thumb|Johannes Døberen var nasiræer Nasiræer (hebr. nazir, "viet"), kaldtes hos israelitterne den der levede i hellig vielse, unddraget det almindelige livs profanation, vanhelligelse. Det skete ved, at vedkommende omhyggeligt undgik alt, som tilhørte urenhedens sfære, for eksempel lig, men også ved, at håret ikke hæmmedes i sin fri vækst gennem klipning, og ved afholdelse fra vinen, som ikke hørte med i den oprindelige israelitiske verden.
En nasiræer fik gennem sin vielse særlige kræfter som det ses hos gudsmanden Samuel og hos Samson. Man kunne påtage sig nasiræerløftet for en begrænset tid, så at man en tid levede i vielsen, i reglen med et særligt formål. Den afsluttede med et offer ( ). I den senere jødedoms tid var denne skik ret almindelig; den bevidnes i Det Ny Testamente ( ff ), og en mishnatraktat, nazir, handler derom.Nazir (en), mishnatraktat der omhandler loven om nasiræerne baseret på -21
Kilde af professor Johannes Pedersen
Referencer
Eksterne henvisninger "nasiræer" hos Ordnet.dk/ddo
Kategori:Jødedom Kategori:Bibelen Kategori:Salmonsens