Svenskernes Parti (SvP) var et svensk nynazistisk politisk parti. Partiet blev dannet under navnet Folkefronten den 22. november 2008 efter at forgængeren Nationalsocialistisk Front var blevet nedlagt. Partiets avis, som udgives på internettet, hedder Realisten. Svenskernes Parti hører til de grupper, som overvåges af SÄPO, det svenske sikkerhedspoliti, og skønnes af dem at indgå i det såkaldte "hvid magt"-miljø.

Partiet vandt ved det svenske kommunalvalg i 2010 ét sæde i Grästorp kommune, idet 102 personer (2,8 procent) stemte på partiet. Svenskernes Parti blev dermed det første egentlige "nazistiske" parti siden 1940'erne, som har haft plads i en folkevalgt forsamling i Sverige. Den svenske skattestyrelse konstaterede dog efterfølgende, at den indvalgte, Daniel Höglund, i praksis ikke boede i Grästorp kommune, og ændrede derfor hans folkeregisteradresse. Dette medførte således, at partiets mandat allerede efter et par måneder stod ubesat

Svenskernes parti blev opløst den 10. maj 2015. Årsagen til opløsningen var ifølge Svenskernes Parti det dårlige valgresultat og et svigtende medlemskab.

Navneændring Svenskernes Parti kaldte sig i begyndelsen for Folkefronten, men registrerede i 2009 partibetegnelsen "Svenskernes Parti", fordi betegnelsen "Folkefronten" i forvejen var blevet registreret lokalt af et socialistisk parti i Linköping.Svenskarnas parti.se 29 november 2009 , hentet den 14. januar 2010 Navneændringen blev besluttet på ledelsesmødet den 25. oktober 2009. Folkefronten blev for sin del dannet ud af Nationalsocialistisk Front, som var blevet opløst den 22. november 2008. Svenskernes Parti havde ved sin begyndelse samme partiledelse som NSF, og partiets medlemmer var blevet overført fra NSF, da NSF blev opløst, men i modsætning til NSF har Svenskernes Parti ikke åbne nazistiske indslag i deres profil og satser i stedet på en mere "folkelig" form. Partiet valgte også at holde op med at beskrive sig selv som nationalsocialister og valgte i stedet betegnelser som "nationalister" og "konservative". Ifølge det svenske blad Expos chefredaktør Daniel Poohl er forandring dog primært kosmetisk.SFT: Nygamla nazister på marsch Sidenhen er der kommet flere ledende medlemmer til, som ikke har baggrund i Nationalsocialistisk Front, f.eks. partilederen Stefan JacobssonSvenskarnasparti.se: Stefan Jacobsson ny i SvP:s partistyrelse , publiceret den. 20. februar 2011, Dan Eriksson,Dan Eriksson: Numer stödmedlem i Svenskarnas parti , publiceret den. 25. februar 2011 og Jonas De Geer.Nationell.nu: Jonas De Geer går in i Svenskarnas Parti, publiceret den. 30. august 2011

Ideologi Svenskernes Partis forhenværende partileder Daniel Höglund og vicepartilederen Anders Ärleskog sad førhen i ledelsen for Nationalsocialistisk Front. I partiets avis, Den Svenske Nationalsocialist, blev Folkefrontens stiftelse beskrevet på følgende måde:

Også det nye parti oplyser, at det kæmper for et etnisk homogent Sverige,"Nazistparti bildat i länet ", Corren, den 24. november 2008 det vil sige et samfund, som ikke frembyder nogen etnisk mangfoldighed. Svenskernes Parti skriver i deres partiprogram, at:

Daniel Poohl, der er chefredaktør for tidsskriftet Expo, kommenterede i en artikel i avisen Arbetaren, at:

Det svenske sikkerhedspolitis syn på Svenskernes Parti Svenskernes Parti hører til de gruppe, som overvåges af SÄPO, det svenske sikkerhedspoliti. Nedlæggelsen af NSF og opstarten af et parti, hvor betegnelsen "nationalsocialistisk" hverken indgår i politikken eller i navnet, betragtes af sikkerhedspolitiet udelukkende som en navneændring. Ifølge sikkerhedspolitiet er partiet således at betragte som nazistisk.

Kontroverser Den 9. januar 2010 spredte repræsentanter for Svenskernes Parti løbesedler med budskabet "Advarsel om pædofile" i en forstad til Kalmar i anledning af, at en person, som havde aftjent fængselsstraf for seksuelle overgreb på børn, havde bosat sig i området. På løbesedlerne blev den tidligere straffede person navngivet. I maj 2009 kastede aktivister fra Danskernes Parti Toblerone på Mona Sahlin ifm. hendes første maj-tale i Folkeparken i Malmø. Aktionen blev beskrevet på partiets hjemmeside, hvor man tilkendegav, at man ville påminde Sahlin om, hvordan hun havde anvendt folkets penge til at købe chokolade i den såkaldte "Tobleroneaffære". I april 2009 blev partiets daværende kontaktperson i Gävle dømt for overfald og "hetz mod folkegruppe" efter at have deltaget i et angreb på en feministisk festival på Färnebo folkehøjskole. Han har også ved et tidligere tilfælde været tiltalt for overfald og krænkelse af den private ejendomsret i forbindelse med andre hændelser. I december 2010 blev partiets eneste folkevalgte repræsentant frataget sin post som medlem af kommunalbestyrelsen i Grästorp efter at det kom frem, at han ikke i virkeligheden boede i kommunen.

Kommunal repræsentation Til forskel fra andre højreekstreme grupper i Sverige satser Svenskernes Parti på kommunalvalg. Den tidligere partileder Daniel Höglund kom efter valget i 2010 ind i kommunalbestyrelsen i Grästorp kommune, men blev nødt til at forlade sin plads, da det kom frem, at han ikke boede i kommunen. Pladsen står nu tom.

Ifølge Svenskernes Parti er man repræsenteret i kommunalbestyrelserne i Lidköping, Nykvarn, Mönsterås og Hedemora, fordi personer, der i disse byer er blevet valgt for Sverigedemokraterne eller Nationaldemokraterne, er hoppet til Svenskernes Parti og har erklæret at ville anvende deres mandater som platform for at udføre SvP's politik.

Realisten Svenskernes Parti har en netavis ved navn Realisten. Realisten og Svenskernes Partis egen hjemmeside udgjorde to af elleve svenske hjemmesider, heraf syv højreorienterede, som af det svenske Statens medieråd i 2013 blev klassificeret som åbent voldsforherligende.Högerextrema webbsajter dominerar, Svenska Dagbladet, 18. juni 2013Våldsbejakande och antidemokratiska budskap på internet, www.statensmedierad.se

Kilder

Eksterne henvisninger Svenskernes Partis officielle hjemmeside

Kategori:Etableret i 2008 Kategori:Ophørt i 2015 Parti Kategori:Islamofobi Kategori:Højreekstremisme Kategori:Nynazistiske politiske partier