Witold Roman Lutosławski (født 25. januar 1913, død 7. februar 1994 Om Witold Lutosławski på usc.edu) var en polsk komponist, pianist og dirigent, og han betragtes som en af de vigtigste komponister i polsk musik siden Frederic Chopin.
Biografi Witold Lutosławski studerede klaverspil og komposition i Warszawa, og hans første værker var inspireret af polsk folkemusik. Han begyndte at udvikle sin egen stil i slutningen af 1950'erne, og hans kompositioner siden da har indarbejdet hans egne metoder til at opbygge harmonier af små grupper af intervaller. Der indgår også elementer af tilfældighed i rytmen. Han har blandt andet skrevet fire symfonier, en orkesterkoncert, flere andre koncerter, kammermusik samt sangcykler.
Under det kommunistiske styre i Polen blev han bandlyst af styret for at være "formalist", og hans musik var kun tilgængelig for eliten i mange år. I 1980'erne støttede Lutosławski Solidarność-bevægelsen, og efter systemskiftet i 1989 blev han rehabiliteret.
Han modtog flere priser, herunder i 1967 Léonie Sonnings Musikpris samt i 1993 Polar Music Prize.
Udvalgte værker
Symfoni nr. 1 (1941-1947) - for orkester Symfoni nr. 2 (1965-1967) - for orkester Symfoni nr. 3 (1981-1983) - for orkester Symfoni nr. 4 (1988-1992) - for orkester Symfoniske variationer (1936–1938) - for orkester
Kilder
Eksterne henvisninger
Liste over samtlige værker Schirmer.com: Witold Lutoslawski Classical Music Pages: Witold Lutoslawski Culture.PL Profiles: Witold Lutoslawski BBC Music Profile: Witold Lutoslawski Polish Music Center: Witold Lutoslawski
Kategori:Komponister fra Polen Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede Kategori:Modtagere af Léonie Sonnings musikpris Kategori:Æresdoktorer ved University of Cambridge Kategori:Æresdoktorer Kategori:Medlemmer af Kungliga Musikaliska Akademien