Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2. verdenskrig), i alt 23 gange.
Mesterskabet består af et kvalifikationsforløb, hvor hver af FIFA's konføderationer afholder en separat kvalifikationsturnering, hvorfra et forudbestemt antal hold kvalificerer sig som deltagere ved den efterfølgende slutrunde. I slutrunden, der normalt afvikles i ét på forhånd udpeget land (værtslandet) i en periode på ca. 4 uger, spiller de kvalificerede hold fra hele verden om selve verdensmesterskabet.
I de 23 mesterskaber, der indtil nu er afholdt, har kun otte forskellige lande vundet VM. Spanien er i øjeblikket verdensmester, mens Brasilien er rekordholder med flest vundne verdensmesterskaber (5 titler).
{| class="wikitable" ! Verdensmestre ! År
|1958, 1962, 1970, 1994, 2002
|1934*, 1938, 1982, 2006 |- | /Vesttyskland |1954, 1974*, 1990, 2014
|1978*, 1986, 2022
|1930*, 1950
|1998*, 2018
|2010, 2026
|1966* |- | colspan="2"|*Landet var værtsnation pågældende år
Det seneste VM blev afholdt i Canada, USA og Mexico i 2026.
Afholdte og kommende mesterskaber {| class="wikitable" |- | colspan="5" align="center"|Afholdte verdensmesterskaber | colspan="2" align="center"|Antal hold |- | align="center"|VM | align="center"|Værtsland(e) | width="150px" align="center" bgcolor="gold"|Guld | width="150px" align="center" bgcolor="silver"|Sølv | width="150px" align="center" bgcolor="#cc9966"|Bronze | Slut-runde | Til-meldt |- | VM 1930 | Uruguay
| Kongeriget Jugoslavien (a) | align="center"|13 | align="center"|13 |- | align="center"|VM 1934 | Italien
| align="center"|16 | align="center"|33 |- | align="center"|VM 1938 | Frankrig
| align="center"|15 | align="center"|32 |- | align="center"|VM 1950 | Brasilien
| align="center"|13 | align="center"|32 |- | align="center"|VM 1954 | Schweiz
| align="center"|16 | align="center"|40 |- | align="center"|VM 1958 | Sverige
| align="center"|16 | align="center"|53 |- | align="center"|VM 1962 | Chile
| align="center"|16 | align="center"|57 |- | align="center"|VM 1966 | England
| align="center"|16 | align="center"|74 |- | align="center"|VM 1970 | Mexico
| align="center"|16 | align="center"|71 |- | align="center"|VM 1974 | Vesttyskland
| align="center"|16 | align="center"|99 |- | align="center"|VM 1978 | Argentina
| align="center"|16 | align="center"|104 |- | align="center"|VM 1982 | Spanien
| align="center"|24 | align="center"|109 |- | align="center"|VM 1986 | Mexico
| align="center"|24 | align="center"|120 |- | align="center"|VM 1990 | Italien
| align="center"|24 | align="center"| |- | align="center"|VM 1994 | USA
| align="center"|24 | align="center"|147 |- | align="center"|VM 1998 | Frankrig
| align="center"|32 | align="center"|174 |- | align="center"|VM 2002 | SydkoreaJapan
| align="center"|32 | align="center"|192 |- | align="center"|VM 2006 | Tyskland
| align="center"|32 | align="center"|199 |- | align="center"|VM 2010 | Sydafrika
| align="center"|32 | align="center"|204 |- | align="center"|VM 2014 | Brasilien
| align="center"|32 | align="center"| |- | align="center"|VM 2018 | Rusland
|align="center"|32 | align="center"|209 |- | align="center"|VM 2022 | Qatar
| align="center"|32 | align="center"| |- | align="center"|VM 2026 | CanadaMexicoUSA
| align="center"|48 | align="center"| |- |VM 2030 |ArgentinaMarokkoParaguayPortugalSpanienUruguay
|VM 2034 |Saudi Arabien
| colspan="8"|Note: (a) Jugoslavien og USA tabte de to semifinaler, men der blev ikke spillet bronzekamp.
