thumb|Rue Mazarine, Paris. 1902Walter Benjamin mente at Eugène Atgets billeder befriede objekterne fra deres aura.Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie", side 378 i Gesammelte Schriften bind 2 - Online hos Archive.org − Dansk: "Lille fotografihistorie" side 72 i Kulturkritiske essays, 1998.
Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder (fr. 1936: "L'Œuvre d'Art à l'Époque de sa Reproductibilité Technique” ; ty. 1939, tredje og autoriserede version : Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen ReproduzierbarkeitIfølge et afsnit "Anmerkungen" på Wikisource for essayets tredje version fra 1939 ("Dritte Fassung") er den franske version en forkortet og ikke autoriseret udgave der udkom 1936 i Zeitschrift für Sozialforschung: "... 'Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit' existiert in vier Fassungen:
erste deutsche Fassung, 1935 L’œuvre d’art à l’époque de sa reproduction mécanisée, von Pierre Klossowski übersetzte und gekürzte und nicht autorisierte französische Fassung, 1936; in: Zeitschrift für Sozialforschung 5. Jg., 1936, Heft 1, S. 40–66 zweite, erweiterte deutsche Fassung, 1936 dritte, autorisierte letzte Fassung, 1939 Endvidere har den tilsvarende tyske artikel et fyldigt afsnit "Redaktionsgeschichte" om essayets udgivelseshistorie.), også kendt som "reproduktionsessayet", er et berømt essay skrevet af den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin. Originalen blev skrevet 1935-1936, men blev færdiggjort 1939, hvor Benjamin flygtede til Frankrig på grund af nazisternes jødeforfølgelse.
Auraens forsvinden i den tekniske reproduktion Essayet består af 15 afsnit, der kan ses som refleksioner over den tekniske reproduktion, der havde erobret en selvstændig plads blandt kunstneriske teknikker i begyndelsen af det 20. århundrede som fotografi, film, litografi m.m., der fulgte avantgarde-bevægelsens principper. Benjamin fremsætter den tese, at originale værker mister deres ‘aura’ i kølvandet af samtidens ubegrænsede muligheder for reproduktion. Aura er beskrevet som værkets ‘her og nu’ og ‘ægthed’ - dets historiske autentiske vidnesbyrd.
Hvis aura er det unikke “her og nu”, bliver det nedbrudt til fordel for det reproducerbare og et statistisk samfundssyn:
Walter Benjamin trækker i essayet på en marxistisk tankegang, ifølge hvilken en ændring i produktionsprocessen har indflydelse på værkets betydning. Herved bliver sansningen afhængig af den historiske kontekst.
Se også Kulturkritiske essays
Litteratur Benjamin, Walter. “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”, Kulturkritiske Essays, Gyldendal, 1998. Pold, Søren. “An Aesthetic Criticism of the Media: The Configurations of Art, Media and Politics in Walter Benjamin’s Materialistic Aesthetics”, i Parallax. 1999, 5(3). 22‐35
Noter
Eksterne henvisninger 14px "Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit", (Dritte Fassung) på Wikisource - tredje, autoriserede version fra 1939 14px|Wikimedia Commons Wikimedia Commons har flere filer relaterede til fotos fra Paris af Eugène Atget, som Benjamin mente befriede objekterne fra deres aura.
__NOTOC__
Kategori:Filosofiske skrifter Kategori:Litteratur fra Tyskland Kategori:Tysksproget litteratur Kategori:Litteratur i 1936 Kategori:Medievidenskab Kategori:Æstetik