid, omgikkes blandt andre sine (lutter tyske) staldkarle. Kongens dømmekraft fremgår af udsagnet: "Jeg ville gerne være nådig mod folket, men jeg tør ikke love noget, for så bliver jeg en løgner, når rigsrådet ikke vil udføre det."Eriksen, s. 23
Frederik 2. talte og skrev dansk men skal have været ordblind.Wittendorff, s. 307
Kongens moder, dronning Dorothea, skrev gennem sin lange enkestand, hvor hun holdt hof på Koldinghus, en lang række breve til sin søn, hvor hun blandt andet advarede ham mod umådeholdent drikkeri og selvrådighed.Wittendorff, s. 318
Anne Hardenberg og dronning Sophie thumb|upright|left|Dronning Sophie. Efter den Nordiske Syvårskrig kom der ingen ny krig i Frederik 2.s regeringstid. I stedet syslede kongen med jagt og drikkeri og bibellæsning. Han var naturligvis en troende lutheraner, men tidens mange stridsmål om, hvordan man skulle fortolke den rette tro, så man ikke faldt i enten den katolske eller den calvinske vantros grøfter, interesserede ham ikke.Scocozza, 1997, side 122
Kongen var forelsket i adelsjomfru Anne Hardenberg, brordatter af Ejler Hardenberg, der havde været hofmester på Malmøhus, da kongen fik sin prinseopdragelse dér. Hun var ganske vist lovet væk til Frederiks adelige skolekammerat, Oluf Mouritzen Krognos, men Frederik fik forhindret ægteskabet. Helst ville han selv have giftet sig med Anne, men forbindelsen blev ikke regnet som fyrstelig nok.Wittendorf, s. 319 Da der ikke var nogen vej udenom, fandt Frederik 2. behag i sin 13-årige kusine Sophie af Mecklenburg, datter af hans faster Elisabeth af Danmark og Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow. Den kongelige vielse stod 20. juli 1572.
Ægteskabet var lykkeligt og resulterede i syv børn. Kongen omtalte konstant sin hustru som "mint Soffye" (min Sophie).CarøeSkaarup Af kongens dagbogsoptegnelser fremgår, at både hustru og børn omfattes af kærlig opmærksomhed.Reinholdt (2006), s. 24-28 Barnedåbene blev fejret overdådigt.Reinholdt (2006), s. 25fReinholdt (2013) Anne Hardenberg blev gift med Oluf Krognos.
Regeringstid thumb|upright|left|Frederik 2.'s kroning i Vor Frue Kirke i København i 1559.
Frederik 2.s tid blev i økonomisk henseende kendetegnet ved en merkantilistisk politik. I henhold til tidens idealer var det målet, at riget i økonomisk henseende skulle være uafhængigt af udlandet, det vil sige selvforsynende i alle henseender, samt sikre sig en handelsbalance med overskud. For at opnå disse mål forsøgte man at støtte indenlandsk næringsudvikling med monopoler, toldbeskyttelse samt støtte til handelsforetagender og fremstillingsvirksomheder samt ved oprettelse af statsligt drevne virksomheder.Degn, s. 15fChristensen, s. 17-32 Blandt kongelige foretagender var oprettelsen i 1560 af et farveri i KøbenhavnFabricius, s. 31, oprettelsen af en papirmølle ved Hvidøre omkring 1576Kraglund, s. 20f, oprettelsen af et glasværk i 1582 ved Skanderborg, senere fulgt af andre i samme egn.Sode, s. 12
Den 28. oktober 1583 gav Frederik 2. Skanderborg købstadsprivilegier.
Kongen deltog i godt to trediedele af rettertingssagerne i sin tid, det vil sige, at han var en aktiv dommer.Tamm, s. 21
Kongeveje
Frederik 2. forestod også anlæggelsen af de første, egentlige "kongeveje": København-Frederiksborg-Kronborg, Ringsted-Antvorskov og Haderslev-Kolding-Jelling.Wittendorff, s. 352
Støtte til Tycho Brahe
Blandt Frederik 2.s andre gerninger var hans støtte til astronomen Tycho Brahe, blandt andet fik denne Hven i forlening. Det var her, Tycho Brahe lod opføre observatorierne Uranienborg og Stjerneborg med et kongeligt tilskud.Thykier, s. 19Wittendorff, s. 364
Den jagtglade konge
Kongen var jagtglad. Ved talrige mageskifter med adelen samledes krongodset, så det blev mere rentabelt – og kongen fik et sammenhængende jagtterræn. Han fik indrettet vildtbaner og anlagt dyrehaver blandt ved Frederiksborg Slot og Skanderborg Slot med opdræt af fasaner, kalkuner og agerhøns til det kongelige spisekammer. Jagterne omfattede kronvildt, dådyr, harer og vildsvin, som ganske vist var næsten udryddede, men i 1581 havde kongen ladet indkøbe 21 vildsvin fra Tyskland for at genoprette bestanden. De blev udsatte i Jylland og trivedes vel.Wingender, s. 20f Ligeledes forsøgte han at genindføre uroksen fra Polen, men dette mislykkedes.Jensen (2010)
Bygherre thumb|Hillerødsholm ca. 1585. Maleri på Gripsholm Slot Efter Syvårskrigen kastede kongen sig over slotsbyggeri. Den gamle, middelalderlige fæstning Krogen ved Helsingør blev i årene 1574-84 ombygget til et renæssanceslot, Kronborg, med tårne og spir samt tage i kobber takket være indtægterne fra Øresundstolden. Ikke blot blev selve bygningsmassen fuldstændigt ombygget, forsvarsværkerne blev ligeledes omdannede i tidens nye stil således, at det efter ombygningen fremstod som Nordens stærkeste fæstning og en værdig opkræver af Øresundstolden.Magtens bolig, s. 34-35
I 1560 mageskiftede Frederik sig til den nordsjællandske hovedgård Hillerødsholm, og han ombyggede gården til et renæssanceslot, Frederiksborg. Slottet var fordelt over tre holme og blev opført i fire etager samt tagetager og også det med spir og tårne.Magtens bolig, s. 35-36
I 1561 besluttede Frederik 2. at udbygge og befæste Skanderborg Slot med materialer fra Øm Kloster.Reinholdt (2006), s. 20f
1562-1563 opførtes Orlogsværftets ankersmedje under ledelse af bygmester Peter de Duncker.Wittendorff, s. 3171
Udenrigspolitik I udenrigspolitisk henseende var opgaven for kongen at sikre Danmarks stilling som en magt af rang.
Ditmarsken erobres I 1559 erobrede han Ditmarsken sammen med sin farbror Hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp. Oprindeligt havde det været hertugens plan at gennemføre erobringen alene, men dette fik kansleren Johan Friis forhindret, og kongen deltog i en fremtrædende position og opnåede dermed i en alder af blot 25 år en prestigefyldt stilling.Wiiendorff, s. 307 Et relief af slaget ved Ditmarsken kan ses på kongens gravmæle i Roskilde Domkirke.
Forholdet til Norge thumb|Fredrikstad var den første norske by, der blev opkaldt efter en konge.