Peter Kenneth Bostrøm Lundin (født 15. februar 1972 i Roskilde), som senere skiftede navn til Bjarne Skounborg og senest Thomas Kristian Olesen, er en dansk-tysk-amerikansk morder, der ved et nævningeting i Østre Landsret den 15. marts 2001 blev idømt fængsel på livstid for tredobbelt drab.Ingen tvivl: Livstid til Lundin, Jyllands-Posten, 16. marts 2001 Natten mellem den 16. og 17. juni 2000 dræbte og parterede han sin samlever Marianne Pedersen og hendes to sønner, Dennis og Brian, på henholdsvis 10 og 12 år i deres hus på Nørregårdsvej 26 i Rødovre.

Den 10. oktober 2000 erkendte han sig skyldig i at have forvoldt Marianne Pedersen og hendes to sønners død, men hævdede, at det var et uheld. Forsvarer, advokat Bjørn Lund Hansen, argumenterede i retten også for, at det var et uheld, og da Lundin var kendt skyldig, bad han om en tidsbestemt straf på 16 års fængsel. Statsadvokat Erik Merlung, der repræsenterede sagen som anklager, havde hele tiden ment, at Lundin skulle dømmes for drab, og han krævede livsvarigt fængsel. På trods af Retslægerådets anbefaling krævede – og fik – anklageren livsvarigt fængsel, selvom landets højeste juridiske/lægelige eksperter havde anbefalet forvaring.Peter Lundin fik livstid, DR, hentet 30-03-2014

Lundin blev i 1993 idømt 20 års fængsel ved en amerikansk domstol for drabet på sin mor, tyskfødte Anna Schaftner. Dommen blev i 1995 nedsat til 15 års fængsel. På grund af pladsmangel i fængslerne i den amerikanske stat North Carolina, blev Peter Lundin i 1999 løsladt og udvist til Danmark.Lundin: Morderen der vidste at ligene sladrer , TV 2, 6. september 2007.

Lundin er under sin afsoning blevet gift tre gange. I 2000 fik han en søn sammen med sin daværende kone, Tina. I 2014 fik han yderligere en søn sammen med sin daværende kone Betinna Brøns. Lundin afsoner per sin livstidsdom i Storstrøm Fængsel. Tidligere har han afsonet i Herstedvester Fængsel i Albertslund. Han har flere gange forsøgt at søge om prøveløsladelse, men har fået afslag hver gang. Han har været fængslet siden den 5. juli 2000.Kronologi over Rødovre-sagen, DR, hentet 21. januar 2023.

I 2009 udkom hans selvbiografi "En morders bekendelser" på Forlaget Turbulenz. Sagen er en af Danmarks mest gruopvækkende og mest omtalte drabssager i nyere tid. Sjældent har en drabssag i Danmark været omgærdet af så stort presseomtale som Lundin-sagen. I 2012 blev Lundins mordvåben udstillet på Politimuseet i København.

Baggrund Tidlige liv og opvækst thumb|Ormond Beach i Florida, hvor familien boede og drev et motel i de første par år. Peter Lundin blev født den 15. februar 1972 på Roskilde Sygehus, som søn af Ole Bostrøm Lundin (1935-2014) og den tyskfødte Anna Schaftner Lundin (1932-1991).PETER LUNDIN: MIN FAR ER DØD , Anders Sundling, Se og Hør, 21. januar 2014 I 1950 flyttede Ole Lundin sammen med sin bror fra Canada til USA. Formålet var at melde sig til den amerikanske hær, hvor de kunne beholde deres danske statsborgerskab, hvilket de ikke kunne i den canadiske hær. Broderen blev sendt til Korea, hvor han døde af en virus, mens Ole blev udstationeret ved de amerikanske styrker i Vesttyskland. Mens han var udstationeret som amerikansk soldat i Vesttyskland, mødte han den unge tyske pige Anna Schaftner. De blev gift og bosatte sig i Danmark.

