Republikken Moldova er en østeuropæisk indlandsstat beliggende mellem Rumænien og Ukraine med hovedstad i Chișinău. Landet har ingen kyst ved Sortehavet, men råder via byen Giurgiulești over en kort adgang til Donau, hvilket giver forbindelse til det internationale flod- og havtransportsystem.
Området var historisk en del af det rumænsktalende fyrstendømme Moldavien og blev i 1800-tallet kendt som Bessarabien under russisk herredømme. Efter 2. verdenskrig blev Moldova indlemmet i Sovjetunionen som den Moldoviske Sovjetrepublik og opnåede selvstændighed i 1991.
Siden uafhængigheden har landet været præget af den uløste konflikt om Transnistrien, som fungerer som en de facto udbryderregion. Samtidig har Moldovas politiske udvikling i 2020’erne været domineret af bestræbelser på europæisk integration, og landet opnåede i 2022 status som kandidatland til medlemskab af Den Europæiske Union.
Etymologi Navnet Moldova er afledt af floden Moldova, som har givet navn til den historiske region Moldavien og senere til staten. Navnets oprindelse anses for at være slavisk og kan knyttes til et ord med betydning relateret til et blødt, fugtigt eller mudret landskab, hvilket sandsynligvis henviser til områdets naturforhold.
En folkelig legende forklarer navnet med en jagthund ved navn Molda, der tilhørte fyrsten Dragoș, men denne forklaring betragtes som mytisk og ikke historisk dokumenteret.
Historie
thumb|left|Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924–1940).
Området, der i dag udgør Republikken Moldova, var siden senmiddelalderen en del af det rumænsktalende fyrstendømme Moldavien, som fungerede som vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde det nærliggende Valakiet. I 1812, under Napoleonskrigene, blev den østlige del af Moldavien annekteret af det Russiske Kejserrige og blev kendt som Bessarabien.
Bessarabien forblev under russisk kontrol frem til Den russiske revolution i 1917. I 1918 erklærede området sig uafhængigt og blev kort efter forenet med Kongeriget Rumænien, en beslutning der blev internationalt omstridt og ikke anerkendt af Sovjetunionen. Sovjetunionen betragtede fortsat Bessarabien som uretmæssigt afstået russisk territorium.
I 1924 oprettede Sovjetunionen den Moldoviske Autonome Sovjetrepublik øst for floden Dniester som led i sin nationale og territoriale politik. I 1940, som følge af Molotov-Ribbentrop-pagten, fremsatte Sovjetunionen et ultimatum til Rumænien om afståelse af Bessarabien og det nordlige Bukovina. Efter Rumæniens accept blev størstedelen af Bessarabien sammenlagt med dele af den Moldoviske ASSR til den Moldoviske Sovjetrepublik.
Under 2. verdenskrig deltog Rumænien på Nazitysklands side og generobrede midlertidigt Bessarabien samt kontrollerede et større område omkring Odessa. Efter krigens afslutning blev Moldova igen indlemmet i Sovjetunionen, hvor republikken forblev frem til Sovjetunionens opløsning i 1991.
I sovjettiden førtes en politik, der havde til formål at adskille Moldova kulturelt og sprogligt fra Rumænien, herunder indførelse af det kyrilliske alfabet og fremme af en særskilt moldovisk identitet. Industrialiseringen var hovedsageligt koncentreret i Transnistrien-regionen øst for Dniester, hvor der skete betydelig indvandring af russiske og ukrainske arbejdere, mens den vestlige del af republikken forblev overvejende landbrugspræget. Moldova var i denne periode især kendt for sin vinproduktion.
Efter uafhængigheden i 1991 blev landet præget af politiske og etniske spændinger, særligt i Transnistrien-regionen, som efter en væbnet konflikt i begyndelsen af 1990’erne udviklede sig til en de facto udbryderregion. I de følgende år har Moldovas politiske udvikling været kendetegnet ved skiftende regeringer og spændinger mellem pro-europæiske og pro-russiske politiske retninger.
