thumb|Den norske Forfatterforening har kontor i Rådhusgata 7, der er et af Oslos ældste huse. Den norske Forfatterforening (forkortet DnF) er en forening for norske skønlitterære forfattere. Den nuværende forening er dannet i 1966 som en sammenslutning af Den norske Forfatterforening, stiftet i 1893, og Forfatterforeningen av 1952. Foreningens formål er at værne og fremme norsk litteratur og varetage de norske forfatteres faglige og økonomiske interesser. DnF har også arbejdet med internationalt solidaritetsarbejde for forfulgte forfattere.

Lederen er fra marts 2012 forfatteren Sigmund Løvåsen.

Stipendier og Det litterære råd Den norske Forfatterforening forvalter en række egne, statslige og andre stipendier, som hvert år uddeles til både medlemmer og ikke-medlemmer. "Det litterære råd" består af ni medlemmer og afgiver indstilling i alle sager af litterær art og ved stipendieuddelinger. En række kendte forfattere har været medlemmer af rådet. Formænd har i nyere tid været blandt andre Paal-Helge Haugen, Svein Jarvoll og Ann Kavli.

Bruddet i 1952

I 1952 meldte 32 forfattere sig ud af Den norske Forfatterforening og dannede Forfatterforeningen av 1952 i protest mod, at Den norske Forfatterforening lod sig repræsentere i Norsk språknemnd, der ifølge sin formålsparagraf var forpligtet til at arbejde for samnorsk. DnFs tidligere formand Arnulf Øverland blev formand for den nye forening.

De to forfatterforeninger blev genforenet i 1966, efter at Vogt-komitéen, også kaldet "sprogfredskomitéen", fremlagde sin indstilling.

Formænd 1894–1896 Arne Garborg (skønlitterær sektion) 1894– Gustav Storm (faglitterær sektion) 1894–1896 Andreas Aubert (faglitterær sektion) 1896–1900 Jacob Hilditch 1900–1903 Jacob Breda Bull 1903– Moltke Moe 1903–1905 Gerhard Gran 1905–1908 Vilhelm Krag 1908–1910 Jacob Hilditch 1910–1913 Hans Aanrud 1913–1916 Peter Egge 1917–1919 Nils Collett Vogt 1920–1922 Johan Bojer 1922– Ole Lie Singdahlsen 1922–1923 Oskar Braaten 1923–1928 Arnulf Øverland 1928–1932 Ronald Fangen 1933– Oskar Braaten 1934– Johan Bojer 1935– Peter Egge 1936–1940 Sigrid Undset 1940– Georg Brochmann 1941–1945 Alex Brinchmann 1946–1965 Hans Heiberg 1965–1971 Odd Bang-Hansen 1971–1975 Ebba Haslund 1975–1977 Bjørn Nilsen 1977–1981 Camilla Carlson 1982–1985 Johannes Heggland 1985–1987 Karsten Alnæs 1987–1991 Toril Brekke 1991–1997 Thorvald Steen 1997–1999 Inger Elisabeth Hansen 1999–2001 Karsten Alnæs 2001–2005 Geir Pollen 2005–2012 Anne Oterholm 2012– Sigmund Løvåsen

Se også Forfatterforeningen av 1952

Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside

Forfatterforening Kategori:Etableret i 1893