Frederik Christian Michaelsen (13. maj 1760 – 27. december 1837) var en dansk officer. Han var søn af kaptajn Karl Gustav Joachim Michaelsen (1721-1770), som var bror til Christian Ditlev Michaelsen. Michaelsen sluttede sin karriere som generalmajor. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Hans bedstefader var blevet adlet i Sverige, og han selv blev den 12. juli 1809 ophøjet i den danske adelstand.

Han blev gift 18. juli 1798 i Garnisons Kirke med Sophie Frederikke Prætorius (død 3. august 1819). De havde seks børn.

Kilder Ferdinand von Krogh: Dansk Adelskalender, 1878. Online-udgave Opslag i Geni.com

Kategori:Generalmajorer fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Danskere i 1800-tallet