Motörhead var et Grammy-vindende britisk heavy metal-band dannet i 1975 af bassist, sanger og sangskriver Lemmy Kilmister.
Motörhead nød stor popularitet i begyndelsen af 1980'erne med flere succesfulde singler på den britiske Top 40 hitliste. Albummet Overkill, de to følgende, Bomber, Ace of Spades, og specielt No Sleep 'til Hammersmith, cementerede Motörheads status som en af Storbritanniens største heavy metal-grupper. De modtog deres første Grammy i 2005.
Ved at blande hurtigheden fra punk rock sammen med attituden fra heavy metal var Motörhead blandt pionererne indenfor speed metal og thrash metal."Motorhead" af Stephen Thomas Erlewine Dog har Lemmy udtalt, at han ikke bryder sig om den slags betegnelser, og i stedet foretrækker blot at beskrive bandets musik som "rock and roll".
Lemmy døde 28. december 2015 efter han blot to dage tidligere fik konstateret kræft. De øvrige bandmedlemmer offentliggjorde efterfølgende, at Motörhead var et afsluttet kapitel efter forsangerens død.
Historie Tidlige år Efter at være blevet fyret fra Hawkwind i 1975, angiveligt for at "være på de forkerte stoffer,"Lemmy (2002), s. 94. besluttede Lemmy sig for at danne et nyt band, som oprindeligt blev døbt Bastard. Doug Smith, bandets manager, fortalte ham dog, at det næppe ville være sandsynligt, at de ville komme på Top of the Pops med et navn af den skuffe. Lemmy omdøbte derefter bandet til "Motörhead," inspireret af den sidste sang han havde skrevet til Hawkwind.Lemmy (2002), s. 99. Navnet på sangen "Motorhead" kom fra et slangbegreb brugt om en amfetaminmisbruger.
Da bandet blev dannet, havde Lemmy som mål, at det skulle være "det mest beskidte rock n' roll band i verden" og at "hvis Motörhead flyttede ind ved siden af dig, ville din græsplæne dø".The 10 children of the cloth. Guardian Unlimited Bandets allerførste line-up bestod af Larry Wallis (eks-Pink Fairies) på el-guitar, Lucas Fox på trommer, og Lemmy selv som bassist og vokalist. Deres første koncert var på The Roundhouse i London 20. juli 1975. 19. oktober samme år, efter at have spillet i alt ti koncerter, blev de støtteband for Blue Öyster Cult på Hammersmith Odeon. The Roundhouse skulle igen lægge lokaler til en Motörhead-koncert 7. november 1976 med Pink Fairies og 24. april 1977 med The Damned og The Adverts.Burridge, Alan Illustrated Collector's Guide to Motorhead Published: 1995, Collector's Guide Publishing . Used for the line up numbers as listed in albums in band members section as well as information on recordings and performances.
Bandet havde på det tidspunkt en kontrakt med United Artists, og indspillede deres musik i Rockfield Studios i Monmouth. Dog kunne bandet på dette tidspunkt ikke længere regne med Fox, og han blev erstattet af trommeslageren Phil "Philthy Animal" Taylor. Pladeselskabet var dog ikke positivt stemt overfor det indspillede materiale, og udgav først indspilningerne på albummet On Parole og singlen derfra, "Leaving Here", i 1979, da bandet allerede havde fået en vis succes.
Efterfølgende blev det besluttet at der skulle bruges to lead guitarer, og bandet rekrutterede "Fast" Eddie Clarke, men Wallis forlod dem under optagelsesprøverne og "Fast" Eddie Clarke blev bandets eneste guitarist. Trioen bestående af Lemmy – Clarke – Taylor betragtes i dag som den "klassiske" Motörhead line-up.
