thumb|250px|Den faste vignet fra Danske Magazin. Den er nærmere beskrevet i artiklen om tidsskriftet. Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie blev stiftet 8. januar 1745 med Jacob Langebek som initiativtager. Selskabets formål har fra begyndelsen været at fremme viden om Danmarks historie, hvilket primært er sket gennem udgivelsen af tidsskriftet Danske Magazin. Her er der blevet publiceret både aktstykker og historiske afhandlinger under mottoet Til Fleres Nytte. Mottoet ses i den vignet, som hvert bind af Danske Magazin er forsynet med. Vignetten forestiller høstarbejdere, der indsamler tilbageblevne aks på en afhøstet mark.
Selskabets navn har varieret noget gennem tiden. Således hed det Et Til det Danske Sprogs og Histories Forbedring Samlet Selskab (1745), det med Kongelig Tilladelse oprettede Selskab til det Danske Sprogs og den Danske Histories Forbedring (1746), Det Kongelige Danske Selskab til den Nordiske Histories Forbedring (1747-1810) og Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog (1810-1936) (oprindelig brugtes stavemåden Fædrenelandet, der stadig 1847 anvendtes i en stadfæstelse af selskabets tidligere kongelige benådningsbreve, men allerede 1824 ses den senere stavemåde brugt i et af selskabet udgivet skrift), før det fik sit nuværende navn.
Danske Magazin udkom regelmæssigt i perioden 1745-1752, men herefter skulle der gå 32 år før man igen i 1784 tog fat. Man besluttede sig for at skifte titel til Nye Danske Magazin (i dag betegnes udgivelserne under denne titel sædvanligsvis som 2. række). Udgivelsestempoet var dog ikke imponerende, og første bind lå således først klar i 1796. Og først i 1806 tog man fat på andet bind. Mere regelmæssige udgivelser begyndte først igen i 1843, hvor man vendte tilbage til den oprindelige titel. Det må dog stadig betragtes som et af de mest uregelmæssigt udgivne tidsskrifter.
Ud over Danske Magazin har selskabet stået bag en række kildeudgaver. I de første år var der også en betydelig virksomhed med indsamling af originale aktstykker, men denne del af arbejdet fik med årene mindre betydning. Selskabets samling af håndskrifter blev i 1847 overført til Det Kongelige Bibliotek, mens diplomerne og papirsbrevene blev deponeret i Gehejmearkivet 25. juni 1849, siden Rigsarkivet, og 1917 afgivet til dette. Selskabets samlinger af oldsager, mønter, portrætter og trykte bøger var allerede i 1822 blevet afhændet. Oldsagerne kom til Oldnordisk Museum, mønterne til Det Kongelige Møntkabinet, portrætterne til portrætsamlingen på Frederiksborg, mens bøgerne blev bortauktioneret.
Selskabets segl thumb|Selskabets segl, som det blev gengivet i Danske Magazin i 1936 13. juni 1747 fik selskabet kongelig godkendelse af et segl, som dog sjældent ses brugt. Fra 1748 findes Langebeks egen beskrivelse af det:
"Det forestiller en Deel af det kongelig danske Vaaben, nemlig den gamle gothiske eller vendiske Drage, som tillige kan være en Devise eller Afbildning paa Videnskaber og Antiqviteter. Dragen er Guld i rødt Feldt. Omkring Skjoldet er en blaa Rand eller Limbus, hvorudi sees elleve Guldkugler, der forestille en Skat, som Dragen tager vare paa, og har hensigt til de adskillige curieuse Ting, som Selskabet har begyndt at samle paa til Ære for Fædernelandet og til Befordring i deres Forehavende. Oven paa Skjoldet staaer en gammeldags fyrstelig Guldkrone og ved hver Side en Vildmand med sin kølve som Skjoldholdere, begge lodne, for at betegne Alderdommen. På Foden under Skjoldetfindes Aarstallet 1747 og i Omkredsen læses: Det kongelige danske Selskabs Segl." (citeret fra Werlauff 1847, s. 25)
Ledelse Ledelsen af selskabet kaldes forstanderskabet, der har haft forskellig sammensætning. I sin nuværende skikkelse består det af en forstander, en sekretær og en kasserer, der vælges for fem år. Siden 1936 har det kun været muligt at genvælge forstanderen én gang, hvilket man dog afveg fra en enkelt gang i 1955, hvor man via en midlertidig ændring af lovene genvalgte Knud Fabricius.
Tidligere havde selskabet en viceforstander (1808–1834), en bibliotekar (1813–1845) og en arkivar (1817–1927).
