Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv. Selvmord begås tit i desperation og kan skyldes psykisk sygdom: depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni, alkoholisme eller stofmisbrug. Økonomiske problemer eller vanskelige relationer spiller ofte en rolle. Forebyggelse af selvmord omfatter begrænset adgang til våben, behandling af sindslidelser, stofmisbrug og en forbedret økonomi.
Metoder til selvmord varierer fra land til land. Almindelige metoder omfatter: Hængning, pesticidforgiftning og skydning. Mellem 800.000 og en million mennesker begår selvmord hvert år. Det gør selvmord til den 10. største dødsårsag på verdensplan. Tre til fire gange flere mænd begår selvmord end kvinder. Der er ca. 10 til 20 millioner selvmordsforsøg om året.
Vores opfattelse af selvmord påvirkes af religion, ære og meningen med livet. De abrahamitiske religioners syn på selvmord er, at det er en synd, og at selvmord er en krænkelse af livets hellighed. Under samuraierne i Japan var seppuku en respekteret form for protest eller bod efter en fiasko.
Enkebrænding er en hindusitisk begravelsesskik, der nu er ulovlig. I visse områder af Indien var det forventet, at enker skulle kaste sig på ægtemandens ligbål.
Selvmord og selvmordsforsøg har i flere kulturer været ulovligt eller tabu, men er det er ikke længere i vestlige lande. Det er kriminelt i de fleste muslimske lande. I det 20. og 21. århundrede er selvmord i form af selvafbrænding anvendt i protest, og kamikaze og selvmordsbomber er anvendt i militært øjemed eller til terror.
Selvmordsforsøg
Selvmordsforsøg eller ikke-dødelig selvmordsadfærd er at gøre en ende på sit liv uden dødelig udgang. Assisteret selvmord betyder, at en person hjælper en anden til at begå selvmord enten med råd eller midler. Det er ikke det samme som aktiv dødshjælp, hvor en anden spiller en aktiv rolle. Selvmordstanker er når man overvejer at tage sit eget liv.
Risikofaktorer thumb|upright=1.35| Belastende faktorer for selvmord i 16 amerikanske stater i 2008.
Andre faktorer er dårlige sociale vilkår og genetik samt psykisk sygdom. Andre risikofaktorer er: Tidligere selvmordsforsøg, nem adgang til selvmordsmidler, familiehistorie for selvmord eller hjernetraume. Selvmordsprocenten højere, hvis der er skydevåben i hjemmet. Socio-økonomsike faktorer, såsom arbejdsløshed, fattigdom hjemløshed og diskrimination kan også føre til selvmordstanker. Mellem 15% og 40% efterlader et selvmordsbrev. Genetiske faktorer står tilsyneladende for mellem 38% og 55% af al selvmordsadfærd. Krigsveteraner er mere sårbare for selvmord, blandt andet fordi de har flere psykiske og fysiske lidelser som følge af krig.
Psykisk sygdom Mange lider af en psykisk sygdom, når de begår selvmord. Måske fra 27% til over 90%. Patienter, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, har en risiko for at begå fuldbyrdet selvmord på 8,6%. Halvdelen af alle, som dør ved selvmord, kan have en alvorlig depression. Depression eller bipolar affektiv sindslidelse øger risikoen for selvmord op til 20 gange. Andre lidelser, der kan øge risikoen, er skizofreni (14%) personlighedsforstyrrelser (14%), bipolar affektiv sindslidelse, og posttraumatisk stresstilstand. Ca. 5% af alle skizofrene begår selvmord. Spiseforstyrrelser er også en højrisiko-lidelse.
Har en person prøvet at begå selvmord, er det den største indikator for, at det vil ende med at lykkes. Ca. 20% af alle selvmordsofre har tidligere forsøgt at begå selvmord, og af dem, der forsøgte, lykkedes det for 1% inden for et år, og over 5% begår selvmord efter 10 år. Selvskade anses ikke for selvmordsforsøg: Selvmutilerende adfærd forbindes med en øget risiko for selvmord.
Ca. 80% af dem, der begik selvmord, havde et år før deres død talt med en læge.For 45 procent inden for en måned. Ca. 25-40% af dem, der begik selvmord, havde været i kontakt med psykiatrien det seneste år.
