Bunde er en kommune i Ostfriesland i Landkreis Leer i den tyske delstat Niedersachsen, med 7.509 indbyggere (2012). Den ligger i det historiske landskab Rheiderland, med grænsen til Holland mod vest, omkring 20 km syd for Emden, og 50 km øst for byen Groningen. Mod nordvest ligger kommunen ud til Dollart, en bugt af Nordsøen.
Kommunen Bunde består af dele der indtil 1. november 2001 var kommuner i amtet Samtgemeinde Bunde :
Bunde er en af de små enhedskommuner i Ostfriesland. De 7692 indbyggere lever på ca. 121 kvadratkilometer, som giver en befolkningstæthed på 62 per kvadratkilometer. Omkring halvdelen af indbyggerne (ca. 3900) lever i den navngivende hovedby. Bemærkelsesværdig er at ca. ni procent af indbyggerne er hollændere.
Wynhamster kolk er med sine 2,5 meter under havspejlet en af de dybeste steder i Tyskland. Området blev tørlagt i begyndelsen af det 19. århundrede, efter stormfloden i 1509 havde oversvømmet området. Store dele af kommunens område blev igen genvundet ved anlæggelsen af en kog.
Kommunen er erhvervsmæssigt præget af landbrug og turisme. Siden 1998 har kommunen været et statslig anerkendt kursted. Producerende virksomheder spiller en underordnet rolle. Bunde er en pendlerkommune, særlig til nabobyen Leer. De hollandske indbyggere pendler overvejende til nabolandet.
Til kommunens kulturelle arv tæller den reformerte korskirke i Bunde fra det 13. århundrede og Steinhaus Bunderhee, en senere udvidet borg fra det 14. århundrede og er dermed en af de ældste borganlæg i Ostfriesland. I de inddæmmede og drænede områder står der mange gamle store østfrisiske gårde.
Erhvervs og infrastruktur Bunde er præget af landbrug og turisme. Der er næsten ingen industri i kommunen. Ved siden af et erhvervsområde i Bunde er der efter bygningen af A 280 i 1990erne er der også opstået et erhvervsområde ved tilslutningsrampen Bunde-West i nærheden af den hollandske grænse, hvor flere små industrifirmaer har etableret sig. I hovedbyen Bunde befinder servicefagene sig.
På kommunens område befinder der sig benzinstationer- og "Raststättenanlage Bunderneuland" for den hollandske motorvej Rijksweg 7.
Bunde er en pendler-kommune, der er ingen tal for ledigheden i kommunen. I Landkreis Leer var ledighedsprocenten i april 2018 på 5,7 procent.
Firmaer Sanitet-fabrikken Sani-Art har sit sæde i Bunde, ligesom transport- og logistikfirmaet Bödeker. I kommunen befinder der sig en afdeling af rensningsanlægsproducenten Biorock. Alle nævnte firmaer er hjemmehørende i erhvervsområdet Bunde-West. Der befinder der sig også flere afdelinger af hollandske firmaer. I bydelen Bunderhee er firmaet ENOVA med omkring 35 medarbejdere hjemmehørende, der har specialiseret sig i projektering af offshore-vindparker. Bunde er på grund af sin geografiske beliggenhed et knudepunkt i det tysk-hollandske gasledningsnet.
Historie thumb|Beliggenheden af Bunde i Rheiderland thumb|Udsstrækningen ad Dollarts og landvindingen ved i de 5 sidste 5 århundreder thumb|Steinhaus Bunderhee, 2 km nordøst for Bunde thumb|Wynhamster Kolk nær Bunde. Området er med ca. 2,5 meter under havoverfladen en af de dybeste steder i Tyskland. I baggrunden en pumpemølle og en stormflodspæl Bunde blev første gang nævnt på skrift i 1428. På grund af sin forhøjede beliggenhed blev byen i slutningen af middelalderen også betegnet fra 1484 som Hogenbonne''.
På en sandhøj i Bunde har man fundet Artefakter fra stenalderen. 1992 fandt man en økse fra den ældre stenalder, fremstillet af et gevir. På kommunens område er der også fundet potteskår fra Romerriget. Kultiveringen af den nuværende kommunes område er først begyndt i senmiddelalderen.
På grund af Bundes beliggenhed på en gestryg blev Bunde forskånet for middelalderens store stormfloder, som halvdelen af Rheiderland blev offer for. Gennem sin sikre beliggenhed og sin position som grænseby til Holland ved en vigtig vest-øst trafikvej, som forbandt Groningen med Oldenburg, var Bunde en vigtig handelsby i middelalderen. Det store langskib fra omkring år 1200 på Korskirken er et bevis på at byen havde en vis betydning.