Forstandere Jacob Langebek: 8. januar 1745 – 16. august 1775 (død) Henrik Hielmstierne (sammen med Bolle Willum Luxdorph) fungerede tilsyneladende som forstander 1775–1780 Peter Friderich Suhm: 21. marts 1781 – 7. september 1798 (død) Michael Treschow: 21. november 1798 – 5. juni 1816 (død) Abraham Kall: 3. juli 1816 – 5. december 1821 (død) Ove Malling: 19. december 1821 – 17. november 1829 (død) Laurids Engelstoft: 9. december 1829 – 14. marts 1851 (død) Caspar Frederik Wegener: 28. april 1851 – 22. oktober 1866 Peder Goth Thorsen: 22. oktober 1866 – 18. september 1882 Christian Walter Bruun: 18. september 1882 – 10. oktober 1892 Peter Edvard Holm: 10. oktober 1892 – 18. maj 1915 (død) Johannes Steenstrup: 12. oktober 1915 – 3. august 1935 (død) Aage Friis: 31. oktober 1935 – 8. februar 1945 Knud Fabricius: 8. februar 1945 – 28. januar 1960 Holger Hjelholt: 28. januar 1960 – 27. januar 1965 Povl Bagge: 27. januar 1965 – 30. januar 1975 Svend Ellehøj: 30. januar 1975 – 20. februar 1985 Kristian Hvidt: 20. februar 1985 – 22. marts 1995 Vagn Skovgaard-Petersen: 22. marts 1995 – 11. maj 2005 Niels-Knud Liebgott: 11. maj 2005 – 2015 Ulla Kjær: 2015 - 2024 Louise Nyholm Kallestrup: Januar 2025 -
Sekretærer Jonas Ramus: 8. januar 1745 – 28. august 1765 (død) Bertel Christian Sandvig: 21. marts 1781 – 12. marts 1786 (død) Jens Jacob Weber: 15. maj 1786 – 16. juni 1805 (død) Erich Christian Werlauff: 2. februar 1806 – 14. april 1813 Iver Qvistgaard: 14. april 1813 – 15. januar 1817 Frederik Vilhelm Casper Benzon: 15. januar 1817 – 15. januar 1824 Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge: 15. januar 1824 – 10. juni 1839 Niels Matthias Petersen: 10. juni 1839 – 27. november 1848 Caspar Frederik Wegener: 27. november 1848 – 28. april 1851 Tyge Alexander Becker: 28. april 1851 – 12. juni 1860 Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen: 12. juni 1860 – 12. marts 1863 (død) Christian Ulrik Adolph Plesner: 11. maj 1863 – 2. juli 1882 (død) Carl Frederik Bricka: 18. september 1882 – 12. maj 1903 Anders Thiset: 12. maj 1903 – 14. juli 1917 (død) Laurs Rasmus Laursen: 16. oktober 1917 – 2. januar 1936 (død) Jørgen Olrik: 9. marts 1936 – 20. februar 1941 Bjørn Kornerup: 20. februar 1941 – 20. april 1950 Fridlev Skrubbeltrang: 20. april 1950 – 14. april 1955 Georg Galster: 14. april 1955 – 27. januar 1965 Sigurd Jensen: 27. januar 1965 – 29. januar 1970 Viggo Sjøqvist: 29. januar 1970 – 14. februar 1980 (fungerede til 1. september 1980) Kai Hørby: 14. februar 1980 – 14. marts 1990 (trådte først i funktion 1. september 1980 pga. udenlandsrejse) Esben Albrectsen: 14. marts 1990 – 22. marts 1995 Jørgen Steen Jensen: 22. marts 1995 – 22. marts 2000 Erik Nørr: 22. marts 2000 – Erik Gøbel: 2010 -
Kasserere Jacob Stendrup: 10. juni 1811 – 22. april 1818 Frederik Vilhelm Casper Benzon: 22. april 1818 – 18. april 1822 Christian Jürgensen Thomsen: 18. april 1822 – 4. marts 1839 Peder Vilhelm Jacobsen: 3. marts 1839 – 13. maj 1848 (død) Johannes Ephraim Larsen: 27. november 1848 – 17. november 1856 (død) Hans Georg Garde: 1. december 1856 – 20. april 1867 Christian Frederik Herbst: 20. april 1867 – 18. september 1882 Oluf Nielsen: 18. september 1882 – 10. oktober 1892 Kristian Erslev: 10. oktober 1892 – 24. september 1912 William Christensen: 24. september 1912 – 9. marts 1936 Carl Sehested Christiansen: 9. marts 1936 – 20. februar 1941 Holger Hjelholt: 20. februar 1941 – 20. april 1950 Georg Galster: 20. april 1950 – 14. april 1955 Bjørn Kornerup: 14. april 1955 – 5. november 1957 (død) Holger Hjelholt: 12. december 1957 – 28. januar 1960 Povl Bagge: 28. januar 1960 – 27. januar 1965 Kristof Glamann: 27. januar 1965 – 29. januar 1970 Niels Skyum-Nielsen: 29. januar 1970 – 7. februar 1974 Svend Ellehøj: 7. februar 1974 – 30. januar 1975 Svend Gissel: 30. april 1975 – 15. marts 1979 Kristian Hvidt: 15. marts 1979 – 20. februar 1985 Esben Albrectsen: 20. februar 1985 – 14. marts 1990 Anders Monrad Møller: 14. marts 1990 – 2021 Rasmus Mariager 2021 -