Ole Lundin fik arbejde som murer og byggede parrets hus på Fuglesangsvej i Solrød Strand. I 1979 fik daværende murermester Lundin en blodprop, der gjorde ham uarbejdsdygtig og parret havde i forvejen haft økonomiske problemer, så da deres hus gik på tvangsauktion valgte de at emigrere til USA sammen med deres dengang niårige søn, Peter Lundin.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 37. De købte et hus på Essex Drive i byen Ormond Beach i Florida, hvor de drev et motel.

I 1984 flyttede familien til byen Maggie Valley i et nyerhvervet hus i staten North Carolina. Nogle år senere valgte Ole at forlade sin kone Anna. Han tog sønnen Peter med. Sammen slog de sig i første omgang ned i Los Angeles, hvor de blev nogle få uger. Herefter rykkede de videre til New York City, men da det heller ikke var noget, forsøgte man sig i Boston. Rejsen endte dog i Miami, hvor Ole fandt en lejlighed og fik arbejde som murer igen. Ægteparret Lundin fandt dog sammen igen, og far og søn hentede Anna ned til Florida fra North Carolina. Peter Lundin var i mellemtiden blevet 14 år og begyndte nu på en skole i Miami.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 39.

Gennem skoletiden i Miami havde han forskelligt arbejde i fritiden, blandt andet som afrydder på en restaurant. Den dag han fyldte 16 år, gik han ud af skolen og begyndte i stedet som murerarbejdsmand sammen med sin far. Det var i denne periode, at han første gang stiftede bekendtskab med stoffer som marihuana og kokain. Familien flyttede dog tilbage til Maggie Valley igen, hvor han begyndte i det lokale gymnasium. På dette tidspunkt startede han også som pusher med at sælge hash til sine skolekammerater.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 40.

Første dom Drabet på sin mor thumb| nær det sted på den amerikanske østkyst, hvor Peter og faderen Ole i april 1991 begravede Anna Schaftner Lundin. Drabet på Anna Schaftner Lundin fandt sted omkring den 1. april 1991 (den præcise dato er aldrig blevet fastslået med sikkerhed). Peter Lundin var 19 år gammel, og der havde på dette tidspunkt længe hersket kaos i familien i Maggie Valley i North Carolina. Der blev ofte drukket tæt, og både sønnen Peter og hans far Ole var ofte voldelige over for deres mor og hustru. Situationen havde før været så alvorlig, at familiens naboer adskillige gange havde tilkaldt politiet, men der kom aldrig nogen anmeldelse ud af politiets besøg.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 42.

Det skulle angiveligt have været et skænderi, der var årsag til drabet. Anna Lundin ville klippe sin søn Peters lange hår af, hvilket fik ham til at kvæle hende. Sammen med sin far kørte de liget til byen Buxton og begravede hende på den brede sandstrand ved Cape Hatteras.

Den 1. november 1991 opdagede nogle tilfældige mennesker, der var ude at gå en tur på stranden nær fyrtårnet ved Outer Banks i Buxton, liget af en kvinde, der var skyllet i land. Liget var pakket ind i et blåt tæppe, dækket med sort plastik og omviklet med tape og et gult reb.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 44. Peter og faderen var i mellemtiden flygtet til Canada og den 6. juni 1992 blev de begge anholdt på et hotelværelse i Toronto.

I juli 1993 blev Peter Lundin idømt 20 års fængsel i retten i Dare County. Ved samme lejlighed blev faderen Ole Lundin idømt 2 års fængsel for medvirken til at skaffe liget af sin kone af vejen. Begge blev ligeledes dømt til udvisning til Danmark efter endt afsoning. Ole modtog dommen og begyndte afsoningen, mens Peter både appellerede straffens længde og udvisningsdommen. Lundin blev sat til afsoning i fængslet Brown Creek Correctional Institution og den 16. februar 1995 fik han nedsat sin straf fra 20 års fængsel til 15 års fængsel, men udvisningsdommen stod fast.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 48/49

Drømmen om Amerika Lundin blev i 1994 under sit ophold i fængslet interviewet af TV 2. Udsendelsen blev produceret af Nordisk Film & TV for TV 2, og den var tilrettelagt af tv-journalisten Jesper Klit. Udsendelsen hed Drømmen om Amerika og handlede om, hvordan det var gået unge danskere på den anden side af Atlanten. Det var desuden også kun et tilfælde at Lundin kom med i programmet. De danske tv-folk bladrede tilfældigt i en avis og det var her, at de stødte på historien om, at en dansk statsborger ved navn Peter Lundin var blevet dømt for drabet på sin mor.

