Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013 havde en styrke på 7,7 Mw. Jordskælvet indtraf den 16. april 2013 kl. 10:44:20 UTC (15:14:20 lokal tid), og havde sit epicenter 83 km øst for byen Khash i den iranske provins Sistan og Baluchistan og ca. 80 km fra grænsen til Pakistan.USGS, M7.8 - 83km E of Khash, Iran: USGS Body-Wave Moment Tensor Solution Hentet 16. april 2013, 13:11 UTC Det kunne mærkes så langt væk som New Delhi i Indien og i Doha i Qatar.dr.dk/Nyheder, 16.april 2013, 13:12, Kraftigt jordskælv rammer Iran: Flere hundrede frygtes dræbt Hentet 16.april 2013.bbc.co.uk/news, 16. april 2013, 13:49, Major earthquake strikes south-east Iran Hentet 16. april 2013.

Epicentret ligger i et område der er bjergrigt og ørken-agtigt, og ikke så tæt befolket. Mange af husene, i de få byer i området, er opført i ubrændte mursten. Samme konstruktion var en af årsagerne til de 26.271 dødsfald ved jordskælvet i Bam 2003, ligeledes i Iran.news.bbc.co.uk, 29. marts 2004, Iran lowers Bam earthquake toll Hentet 16. april 2013.

I følge Irans seismologiske center (IRSC), er jordskælvet i Sistan og Baluchistan det kraftigste i Iran i 40 år,PressTV, 16. april 2013, Earthquake: 7.5 quake rocks Sistan-Baluchestan, Iran Hentet 16. april 2013. og det er 45 gange kraftigere end jordskælvet i Bam der målte 6,6 Mw.

Konsekvenser De første rapporter fra bl.a. iransk tv rapporterede, at 40 mennesker kunne bekræftes omkommet, og at alle kommunikationslinier til området var afbrudt. Dette tal er efterfølgende blevet afkræftet af Sistan og Baluchistan provinsens guvernør Hatam Narouyi,Politiken, 16. april 2013, Iran om største jordskælv i 40 år: »Ingen døde« Hentet 17.april 2013. der har beklaget, at medierne af sensationsårsager blander dødstallet fra et andet jordskælv sammen med dette.earthquake-report.com: Massive earthquake below the Iran / Pakistan border Region – Pakistan 34 fatalities + Understanding this earthquake in Pakistan Hentet 17.april 2013. Det andet jordskælv fandt sted syv dage tidligere, længere vestpå og målte 6,3 Mw.USGS, Global Earthquake Search (Beta) Hentet 17.april 2013. Her var der 37 omkomne.IFRC, 16. april 2013, Massive earthquake strikes in south east Iran Hentet 17. april 2013.

Der er ingen officielle dødstal fra Iran, men pakistansk tv oplyser, at 34 mennesker er omkommet og 150 er kommet til skade i den fjerntliggende by Mashkeel Tehsil.

Tektonik Sistan og Baluchistan jordskælvets epicenter ligger i en tektonisk region, hvor den Arabiske- og Indiske Plade støder sammen med den Eurasiske Plade. Den Arabiske plade bevæger sig mod nordøst og dykker ned under den Eurasiske plade med en hastighed på ca. 37 mm om året, hvilket udløser jordskælv, hvor hypocentret ligger dybere jo længere nordpå det finder sted. De største dybder der er registreret er 160 km, ca. det dobelte af dette jordskælvs hypocenter, der lå i ca. 82 km dybde. Frekvensen af jordskælv langs denne zone er mindre end for andre lignende tektoniske zoner.USGS, M7.8 - 83km E of Khash, Iran – Summary Hentet 17. april 2013.

Se også Jordskælvet i Baluchistan 1945 (Pakistan) Jordskælvet i Baluchistan 2008 (Pakistan) Jordskælvet i Baluchistan 2013 Kontinentaldrift

Referencer

Eksterne henvisninger USGS, Earthquakes - 7 days, M2.5+ earthquake-report.com

Kategori:Jordskælv i Iran Kategori:Begivenheder i 2013