I høj- og senmiddelalderen opstod vejlandsbyerne Bunderhee, Wymeer og Boen, som grundlagdes på grund af de geologiske forhold; bosætterne fandt en gest og lavmose, som forløb omtrent i den nordlige og sydlige retning. For at gøre mosen brugbar, opgravedes parallelle afvandingskanaler. Den enkelte bosætter havde derved ret til en stribe mose i en tidligere aftalt bredde, som han i dens længde koloniserede, indtil han stødte på en naturlig forhindring eller ramte en anden kolonists stribe. Dog kunne den lange stribe begrænses af den daværende tekniks muligheder. Udnyttelsen af moserne begrænsede sig i første omgang til randzonerne. Resultatet af denne proces var vejlandsbyerne med deres lange udstrækning. Den middelalderlige mosekolonisation sluttede sandsynligvis i begyndelsen af det 14. århundrede.
Den Store Manddrukning i 1362, førte til at 50 landsbyer blev ødelagt af vandmasserne fra Dollart. Man har ved senere inddæmninger, genvundet noget af det tabte land, hvilket samtidig har formindsket Dollarts størrelse. Fra 14. til begyndelsen af det 16. århundrede blev Bunde i omkring 200 år til en vigtig havneby, som Bundes våben med tremasteren henviser til. Havnens præcise placering er ikke sikker; forskellige steder kan komme i betragtning: Katjedeep, eller Steinhaus Bunderhee. Nævnt bliver også silen (sluse) Tjücher Siel, hvor diget Oll Diek begynder. Stormfloderne tvang indbyggerne i bydelene Boen og Wymeer, at flytte deres bebyggelser mod syd til et højere terræn.
I det 14. og 15. århundrede regerede forskellige høvdinge, som man endnu kan finde dokumenteret på gravstene inde i kirken "Die Evangelisch-reformierte Kirche zu Bunde". 1391 nævnes Okkel Noneka. Indtil begyndelsen af det 15. århundrede befandt Bunde sig under Groninger Ommelandes indflydelse. Da slægten tom Broks herskab fra 1400 ophørte, blev Bunde indtil 1427 regeret af Keno II. tom Brok. Efter nedkæmpelsen af tom Broks i 1427 fik de lokale høvdinge igen magten. 1443 til 1471 regerede høvdingerne Luwert Saninga og Wiard Memminga i Bunde. Høvdingesædet var borgen i Börgerland, i den vestlige del af Bunde, hvor der ikke mere findes nogen overjordiske rester, men der er kun bevaret en høj med borggrave. En anden høvdingeborg var Steinhaus Bunderhee, bygget omkring 1400 og udvidet fra 1712 til 1735. Som en af de få høvdingeborge af den slags som er tilbage er den bevaret i nutiden. Borgen ligger 2 km nordøst for Bunde.
1464 blev Rheiderland en del af Grevskabet Østfrisland. Da grev Edzard 1. af Østfrislande går imod Holland, overfaldt Groningen i 1501 Bunde og brandskattede byen og kirken. I 1520erne blev Bunde evangelisk-reformiert.
I årene 1509 til 1511 blev Bunde ramt af tre stormfloder som oversvømmede en stor del af den nuværende kommune. Enkelte beboede øer i Dollart som Jarden og Blinke blev ikke oversvømmet og blev senere ved krigeriske overfald tilflugtssteder for Bundes indbyggere. Kort tid efter disse store stormfloder blev der iværksat forskellige foranstaltninger for indvinde nyt land bugten Dollart blev efterhånden inddiget
I det videre forløb af det 16. århundrede blev Bunde ramt af flere pestepidemier med mange døde. Som følge af den spansk-hollandske krig overfaldt hertug Fernando Álvarez de Toledo Rheiderland og plyndrede Bunde, kort før han sejrede i Slaget ved Jemmingen i juli 1568.
I Trediveårskrigen var Ostfriesland ikke udsat for kamphandlinger, men blev benyttet af tropperne som hvileområde. Tre gange - 1622–1624, 1627–1631 og 1637–1651 trak fremmede tropper gennem Ostfriesland, derunder led Bunde området også.
Fra 1605 til 1792 blev der inddiget tilsammen 936 hektar i Bunde området. Der har været flere stridigheder mellem greverne og bønderne om ejerskabet til det nye indvundne land. Først omkring 1705, gav greven bønderne dem retten til selv at eje jorden.