Tilrettelægger Jesper Klit skrev derefter et brev til Lundin og spurgte, om han ville medvirke i et interview til dansk tv. Lundin svarede tilbage, at det ville han gerne, og formalia med hensyn til tv-optagelserne blev herefter ordnet med de amerikanske fængselsmyndigheder, hvor man har en meget liberal holdning til det med at interviewe indsatte.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 33

Under udsendelsen farvede han den ene side af sit ansigt sort og den anden hvid, for at symbolisere det "gode og det onde". I samme forbindelse blev han af psykologen Sten Levander vurderet – han tildelte ham 39 point på PCL-R der gik fra 0 til 40 og som var udtryk for, hvor psykopatisk et menneske er.Hare Psychopathy Checklist - Definition på minddisorders.com Dokumentarudsendelsen på TV 2 blev sendt den 14. december 1994.

Udvisning og udlevering Lundin blev løsladt efter at have afsonet knap halvdelen af straffen. Staten North Carolina havde på daværende tidspunkt desperat mangel på fængselskapacitet. Den alvorlige pladsmangel skyldtes blandt andet et meget stort antal fanger fra den amerikanske hær, som var dømt for hustrumishandling og mord. De fleste af disse dømte kom fra den enorme militære base Fort Bragg. Myndighederne havde derfor valgt at halvere straffene for alle, der blev fængslet efter en bestemt dato og loven gav på daværende tidspunkt ikke mulighed for, at dømte kunne afsone i en anden amerikansk stat.Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 50

Den 4. juni 1999 ankom han i ankomsthallen i Københavns Lufthavn, hvor han var blevet eskorteret af fire amerikanske politibetjente. Efter ankomsten i Danmark flyttede han sammen med sin daværende kone Tina Lundin og hendes teenagedatter i Måløv. Lundin og Tina var blevet gift i 1996, mens han afsonede sin fængselsdom.

Lundin-sagen Tredobbelt drab I efteråret 1999 forøvede han i et raserianfald vold mod sin kone Tina og hendes teenagedatter, hvilket resulterede i at han blev smidt ud af deres lejlighed, hvorefter han flyttede ind på Mændenes Hjem i Hillerødgade på Nørrebro. Mens han boede der, besøgte han et bordel på Nordre Fasanvej 239 på Frederiksberg og det var efterfølgende her, at han mødte Marianne Pedersen, som var bordelmutter på bordellet.

Marianne Pedersen (1963-2000) var 36 år og førtidspensionist og havde været enke i et års tid. Hendes afdøde mand var tidligere malermester, og allerede før hans død, oprettede de massageklinikken på Nordre Fasanvej, hvor hun blev bordelmutter. Pedersen og hendes to sønner, Brian (1987-2000) og Dennis (1989-2000), boede i den københavnske forstad Rødovre. Lundin og Marianne blev efterfølgende kærester.

Den 3. juli 2000 blev de erklæret for forsvundet. Lundin hævdede, at de var taget på ferie, og at han havde indvilliget i at male deres hus. Men den 5. juli 2000 kunne politiets teknikere efter en gennemgang af huset konstatere, at der var blodspor i Pedersens bil samt husets kælder. Lundin blev anholdt og varetægtsfængslet i fire uger – sigtet for drab. De yderligere undersøgelser af huset førte til den konklusion, at Pedersen og hendes to sønner var blevet dræbt og parteret. Den første partering var foregået i kælderen, mens de to andre var foregået i garagen. Vicekriminalinspektør Niels Kjøller fra Hvidovre Kriminalpoliti udtalte til pressen: "Begge steder lignede rene slagtehuse, og det selv om Peter havde forsøgt at slette sporene ved rengøring." Ud fra rester af menneskevæv kunne politiets teknikere konstatere, at Lundin havde brugt en vinkelsliber i garagen og der var omkring 100 synlige mærker efter øksehug i gulvet.