Uafhængighed og statsopbygning (1991–2000) Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev Moldova en selvstændig stat. De første år efter uafhængigheden var præget af økonomisk tilbagegang, institutionel ustabilitet og uafklarede spørgsmål om national identitet og forholdet til Rumænien.
I begyndelsen af 1990’erne førte spændinger mellem centralregeringen og den overvejende russisktalende befolkning i Transnistrien-regionen til en væbnet konflikt. Efter en kort krig i 1992 udviklede Transnistrien sig til en de facto udbryderregion med egen administration, men uden international anerkendelse. Konflikten har siden været fastlåst trods gentagne internationale forhandlingsforsøg.
Politisk konsolidering og kommunistisk styre (2001–2009) I 2001 kom Moldovas Kommunistiske Parti til magten ved parlamentsvalg, og Vladimir Voronin blev valgt som præsident. Perioden var præget af politisk stabilitet, men også af begrænsninger i pressefriheden og spændinger mellem regeringen og oppositionen.
Samtidig søgte Moldova at balancere sit forhold mellem Rusland og vestlige institutioner, herunder Den Europæiske Union, uden at opgive tætte økonomiske og energimæssige forbindelser til Rusland.
Politisk uro og europæisk orientering (2009–2020) Parlamentsvalget i 2009 førte til omfattende protester og politisk uro, hvilket resulterede i kommunisternes magttab og dannelsen af en række pro-europæiske koalitionsregeringer. Perioden var præget af hyppige regeringsskift, forfatningskriser og anklager om korruption.
I 2014 underskrev Moldova en associeringsaftale med Den Europæiske Union, hvilket markerede et vigtigt skridt i landets europæiske integrationsproces. Samtidig blev landet ramt af en omfattende banksvindel, der svækkede tilliden til de politiske institutioner og udløste nye protester.
Senere udvikling og nutidige tendenser (2020– ) I 2020 blev Maia Sandu valgt som præsident på et reform- og anti-korruptionsprogram. Hendes valg blev fulgt op af parlamentsvalget i 2021, hvor pro-europæiske kræfter opnåede et klart flertal, hvilket muliggjorde en mere sammenhængende reformpolitik.
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 forstærkede Moldovas sikkerhedspolitiske udfordringer og øgede landets orientering mod EU. Samme år fik Moldova status som kandidatland til medlemskab af Den Europæiske Union. Transnistrien-konflikten forblev uløst, men regionens strategiske betydning blev yderligere tydeliggjort i den ændrede regionale sikkerhedssituation.
Geografi
Moldova er et indlandsland i det østlige Europa, beliggende mellem Rumænien mod vest og Ukraine mod nord, øst og syd. Landet ligger øst for Karpaterne og udgør hovedsageligt den historiske region Bessarabien, mens et smalt område øst for floden Dniester (Dnjestr) omfatter den de facto udbryderregion Transnistrien.
thumb|Cetatea Tighina ved Dnjestr-floden, en historisk fæstning i Moldova
Moldovas samlede areal er ca. 33.846 km², hvoraf omkring 1.000 km² udgøres af vand. Landets vestlige grænse dannes i vid udstrækning af floden Prut, mens Dniester løber gennem den østlige del og danner grænse mod Ukraine over lange strækninger. Moldova har desuden en kort adgang til Donau ved Giurgiulești, hvor landets vigtigste flodhavn ligger, hvilket giver mulighed for flod- og søtransport via Donau-systemet. thumb|left|Orheiul Vechi, historisk kloster- og kulturlandskab langs Răut-floden i MoldovaTerrænet er overvejende bølget lavlandslandskab med frugtbare sletter, bakker og plateauer. Den højeste naturlige højde er Dealul Bălănești på ca. 430 meter over havets overflade. Landskabet er en del af det Moldaviske plateau, som geologisk er forbundet med Karpaterne, og er opdelt i flere delområder, herunder Codrii-højlandet i den centrale del af landet.
Moldova er kendt for sine meget frugtbare chernozem-jorder, som dækker omkring tre fjerdedele af landets areal og har haft stor betydning for landbrugets historiske og økonomiske udvikling.