Da slægten Cirksena uddøde i 1744, blev Ostfriesland en del af Preussen. Mens Bunde indtil det 17. århundrede hovedsageligt var præget af landbruget, bosatte håndværkerne sig i sammenhæng med indvindingen de nye landområder. I år 1757 var der i Bunde 1076 indbyggere. Af dem var 16 gårdejere, 150 landarbejdere, 82 fattige, 100 håndværkere, derunder 14 købmænd, 11 skræddere, 8 tømrere, 7 bagere, 6 smede og vognmænd og 5 kromænd og vævere.
Under Syvårskrigen (1756–1763) blev Bunde 1757 og 1761 besat af franske tropper. Besætterne forlangte naturallier og penge
1752 opstod Neue Bunder Polder (Königspolder). Den preussiske stat solgte det nyinddigede land for 240.000 Reichstaler til interesserede. Tilflytterne var blandt andre hollandske bønder, men også fra andre østfrissiske byer. Det frugtbare land gjorde at mange af bønderne efter en kort tid blev velhavende.
Fra den 3. til 5. februar 1825 som førte til det 30 år før inddigede Heinitzpolder blev oversvømmet. Det varede mange år før digerne var repareret.
Fra 1840 til 1845 den gennemgående landevej fra Leer via Weener og Bunde til Neuschanz anlagt.
Bunde var fra 1858 et af de østfrissiske centre for den "altreformierten" tro, som udgik fra Holland, hvor den Reformerte kirke blev delt i to.
1876 blev Bunde tilsluttet jernbanestrækningen fra Ihrhove over Weener til Neuschanz, som allerede i 1868 blev forbundet med Groningen.
De allerede i det 19. århundrede vedvarende sociale og økonomiske modsætninger i de inddigede områder med rige storbønder og fattige landarbejdere var også i begyndelsen af det 20. århundrede ikke blevet bedre. Det førte til at der i 1907 blev dannet en kristelig arbejderforening.
Omkring år 1900 opstod der mejerier i Bunde, Bunderhee og Wymeer, som ikke er i drift i nutiden. 1906 grundlagde to gårdejere en konservesfabrik i Bunde. Fra en årsproduktion på 150 tons ærter og bønner, var årsomsætningen omkring 1939 steget til 4500 tons grøntsagskonserves. Den østfrisiske konservesfabrik havde da produktionen var på sit højeste omkring 200 ansatte. 1981 blev produktionen indstillet.
1919 om der i Bunde til uroligheder, da arbejderne på grund af sult og varemangel strejfede plyndrende gennem kommunen. Nogen af indbyggerne i de ramte bydele reagerede mod plyndringerne ved at oprette borgerværn. Den 12. blev der i Bunde grundlagt en afdeling af SPD, som hurtigt fik 200 medlemmer og blev til en stærk politisk kraft.Akkermann: Aufstieg und Machtergreifung der Nationalsozialisten. 1998, S. 278.
Pastor Arnold Wilhelm Nordbeck opnåede ved forhandlinger med grundejerne i 1922, at et cirka 38 hektar stort areal kunne stilles til rådighed for almennyttigt boligbyggeri. Der kunne landarbejderne bygge små huse med haver til. Bebyggelsen blev kaldt Nordbeck-Siedlung og bærer også i nutiden navnet.
Nationalsocialisterne var siden slutningen af 1920erne aktive i Rheiderland, deres første møde i Bunde fandt sted i 1929.Akkermann: Aufstieg und Machtergreifung der Nationalsozialisten. 1998, S. 240.En gårdejer i Bunderneuland stillede en lade til rådighed for partiforeningen. En SA-Gruppe for Rheiderland blev dannet i 1930. Den bestod oprindelig af 11, 1931 af 40 medlemmer. Der kom i Bunde til voldelige sammenstød med socialdemokrater og kommunister, som ofte endte i en retssag.Akkermann: Aufstieg und Machtergreifung der Nationalsozialisten. 1998, S. 241. Også Hitlerjugend etablerede sig, den første afdeling i Bunde blev grundlagt 1930t. I bydelen Bunderneuland opnåede NSDAP ved Rigsdags-og Rigspræsident-valget i 1932 en stemmeandel på mere end 70 procent.Ortschronisten der Ostfriesischen Landschaft: Bunderneuland (PDF; 18,8 kB), S. 2/3, abgerufen am 21. Mai 2018.