Historie VM's forhistorie Den første fodboldlandskamp nogensinde blev spillet i 1872 mellem England og Skotland, men på dette tidspunkt blev fodbold næsten udelukkende spillet i Storbritannien. Efterhånden blev sportsgrenen dog også populær i resten af verden, og fodbold blev spillet som demonstrationssportsgren ved OL i Paris i år 1900. Fodbold blev en officiel olympisk sportsgren fra og med OL i London 1908, hvor det engelske fodboldforbund (FA) arrangerede turneringen, der kun var for amatørspillere. Det engelske landshold vandt OL-turneringen i både 1908 og 1912, begge gange over Danmark i finalen, men nogle betragtede den i starten mere som show end som sport.
Den olympiske turnering havde altså kun deltagelse af amatørspillere, da Sir Thomas Lipton arrangerede Sir Thomas Lipton Trophy i Torino i 1909. Det var den første internationale turnering for professionelle spillere, og den omtales af nogen som "det første VM""The First World Cup". The Sir Thomas Lipton Trophy . Shrewsbury and Atcham Borough Council. Hentet den 11. april 2006. og havde bl.a. deltagelse af professionelle klubber fra Italien, Tyskland og Schweiz. Den blev vundet af West Auckland Town FC, et amatørhold fra det nordøstlige England, der var blevet inviteret, efter at det engelske fodboldforbund havde afslået at tage del i turneringen. West Auckland forsvarede med succes deres titel i 1911 og vandt dermed pokalen til ejendom i henhold til turneringens regler.
I 1914 besluttede FIFA at anerkende den olympiske turnering som "verdensmesterskabet i fodbold for amatører"Where it all began , FIFA's officielle hjemmeside. Hentet den 10. april 2006. og overtog samtidig ansvaret for at arrangere turneringen. Dette banede vejen for den første interkontinentale fodboldturnering ved OL i 1924 i Paris – indtil da havde kun europæiske hold deltaget. Uruguays landshold vandt turneringenUruguay 1930 FIFA World Cup officiel hjemmeside. Hentet den 9. januar 2006. og vandt igen ved OL i 1928, hvor et andet sydamerikansk hold, Argentina, vandt sølv.
Verdensmesterskabet i fodbold for amatører TurneringGuldSølvBronzeOL 1920OL 1924 OL 1928
Fodbold blev imidlertid droppet fra OL-programmet ved OL i Los Angeles i 1932, dels på grund af sportens lave popularitet i USA, dels på grund af, at IOC og FIFA ikke kunne enes om fortolkningen af amatørbegrebet. Derfor vedtog FIFA den 28. maj 1928 at arrangere deres egen internationale turnering. Uruguay, der nu havde vundet det officielle verdensmesterskab (dvs. OL) to gange, og som skulle fejre landets 100 års uafhængighedsjubilæum i 1930, blev på FIFA's kongres i Barcelona 1929 udnævnt til værtsland for det første VM i FIFA-regi.
Uruguay 1930
200px|thumb|Boldene fra VM-finalen 1930 Det første mesterskab blev afholdt i 1930 i Uruguay. At turneringen blev afholdt i Sydamerika betød imidlertid væsentlige praktiske problemer for de europæiske hold. Rejsen til Uruguay med skib tog ca. 2 uger hver vej, og mange europæiske klubber skulle dermed undvære deres bedste spillere i op til to måneder. Det betød, at det første VM blev uden datidens stærkeste nationer som England, Italien, Østrig og Ungarn. Kun fire europæiske lande, Frankrig, Belgien, Jugoslavien og Rumænien, endte med at sende deres landshold af sted. Og af disse klarede Jugoslavien sig som det eneste gennem den indledende runde.
I semifinalen tabte Jugoslavien imidlertid med 6-1 til hjemmeholdet Uruguay. 6-1 blev også resultatet i den anden semifinale, hvor Argentina slog USA. I finalen mellem Uruguay og Argentina, der også mødtes i OL-finalen i 1928, vandt værtslandet Uruguay 4-2.
Italien 1934
Fire år senere, da VM skulle afvikles i Mussolinis Italien i Europa, havde Uruguay endnu ikke tilgivet, at så mange stærke europæiske hold havde boykottet mesterskabet i Uruguay fire år tidligere. Så verdensmestrene fra 1930 blev væk og overlod det til Brasilien og Argentina at repræsentere Sydamerika.
Men de europæiske hold dominerede, og de otte kvartfinalister var alle fra Europa. Turneringens dommere var usædvanligt gavmilde over for det italienske landshold, og der var mistanke om, at de var "købt" af det fascistiske styre i Italien. Værtslandet vandt mesterskabet efter en finalesejr på 2-1 efter forlænget spilletid over Tjekkoslovakiet.
