Genre (fra fransk via græsk "genos" og latin "genus", betydende slægt, art)Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: Genre. Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7Lars Peter Rømhild: genre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127 betegner alle former eller typer af kommunikation (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Genre er ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for litteratur, billedkunst, musik, og andre former for kunst og underholdning. Genrebegrebet anvendes derudover bredt for eksempel om hverdagsgenrer som jobsamtale, kontrakt, nyhedsartikel, interview, reklame, klage eller fødselsdagshilsen. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og ikke-sproglige genrer.
Faglig definition Nyere genreforskning opfatter begrebet med udgangspunkt i genrernes sociale funktion snarere end i deres formelle og tematiske karakter. Den mest brugte faglige definition af begrebet stammer fra den amerikanske retoriker Carolyn Millers artikel "Genre as Social Action" (1984), der ofte beskrives som banebrydende.Winsor, D. A. (2000). Ordering work: Blue-collar literacy and thepolitical nature of genre. Written Communication, 17(2), 155–184. doi:10.1177/0741088300017002001 Den tilsiger, at genrer er "typificerede retoriske handlinger baseret i tilbagevendende situationer"Miller, 1984, 159.. En genre kan ses som en gentagen kommunikativ handling i en tilbagevendende situation. F.eks. fører udgivelsen af en bog ofte til en boganmeldelse. Det er en form for ytring, som er set så mange gange før, at den kan defineres som en genre. Hvis deltagerne i kommunikationssituationen (i dette tilfælde blandt andet anmelderen og den der læser eller ser anmeldelsen) forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde, ”typificerer” de på samme måde.
Millers definition bærer præg af hendes udgangspunkt i retorikken, idet den især retter sig imod genrer i brug og imod genrer som retorisk virkemiddel. Den har derudover væsentligst at gøre med sproglige genrer (mundtlige og skriftlige). Anvendelsesområder Som begreb er genre meget bredt anvendtBawarshi & Reiff, 2010, 4.. Det anvendes både i hverdagssproget og i specialiserede faglige sammenhænge.
Den hverdagssproglige brug af begrebet rækker fra omtaler af forskellige produkttyper over diskussioner af TV-serier til brede omtaler af journalistiske genrer. Således giver Den danske ordbog følgende eksempler på genrebegrebets anvendelse:
""nyeste "hit" inden for genren af kropspleje produkter: Anti-Cellulite Toning Treatment slanke-gele" "Hun mestrer stort set alle genrer, nyhedsartiklen, analysen, kommentaren, især reportagen"
I mere fagligt forankrede sammenhænge bruges genrebegrebet inden for en bred vifte af fagområder blandt andet retorik, lingvistik, litteraturvidenskab, musikvidenskab, kommunikationsstudier, informationsvidenskab, skrivestudier.
Genrers opståen og udvikling Genrer formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer udvikler nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genrer ved at låne og rekombinere forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.Miller, 2017.
Inden for litteratur, musik eller andre former for kunst eller underholdning, enten skrevne eller talte, audio eller visuelle, baseret på et sæt af fælles stilistiske kriterier, dog kan genre også være æstetisk, retorisk, kommunikativt eller funktionelt. Genre formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer opfinder nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genrer ved at låne og rekombinere forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.
bruges blandt andet inden for kunstarterne, som en måde at gruppere omtrentligt ensartede udtryksformer på, og bruges blandt andet inden for litteraturvidenskab, sprogvidenskab og socialvidenskab. Genre defineres på forskellige måder, og kan blandt andet forstås som en neutral måde at klassificere og inddele på, som en måde at inddele forskellige teksttyper og værker indenfor Litteraturen, og som en måde forstå menneskelig kommunikation og interaktion på inden for sprogteori.Bawarshi & Reiff, 2010, 3.
Inden for kunstarterne tilskriver man et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk. Disse karaktertræk kaldes også genrekoder, og repræsenterer elementer af værket, der er karakteristisk for genrenThurah, T. (2019). Tekstanalyse og litterær metode. (2. udgave. 1. oplag.), s. 29, Kbh: Gyldendal..formulerede retningslinjer, mens andre nærmere er præget af stor fleksibilitet.
Genrehierarkier Genrer ordnes ofte hierarkisk med hovedgenrer og under- eller subgenrer. Således har man f.eks. i musik følgende: Rytmisk musik→undergenre: Rockmusik → undergenre: Heavy Metal → undergenre: Sortmetal (Black Metal) → undergenre: Viking Metal. Disse hierarkier er notorisk ustabile, og der byttes ofte om på over- og undergenrer, ligesom det ofte er ujævnt ned gennem systematikken, hvilke kriterier der bruges til at adskille en genre fra en anden.Genette, 1992; Fowler, 1981; Frow, 2015. Jo tættere på en given kulturel sammenhæng en genrebruger er, des mere mangfoldige og nuancerede vil de anvendete genreinddelinger gerne være. Således fx også i ovenstående serie af undergenrer, hvor de sidste undergenrer mest er betydningsgivende for personer med en særlig interesse for Heavy Metal.
Denne type af genrehierarkier er ret dårligt beskrevet i genreforskningen - fx omtales de slet ikke i Anis Bawarshis og Mary Jo Reiffs ellers meget udfoldede introduktion til genreteorien.Anis Baawarshi & Mary Jo Reiff: Genre. An Introduction to History,Theory, Research, and Pedagogy. WAC Clearinghouse. 2010. Lidt mere omfattende udlagt er den forestilling, at genrer knytter sig til sociale hierarkier, således at forskellige personers og gruppers placering og respektive status i en given social sammenhæng vil være forbundet med og vise sig i deres genrebrug.
