__NOTOC__ Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familienSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .. På grund af de hvide blomster bliver arten dyrket i haver og parker.

Beskrivelse Knoldet mjødurt er en rosetdannende, vintergrøn flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform. Bladene er mellembrudt fjersnitdelte (ses også hos f.eks. Kartoffel og Agermåne) med mellem 8 og 30 bladpar. Ribberne er lyse og stive, og bladranden er takket. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Bladene er vintergrønne, dvs. at de holder sig friske til langt ud på vinteren. Blomsterne er 5-8-tallige og først lyseråde i knop og flødehvide som udsprungne. De sidder samlet i store stande for enden af høje, næsten bladløse stilke. Frøene, er hårede flerfoldsfrugter, som modner godt og spirer villigt på solåbent land.

Rodsystemet består af en lodret jordstængel og en kraftig og dybtgående pælerod med trævlede, siderødder, som bærer tykke knolde med oplagsnæring (her af navnet Knoldet).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 (25 x 2 cm/år), men blomsterstandene når dog op i 0,50-0,70 m højde.

Udbredelse Knoldet Mjødurt har sin hovedudbredelse fra Europa (mod Atlanterhavet) i vest til det sydvestlige Sibiren i øst, og fra det sydlige Skandinavien til NordafrikaGBIF Filipendula vulgaris https://www.gbif.org/species/2988069. Findes også i Nordamerika, hvor den sandsynligvis har naturaliseret sig fra haverFlora of North America http://floranorthamerica.org/Filipendula_vulgaris .

I Danmark findes den hist og her på Øerne og i Østjylland samt ved Limfjorden. Selv om i Den Danske Rødliste fra 2019Aarhus Universitet. (2021) Knoldet Mjødurt. https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art#14617 vurderes som Livskraftig, så er arten gået tilbage mellem 1965 og 2015, blandt andet i de indre dele af SjællandHartvig, Per (2015) Atlas Flora Danica. Gyldendal, København. . .

Habitat Knoldet mjødurt er en typisk steppeplante, men vokser dog i Danmark på tørre, solrige græsarealer (overdrev), på skrænter, bakker og i tørre engeMosberg & Stenberg, på dansk ved Jon Feilberg (2020) Nordens flora. Gyldendal. , hvor den findes sammen med andre flerårige urter og enkelte, tornede og giftige buske.

På Ørnebjerg nordøst for Tissø, Vestsjælland, findes arten i et fredet overdrev sammen med bl.a. alm. guldstjerne, alm. kamgræs, alm. knopurt, alm. kongepen, alm. kællingetand, blåklokke, dunet vejbred, hulkravet kodriver, hundeviol, hvidkløver, håret star, kantet perikon, kornet stenbræk, lancetvejbred, lægeærenpris, prikbladet perikon, rødkløver, tjærenellike, tyndakset gøgeurt, vellugtende gulaks og vårvikkeHans Guldager Christiansen og Carsten Clausen: Floraen på Ørnebjerg – en grundig beskrivelse af Ørnebjerg.

Galleri

Referencer

Eksterne henvisninger Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Knoldet Mjødurt på Arter.dk

Kategori:Flerårige urter Kategori:Hvide blomster Kategori:Tørketålende planter Kategori:Kalkbundsplanter Kategori:Haveplanter