Misbrug af stoffer eller alkohol thumb|upright=1.35|The Drunkard's Progress, 1846, viser, hvordan alkoholisme kan føre til selvmord. Misbrug er den næststørste risikofaktor for selvmord efter depression og bipolar affektiv sindslidelse. Det gælder både kronisk misbrug og beruselse. Når det kombineres med sorg, øges risikoen yderligere. Misbrug af stoffer eller alkohol hænger også tit sammen med psykiske sygdomme.
De fleste, der begår selvmord, er påvirket af beroligende og alkohol eller benzodiazepiner). Der er tale om alkoholisme i 15 %-61 % af tilfældene. Lande med et større alkoholforbrug og kortere mellem værtshusene har også en højere selvmordsprocent. Dete skyldes dog destilleret sprit mere end det generelle alkoholforbrug. Mellem 2,2 % og 3,4 % af dem, der har modtaget behandling for alkoholisme, dør ved selvmord. De alkoholikere, der forsøger selvmord, er typisk ældre mænd, der også har forsøgt selvmord tidligere. Mellem 3 % og 35 % af alle dødsfald blandt heroinbrugere skyldes selvmord. (Det er ca. 14 gange mere end for ikke-misbrugere.)
Misbrug af kokain og metamfetamin giver en meget større risiko for selvmord. Hos kokainmisbrugere er risikoen størst under abstinenser. Misbrugere af indånding er også meget mere udsat. Ca. 20 % vil forsøge selvmord og over 65 % overveje det. Tobaksrygning forbindes også med selvmordsrisiko. En teori er, at er man prædisponeret for at ryge, er man det også for at begå selvmord; eller at rygning giver helbredsproblemer, som fører til tanker om selvmord, eller at rygning påvirker hjernens kemi i retning af selvmord. Cannabis ser dog ikke ud til at give en øget risiko alene.
Ludomani Ludomani forbindes med en øget risiko for selvmordstanker og for flere selvmordsforsøg end hos resten. Mellem 12% og 24% af alle ludomaner forsøger at begå selvmord. Blandt hustruer er tallet tre gange højere end hos den øvrige del af befolkningen. Andre faktorer, som er medvirkende til den øgede risiko hos ludomaner, er sindslidelser, alkohol og stofmisbrug.
Sygdomme Også fysiske lidelser forbindes med selvmordstendenser: kroniske smerter, hjernetraumer, kræft, behandling med hæmodialyse, HIV og systemisk lupus erythematosus. En kræftdiagnose fordobler næsten risikoen for selvmord. Også når man justerer tallene for depressive lidelser og alkoholmisbrug, er risikoen stadig forøget. Især patienter med mere end en diagnose var i farezonen. I Japan er sygdom angivet som den største grund til selvmord.
Søvnløshed og søvnapnø kan føre til depression og selvmord. I nogle tilfælde kan søvnforstyrrelser være en risikofaktor i sig selv også uden depression. Flere sygdomme har symptomer, der ligner affektive lidelser. Det gælder hypothyreose, Alzheimers, hjernesvulster, systemisk lupus erythematosus, og det gælder også bivirkninger af flere typer medicin (som betablokkere og steroider.
Psykosociale tilstande Flere psykiske tilstande øger faren for selvmord. Det gælder håbløshed, mistet livsglæde, depression og angstlidelser. Også manglende evne til at løse problemer, tab af ånds- eller fysiske evner og lav impulskontrol spiller en rolle.Hos ældre er opfattelsen af at være en byrde for andre en væsentlig årsag.
Risikoen øges også, hvis man mister et familiemedlem eller en ven, bliver arbejdsløs eller socialt isoleret: Ugifte er mere sårbare. Religiøs tro kan reducere risikoen. Man mener, det skyldes den negative holdning, mange religioner har til selvmord og den øgede forbundethed, religion kan give. Muslimer, som er nogle af de mest troende, synes at have en lavere rate.