Genreteori Den moderne genreteori deler ofte fortolkningen af genrebegrebet i tre "traditioner".Hyon, 1996. en retorisk genreteori oftest kaldet RGS, "Rhetorical Genre Studies" (retoriske genrestudier), en teoridannelse med udgangspunkt i sprogpædagogikken ofte kaldet ESP, "English for Specific Purposes" (engelsk til særlige formål), og endelig en teoridannelse udviklet på baggrund af M.A.K. Hallidays systemisk-funktionelle lingvistik. De tre traditioner har en omfattende udveksling med hinanden og synspunkter og forskningsinteresser løber ofte på tværs af traditionerne. Derudover forskes der i genre inden for en række faggrene, især de æstetiske videnskaber, men disse undersøgelser bringes sjældent i dialog med genreforskningen fra de tre traditioner.
Genre som social handling Udgangspunktet for RGS er Carolyn R. Millers artikel "Genre as Social Action" (1984). Ifølge Miller er genrer ikke bare simple kategoriseringer af tekster. Hendes genrebegreb fremhæver handling og forholder sig til form og indhold som noget, man kan studere i relation til denne. Man skal forstå form og indhold som en måde at realisere handlingen på. Genrer må forstås på baggrund af den sociale kontekst og skal altså have en pragmatisk dimension knyttet til sig i stedet for blot at basere sig på semantiske og syntaktiske elementer som form og indhold; for at forstå sociale handlinger er konteksten relevant.Miller 1984:153; Bazerman 2012:229
Millers genrebegreb hviler på Lloyd Bitzers begreb om den retoriske situation.Lloyd F. Bitzer: "The Rhetorical Situation". I Philosophy & Rhetoric 1. 1968. Side 1-14. For Bitzer, og Miller med ham, består en retorisk situation af tre elementer: exigence, audience og constraints.
Exigence betegner en oplevet mangel, som den, der handler, søger at overvinde ved anvendelse af diskurs. Audience betegner den person eller den gruppe af personer, som søges påvirket af diskursen. Constraints betegner de konkrete begrænsninger, som findes i den retoriske situation såsom personer, objekter, ideologier og relationer.
Grundlæggende for en succesfuld kommunikationssituation er, at vi typificerer på samme måde; at vi forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde.Miller 1984:157
På baggrund af Millers forståelse, fokuserer Charles Bazerman på genrebegrebet i skriftsprog. Også i skriftsprog gælder det, at de interagerende bruger erfaringer fra typificerede situationer til at skabe mening og definere den pågældende genre.Bazerman 2012:226-227 Bazerman påpeger, at det kan være en udfordring at kommunikere på skrift og at forstå skriftlige ytringer, idet der ofte er afstand mellem afsender og modtager både i forhold til tid og rum.Bazerman: 226-227 Både når afsender skal gøre sig forståelig, og når modtager skal forstå, trækkes der på erfaringer med kommunikative domæner og viden om andre relevante genrer. De interagerende genkender situationen og ved, hvordan afsender- og modtagerroller fordeler sig og relaterer sig til hinanden; hvilke sproghandlinger, der er typiske for situationen; hvilke værdier og hvilken slags indhold (ordvalg), der typisk er fremtrædende i den pågældende kommunikationssituation.ibid.:227, 230-231 Dette relaterer sig til Millers begreb om den tilbagevendende retoriske situation, som beskriver, at mennesker hele tiden definerer nye situationstyper på baggrund af de typer, vi i forvejen kender: »(…)the new is made familiar through the recognition of relevant similarities; those similarities become constituted as a type«.Miller 1984: 156-157
Æstetiske genrer
Litterære genrer De litterære genrer er nok de mest omfangsrige, og dækker alt fra hovedområder som drama, lyrik, roman til mere specialiserede typer, for eksempel sonet eller blankvers.
For omkring 2300 år siden opstillede Aristoteles, gennem værket Poetikken, tre hovedgenrer inden for digtekunsten: epik, dramatik og lyrik. De tre genrer betegner henholdsvis det fortællende, fremstillende og udtrykkende og indeholder hver især yderligere undergenrer. I moderne medier kan det dog i dag være en udfordring at skelne mellem disse genrer, da genre ikke er absolutte og på den måde nuanceres og ændrer sig med tiden. En film indeholder fx elementer fra både den fortællende og fremstillende genrer. Lauridsen, Palle Schantz. 2010. ”Genre” i Medieanalyse, redigeret af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, 1.udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Uddybende tekst og liste over de litterære genrer
Musikalske genrer thumb|Eksempel på visuelt udtryk indenfor musikgenren black metal, forsangeren i det norske band Tsjuder. De musikalske genrer er ofte tæt forbundet både til tidslige og geografiske forhold. På grund af musikkens abstrakte karakter er undergenrer meget brugt. Jazz, barok, wienerklassisisme.
Uddybende tekst og liste over de musikalske genrer
Genrer i billedkunst I billedkunsten bruges genrebegrebet på en dobbelttydig måde. Den ovenfor brugte definition på genre skal ikke forveksles med genremaleri, der betegner et maleri med folkescener.