Den første respons på bandets musik var ikke videre god; de vandt bl.a. en afstemning som "verdens bedste værste band" i musikmagasinet NME.Motorhead Roll On . Rolling Stone. I april 1977, hvor bandet stadig boede i besatte ejendomme og ikke var særlig kendt, ønskede Phil og Eddie at opgive det hele, efter lidt diskussion, besluttede de sig for at lave en afskedskoncert på Marquee Club i London. Lemmy kendte på det tidspunkt Ted Carroll fra Chiswick Records, og bad ham medbringe et mobilt studie til koncerten for at kunne indspille den til evt. interesse for eftertiden. Carroll kunne ikke få den mobile enhed til Marquee Club, men kom i stedet bag scenen efter koncerten og tilbød bandet to dage i Escape Studios for at indspille en single. Gruppen takkede ja til tilbuddet, men i stedet for at indspille en single, indspillede de elleve ufærdige numre, og Carroll gav dem efterfølgende et par dage mere til at færdiggøre vokalen. Dermed kunne bandet færdiggøre tretten spor til udgivelse som et album.Lemmy (2002), s. 112-113. I juni turnerede Motörhead med Hawkwind, og i slutningen af juli begyndte deres Beyond the Threshold of Pain-turné.
Vejen til succes Ved at udvælge otte af numrene indspillet til Chiswick fik bandet udgivet sit første officielle album, Motörhead, i november 1977. Det endte som nummer 43 på UK Albums Chart. På dette tidspunkt var bandets optrædener blevet kraftigt forbedret, og deres musiks uhæmmede energi begyndte så småt at skaffe dem en stor gruppe fans af både metal- og punk-interesserede.
Bronze Records skrev kontrakt med Mötorhead det følgende år, og gav dem tid i Wessex Studios i London til at indspille nogle sange til en single. Mens bandet turnérede for at gøre reklame for resultatsinglen, "Louie Louie", udgav Chiswick Motörhead-albummet i hvid vinyl for at holde skruen i vandet for dem. 25. september optrådte bandet på en BBC Radio 1 John Peel in session-udsendelse, som egentlig var blevet indspillet den 18. Disse numre blev senere udgivet i 2005 som BBC Live & In-Session. Salget af "Louie Louie"-singlen bragte gruppen deres første optræden på BBC Televisions Top of the Pops. Udsendelsen blev indspillet først, og derefter vist 25. oktober 1978. Denne succes overbeviste Bronze om at sende bandet i studiet igen for at indspille et album. Et hint om hvad bandet havde indspillet til albummet kom 9. marts 1979, da gruppen spillede "Overkill" på Top of the Pops for at gøre reklame for udgivelsen af singlen inden Overkill-albummet, som blev udgivet 24. marts. Det blev Motörheads første album til at komme ind på Top 40 på den britiske hitliste, ved at blive nummer 24, mens singlen blev nummer 39 på singlehitlisten. En efterfølgende single blev udgivet i juni med sangen "No Class" fra albummet som A-side, og et nyt nummer, "Like A Nightmare", som B-side. Selvom singlen fik dårligere modtagelse end både "Overkill"-singlen og -albummet, blev den dog stadig nummer 61 på den britiske hitliste. Disse udgivelser blev fulgt af en Overkill-turné 23. marts.
I løbet af juli og august arbejdede bandet konstant på deres næste album, bortset fra en koncert på Reading Festival. Albummet fik titlen Bomber, blev udgivet 27. oktober og endte som nummer 12 på albumhitlisten i Storbritannien. 1. december blev det fulgt af "Bomber"-singlen, der endte som nummer 34 på den britiske singlehitliste. Bomber-turnéen fulgte. Under Bomber-turnéen sammensatte United Artists bånd, der blev indspillet i Rockfield Studios, og udgav dem som On Parole. 8. maj 1980, mens bandet var på turne i Europa, udgav Bronze The Golden Years, som solgte bedre end nogen anden tidligere udgivelse, og blev nummer 8 på den britiske hitliste. Senere på året sammensatte Chiswick fire ubrugte numre fra tiden i Escape Studios, og udgav dem som Beer Drinkers and Hell Raisers.