Klima Moldova har et tempereret kontinentalt klima præget af varme, ofte tørre somre og kolde vintre. Landets beliggenhed mellem Centraleuropa og den østeuropæiske slette medfører markante årstidsvariationer, mens nærheden til Sortehavet bidrager til en vis moderering af temperaturerne, især i de sydlige egne.
Gennemsnitstemperaturen i januar ligger typisk omkring −2 °C, mens juli har gennemsnitstemperaturer på omkring 20–22 °C. Den årlige middeltemperatur ligger omkring 9–10 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør varierer mellem ca. 400 og 600 mm, med de største mængder i forårs- og sommermånederne.
Tørkeperioder forekommer regelmæssigt, særligt i den sydlige del af landet, og udgør en tilbagevendende udfordring for landbruget. Ekstreme vejrforhold som hedebølger om sommeren, hård frost om vinteren og kraftige regnskyl kan lokalt føre til oversvømmelser og jorderosion, især langs floderne Dniester og Prut.
Klimaændringer har i de senere år forstærket udsvingene i temperatur og nedbør og har øget hyppigheden af tørke og ekstreme vejrhændelser, hvilket har betydning for både landbrug, vandressourcer og økosystemer.
Biodiversitet Moldovas biodiversitet afspejler landets placering i overgangszonen mellem centraleuropæiske og østeuropæiske naturtyper. Landet omfatter elementer af skovsteppe, steppe og løvskov og ligger biogeografisk i grænseområdet mellem den østeuropæiske slette og den pontisk-kaspiske steppe.
Skove dækker omkring 11 % af Moldovas areal og er hovedsageligt koncentreret i den centrale Codrii-region. De dominerende træarter omfatter eg, bøg og avnbøg. Det relativt begrænsede skovdække skyldes historisk skovrydning og intensivt landbrug, som har haft stor betydning for landskabets nuværende karakter.
Pattedyrfaunaen i Moldova omfatter omkring 70 arter og minder i sammensætning i høj grad om den, der findes i nabolandet Rumænien. Blandt de større pattedyr forekommer arter som vildsvin, dådyr, hjorte, rådyr, ræv og ulv. Mindre pattedyr omfatter blandt andet hare, forskellige gnavere, grævling, odder, mår, husmår og fritter.
Fuglefaunaen er relativt artsrig med omkring 280 registrerede arter, herunder både standfugle og trækfugle, som især er knyttet til vådområder og flodsystemerne langs Dniester og Prut. Derudover findes der omkring 14 arter af krybdyr, 14 arter af padder samt omkring 80–82 arter af ferskvandsfisk. Hvirvelløse dyr udgør den største del af biodiversiteten med mindst 15.000 kendte arter.
For at beskytte naturgrundlaget har Moldova etableret en række beskyttede områder og naturreservater, herunder Codru-reservatet og Lower Prut-reservatet. Trods disse tiltag udgør intensivt landbrug, fragmentering af levesteder og klimatiske udsving fortsat væsentlige udfordringer for bevarelsen af landets biodiversitet.
Regering og politik
thumb|right|Parlamentet i Moldova Moldova er en republik med et parlamentarisk styresystem, hvor magten er opdelt mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Ifølge forfatningen er der en klar magtadskillelse, og staten er baseret på et flerpartisystem med frie og konkurrenceprægede valg.
Den udøvende magt udøves af regeringen, som ledes af en statsminister. Præsidenten fungerer som statsoverhoved og vælges ved direkte valg for en fireårig periode og kan genvælges én gang. Statsministeren udpeges af præsidenten og skal godkendes af parlamentet.
Den lovgivende magt ligger hos Parlamentul Republicii Moldova, et enkeltkammerparlament med 101 medlemmer, der vælges ved forholdstalsvalg for en fireårig periode. Parlamentet vedtager lovgivning, fører kontrol med regeringen og godkender statsministeren og regeringen.
Den dømmende magt udøves af et uafhængigt domstolssystem, herunder en forfatningsdomstol og højesteret. Retsvæsenets uafhængighed og effektivitet har siden uafhængigheden været genstand for politisk debat og reformindsatser, særligt i relation til korruptionsbekæmpelse og retsstatsprincipper.