Frankrig 1938
Mange havde den opfattelse, at VM på skift burde afvikles i Europa og Sydamerika, så da Europa for anden gang i træk blev valgt til arrangør, blev de sydamerikanske lande så fornærmede, at de alle, undtagen Brasilien, trak sig fra turneringen. Østrig, der oprindeligt havde kvalificeret sig, trak sig også fra slutrunden, men det skyldtes, at landet ikke længere var selvstændigt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tyske Rige i foråret 1938.
Det italienske landshold forsvarede sit verdensmesterskab ved at slå Ungarn i finalen med 4-2, men italienerne havde også kniven på struben. Inden kampen havde de efter sigende modtaget et telegram fra den italienske premierminister Benito Mussolini med ordlyden "Vind eller dø!".
2. verdenskrig På grund af 2. verdenskrig og dens konsekvenser blev VM-slutrunderne, der skulle have været afholdt i 1942 og 1946, aflyst.
Brasilien 1950
VM-turneringerne blev genoptaget i 1950 ved slutrunden i Brasilien, hvor britiske hold for første gang deltog i VM. De britiske lande havde meldt sig ud af FIFA i 1920, delvist på grund af modvilje over for den udenlandske indflydelse på sporten, delvist på grund af manglende lyst til at spille mod lande, de havde kæmpet mod under krigen. De britiske lande meldte sig dog ind igen i 1946.
Efter at have boykottet de to foregående turneringer deltog også Uruguay for første gang, siden de blev verdensmestre i 1930. VM i 1950 blev den hidtil eneste VM-turnering uden en egentlig finale. Mesterskabet blev afgjort i et gruppespil med deltagelse af de fire gruppevindere fra det indledende gruppespil. Den sidste kamp i det afgørende gruppespil viste sig imidlertid at komme til at afgøre guld og sølv, så derfor omtales kampen ofte som "finalen". Uruguay blev overraskende mestre foran værterne og storfavoritterne Brasilien ved at vinde "finalen" 2-1. Dermed havde Uruguay vundet begge de to VM-turneringer, de havde stillet op i.
Schweiz 1954
VM-slutrunden i Schweiz i 1954 var den første, der blev vist i fjernsynet. Slutrunden huskes især for de mange målrige kampe, heriblandt VM-historiens målrigeste, kvartfinalen mellem Østrig og Schweiz, der endte 7-5 til Østrig, efter at Schweiz havde været foran med 3-0.
Vesttyskland blev en overraskende verdensmester ved at slå Ungarn 3-2 i finalen, efter at have været bagud med 2-0, da der blot var spillet 8 minutter. Kampen, der i Tyskland stadig omtales som Miraklet i Bern, er gået over i historien som en af de største overraskelser ved VM. Ungarn var nemlig datidens klart stærkeste hold. De var bl.a. olympiske mestre og tabte kun én kamp (altså VM-finalen 1954) i perioden 1950-56, og endvidere havde de i den indledende runde vundet 8-3 over netop Vesttyskland, der altså fik revanche i finalen - dog med et bedre hold (manager Sepp Herberger havde med vilje sparet nogle spillere i den indledende kamp mod ungarerne.
Sverige 1958
For første og hidtil eneste gang kvalificerede alle fire britiske hold sig til slutrunden, men det blev ikke den store succes for noget af holdene. De traditionelt stærkeste hold, England og Skotland, blev slået ud i den indledende runde, mens Wales og Nordirland dog nåede kvartfinalerne.
Turneringens store målscorer var franskmanden Just Fontaine, der scorede hele 13 mål i Frankrigs 6 kampe, heriblandt 4 mål i bronzekampen mod Vesttyskland, som franskmændene vandt 6-3. De 13 mål er det højeste antal mål scoret af én spiller ved én VM-slutrunde nogensinde.
Brasilien, der gav VM-debut til den 17-årige Pelé i den tredje kamp i gruppespillet, vandt verdensmesterskabet for første gang, og dermed blev sydamerikanerne det første hold, der vandt VM uden for dets eget kontinent (hvilket det øvrigt gentog i 2002). I finalen sejrede Brasilien 5-2 over værtslandet Sverige, der overraskende havde spillet sig frem til finalen ved bl.a. at slå Vesttyskland.