Ace of Spades I løbet af august og september 1980 var bandet i Jackson's Studios i Rickmansworth, hvor de indspillede med producer Vic Maile. Singlen "Ace of Spades" blev udgivet 27. oktober 1980 som forsmag på Ace of Spades-albummet, der fulgte 8. november. Singlen blev nummer 15 og albummet nummer 4 på de britiske hitlister. Bronze fejrede guldpladen ved at udsende en begrænsede udgave af albummet i guldvinyl. Motörhead optrådte to gange i Top of the Pops i oktober samme år med "Ace of Spades", og mellem 22. oktober og 29. november var bandet på deres Ace Up Your Sleeve-turné, og var bl.a. også gæster på ITV børneprogrammet Tiswas 8. november. Billederne brugt på albumomslaget og turnébrochuren, som minder meget om Arizonas ørken, blev taget under en fotosession i et stenbrud i Barnet. "Ace of Spades" betragtes generelt som værende Motörheads definitive kendingsmelodi. Den "holdt de engelske hitlister i et skruestik, og beviste for alle, at et band kunne få succes uden at ofre sin rå lyd og hurtighed". Ace of Spades er blevet beskrevet som "et af de bedste metalalbum af noget band, nogensinde, punktum".
Bandet havde flere sange på hitlisterne i begyndelsen af 1980'erne med udgivelser som St. Valentine's Day Massacre EP, deres samarbejde med 'lærlingene' Girlschool som nåede en 5. plads; liveversionen af "Motorhead", som nåede en 6. plads; og albummet der var fra, No Sleep 'til Hammersmith, som kom ind på en 1. plads. I løbet af marts 1981 havde bandet turneret i Europa, og i månedens sidste uge afholdt de den korte Short Sharp, Pain In The Neck-turné, hvorfra No Sleep 'til Hammersmith blev optaget.
I løbet af april og juli var bandet gæster hos Blizzard of Oz, en tidlig version af Ozzy Osbournes band, hvor de også var på Top of the Pops 9. juli med "Motorhead"-singlen. I oktober indspillede bandet i BBCs Maida Vale 4 studie til the David Jensen show, som blev sendt 6. oktober. Bandet fortsatte efterfølgende deres Europaturné 20. november.
Mellem 26. januar og 28. januar 1982 indspillede bandet nyt materiale i Ramport Studios, med senere tilføjelser i februar i Morgan Studios. 3. april blev singlen "Iron Fist" udgivet, og nåede en 29. plads på singlehitlisten i Storbritannien. Det tilhørende album, Iron Fist, blev udgivet 17. april og kom på en 6. plads på albumhitlisten. Det var den sidste udgivelse med den velkendte Lemmy, Clarke, Taylor line-up, selvom de dog fortsatte på deres Iron Fist-turné mellem 17. marts og 12. april, samt deres USA-turné fra 12. maj og til Clarkes sidste koncert i New York Palladium 14. maj.
Udskiftninger af medlemmer Clarke forlod bandet som en konsekvens af indspilningen af Stand By Your Man, en coverversion af en Tammy Wynette-klassiker, i samarbejde med Wendy O. Williams og the Plasmatics. Clarke følte at dette var at dette kompromitterede bandets principper, nægtede at spille på ep'en og forlod bandet. Han dannede senere sit eget band, Fastway. Lemmy og Taylor ringede rundt til flere kontakter for at finde en ny guitarist, og fandt derigennem Brian Robertson (eks-Thin Lizzy), som var i færd med at indspille et soloalbum i Canada. Han gik med til at hjælpe dem med at færdiggøre turnéen, og skrev kontrakt for et album, som så blev Another Perfect Day fra 1983 og de to medhørende singler, "Shine" og "I Got Mine". I juni og juli spillede bandet fem koncerter i Japan, og fra midten af oktober til midten af november turnerede de i Europa. Fra slutningen af maj til starten af juli opførte bandet Another Perfect Tour, fulgt af en amerikansk turné mellem juli og august, og endnu en Europaturné i oktober og november. Robertson begyndte at skabe problemer i bandet som resultat af hans scenekostume, som bestod af shorts og balletsko, og derudover at han nægtede pure at spille de gamle Motörhead-klassikere som de fleste fans forventede at høre. Dette førte til at Robertson blev smidt ud af bandet,Q & A Session with Lemmy . Motörhead official website] og spilede sin sidste koncert med dem i Berlin Metropol 11. november.