Viceforstandere Abraham Kall: 11. april 1808 – 16. november 1808 Mads Fridsch: 16. november 1808 – 1808 Abraham Kall: 1810 – 3. juli 1816 Rasmus Nyerup: 10. juli 1816 – 28. juni 1829 (død) Peter Erasmus Müller: 9. december 1829 – 4. september 1834 (død)
Bibliotekar Christian Molbech: 14. april 1813 – 1845
Arkivarer Frederik Vilhelm Casper Benzon: 15. januar 1817 – 15. januar 1824 Christian Molbech: 15. januar 1824 – 27. november 1848 Hans Mathias Velschow: 27. november 1848 – 8. juli 1862 (død) Tyge Alexander Becker: 8. december 1862 – 9. november 1869 Christian Walter Bruun: 24. april 1871 – 18. september 1882 Sophus Birket-Smith: 18. september 1882 – 10. oktober 1892 Julius Albert Fridericia: 10. oktober 1892 – 28. oktober 1912 (død) Kristian Erslev: 27. maj 1913 – 21. september 1927
Medlemmer
I selskabets oprindelige love var det fastslået, at selskabet skulle have mindst syv medlemmer, og disse skulle være "lige gode" og have samme stemme, når det gjaldt beslutninger angående selskabet. Optagelse af nye medlemmer skulle således ske efter afstemning blandt medlemmerne, hvor almindeligt stemmeflertal var udslagsgivende. Nye medlemmer skulle findes blandt dem, der måtte formodes at kunne bidrage litterært til selskabets arbejde. De skulle betale 20 rigsdaler ved indtrædelse i selskabet og siden 8 rigsdaler årligt i kontingent.
I 1810 blev selskabet slået sammen med Det kongelige danske genealogiske og heraldiske Selskab, hvorved medlemmerne af dette nu blev medlemmer af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 24. januar 1810. Der blev også vedtaget nye love (offentliggjort i 1813) og ifølge disse blev medlemmerne nu delt i to klasser: Ordentlige medlemmer, der ville og kunne arbejde direkte for selskabets formål, og overordentlige medlemmer, der ikke ville påtage sig forpligtelser i den retning, men ønskede at understøtte selskabets formål. De overordentlige medlemmer skulle betale 16 rigsdaler årligt i kontingent, det dobbelte af de ordentlige. Nu krævede indvalg af ordentlige medlemmer 2/3 af stemmerne blandt de ordentlige medlemmer, mens overordentlige kunne vælges med almindeligt stemmeflertal.
Ved næste lovændring i 1845 blev antallet af ordentlige medlemmer sat til 16 indenlandske og 8 udenlandske; dog kunne de indenlandske medlemmers tal øges til 20, hvis fire medlemmer bosatte sig udenfor København. Kontingentbetalingerne bortfaldt, og de overordentlige medlemmer blev til æresmedlemmer. Der blev dog aldrig udnævnt æresmedlemmer og det sidste overordentlige medlem var blevet valgt i 1822. Ordentlige medlemmer skulle vælges med 2/3 af stemmer på et møde, hvor mindst 3/4 af de københavnske medlemmer var til stede. Æresmedlemmer krævede stemmeenighed blandt de fremmødte.
I 1936 blev vedtaget love, der øgede medlemsantallet til 25 indenlandske og 10 udenlandske medlemmer. Forslag om nye medlemmer skulle fremsættes ved det første møde efter nytår og vælges på det følgende møde. 1966 blev antallet af medlemmer øget til 30 indenlandske, i 1975 til 40 indenlandske og 15 udenlandske over en femårig periode, 1984 til 50 indenlandske og 20 udenlandske over en femårig periode og endelig 1993 til 60 indenlandske over en femårig periode.