Nogle begår selvmord for at slippe for mobning eller fordomme. Hvis man er blevet seksuelt misbrugt som barn, eller har man været anbragt, er man også mere udsat. Seksuelt misbrug menes at udgøre ca. 20 % af den generelle risiko.
En evolutionær forklaring på selvmord er, at den, der begår selvmord, ikke kan få børn og tager ressourcer fra slægtninge ved at leve videre. En indvending er, at når en sund voksen dør, øger det næppe inklusiv fitness. Tilpasning til et meget anderledes traditionelt miljø kan være uforeneligt med det gældende miljø.
Fattigdom forbindes også med selvmordsrisiko.Hvis en person bliver fattigere end sine nærmeste, stiger risikoen. Over 200.000 bønder i Indien har begået selvmord siden 1997 til dels på grund af gældsbyrder. I Kina er risikoen tre gange så høj i landområder som i byzoner. Det menes til dels at være på grund af økonomiske problemer på landet.
Medier Medierne, også internettet, spiller en vigtig rolle. Fremstillingen af selvmord kan have en negativ virkning, hvis der for eksempel tit vises indslag, der forherliger eller romantiserer selvmord. Hvis der gives en detaljeret beskrivelse af en selvmordsmetode, kan den metode blive mere fremherskende generelt i befolkningen.
Dette fænomen kaldes selvmordssmitte eller Werther-effekten efter hovedpersonen i Goethes Den unge Werthers lidelser, som begik selvmord. Risikoen er større for teenagere, der kan have en romantisk forestilling om selvmord. Nyhedsmedierne kan have en stor indvirkning, men underholdningsmediernes indvirkning kan være mere tvetydig. Det modsatte af Werther-effekten er Papageno-effekten, altså at mediedækning af effektive midler til at klare problemerne, kan have en beskyttende virkning. Betegnelsen stammer fra en person i Mozarts opera Tryllefløjten, som ville begå selvmord, da han var bange for, at han havde mistet sin elskede, indtil hans venner hjælp ham. Hvis medierne rapporterer efter passende retningslinjer, kan faren for selvmord gøres mindre.Det kan dog være svært at få og opretholde mediernes interesse.
Overvejelser Rationelt selvmord er, når man velovervejet tager sit eget liv, selvom nogle mener, at selvmord aldrig er logisk. Hvis man tager sit eget liv for andres skyld, kaldes det altruistisk selvmord. Det kan for eksempel være ældre, som begår selvmord for, at der skal være mere mad til de yngre i samfundet. I nogle Eskimo-kulturer anses dette for respektfuldt, modigt og klogt.
Et selvmordsangreb er en handling, hvor en angriber øver vold mod andre og ved, det også koster ham eller hende livet. Nogle selvmordsbombere gør det for at blive martyrer. Kamikaze-missioner blev udført som en pligt over for en højere sag eller som en moralsk pligt. Mord–selvmord er mord, hvor morderen begår selvmord inden for en uge efter handlingen. Masseselvmord udføres ofte under gruppepres, hvor medlemmer af en gruppe lader sig styre af en leder. Masseselvmord kan involvere ned til to mennesker, så kaldes det tit en selvmordspagt.
Nogle bruger selvmord til at undslippe forhold, hvor det er utåleligt at leve. Nogle fanger i nazistiske koncentrationslejre begik selvmord ved at berøre de elektriske hegn.
Der er forskel på selvmord og selvmordsforsøg. Center for Selvmordsforskning definerer på deres hjemmeside et selvmordsforsøg således:
”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende – eller udviser anden usædvanlig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.” Metoder thumb|upright=1.35|Dødstal i USA sorteret efter selvmordsmetode. I forskellige områder har de mest anvendte metoder været hængning, pesticidforgiftning, og skydning. Forskellene skyldes til dels, hvilke midler, der er nemmest at skaffe. En undersøgelse i 56 lande viste, at hængning var den mest udbredte metode i de fleste lande,Ajdacic-Gross, Vladeta, et al.. Bulletin of the World Health Organization 86 (9): 726–732. September 2008. Accessed 2 August 2011.Archived 2 August 2011. Seehtml version. The data can be seen here WHO | Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database da det blev brugt ved 53% selvmord af mænd og 39% for kvinders vedkommende.