West Memphis Three er tilnavnet på de tre teenagere, der blev anklaget og efterfølgende dømt for mordene på tre drenge i West Memphis, Arkansas i 1993. Damien Echols blev dømt til døden, Jessie Misskelley, Jr. blev idømt livsvarigt fængsel plus 2 x 20 år, og Jason Baldwin blev idømt livsvarigt fængsel. thumb|Mindesmærke for ofrene. Under retssagen hævdede anklagemyndighederne, at børnene blev dræbt som led i en satanisk ritual. Tre dokumentarfilm og én spillefilm har været baseret på sagen, og berømtheder og musikere har afholdt indsamlingsaktioner efterhånden som det fremgik, at der slet ikke forelå nogen beviser mod de dømte.
I juli 2007 blev nyt retsmedicinsk bevismateriale fremlagt i sagen, og en statusrapport udstedt i fællesskab af staten og forsvaret udtalte: "Selv om det meste af det genetiske materiale udvundet fra åstedet henføres til ofrene, kan intet af det stamme fra hverken ofrene eller de tiltalte." Den 29. oktober 2007 indgav forsvaret en anden ændret stævning af Habeas Corpus, der skitserer de nye beviser.
Efter en vellykket beslutning i 2010 af Arkansas højesteret vedrørende nyligt frembragte DNA-beviser, indgik West Memphis Three en aftale med anklagemyndighederne. 19. august 2011 blev de sat fri efter betingelserne i en såkaldt "Alford plea". Herved holder man fast ved at være uskyldig, men ud fra, at en jury sandsynligvis vil kende én skyldig, erklærer man sig skyldig. ("The plea means that you maintain your innocence, but you believe there is a substantial likelihood that a jury will find you guilty, so you are pleading guilty.")
Tre drenge forsvandt 5. maj 1993 skinnede fuldmånen på Mississippi på dens vej gennem Memphis-forstaden West Memphis, hvor motorvejene Interstate 40 (øst-vest-gående fra North Carolina til California) og Interstate 55 (nord-syd-gående fra Chicago til New Orleans) krydser i en tåge af diesel og lastbiltrafik. Tre drenge på 8 år blev meldt savnet samme aften. Den første var Christopher Byers, der blev meldt savnet af sin stedfar, John Mark Byers. Senere på aftenen blev Stevie Branch meldt savnet af sin mor Pamela Hobbs; og til blev sidst Michael Moore, meldt savnet af sine forældre, der var naboer af Byers. Tidligt næste morgen indledte politiet en organiseret ledeaktion sammen med beboere. De startede ved det grønne område Tenmile Bayou.Mara Leveritt: Devil's knot (s. 5-9), Skovholtet ved Blue Beacon Truck Wash var et populært legeområde.
Tilsynsføreren Steve Jones tog ved middagstid 6. maj en ny runde ved Blue Beacon, da han fik øje på en sort tennissko i barnestørrelse, uden snørebånd, drivende i vandet. Han tilkaldte politimanden Mike Allen, som forsigtigt gik ud i vandet, hvor en bleg form steg op. Det var Michael Moore, død, nøgen, slemt forslået, spændt i bue, med venstre håndled bundet til venstre ankel og højre håndled bundet til højre ankel med snørebånd. Det meste af hans tøj blev snart fundet, viklet om kæppe, der var stukket ned i den mudrede bund. De to drengecykler blev også fisket op. Da man fandt drengenes bukser, havde to af dem vrangen ud, men alle tre par havde lynlåsen trukket op og var knappet. Endnu en bleg form flød op; Stevie Branch, bundet på samme vis, med dybe sår og mærker efter bid i ansigtet. Nogle minutter derefter blev Christopher Byers fundet. Han var nøgen og bundet som de andre, men dertil kastreret. Scrotum var fjernet, penis flået, og der var dybe stiksår omkring. John Mark Byers fik besked om sin stedsøns død og sagde, at han havde ledt efter drengene om natten og været "lige ved, men jeg så dem ikke" - selv om Byers jo ikke kunne vide, hvor de døde var blevet fundet. Han var den eneste snaksomme af de seks forældre, og gjorde opmærksom på problemet med at måtte betale for en gravfærd. Der blev indsamlet $ 25.000 til drengenes begravelser. Folk kunne ringe tips om sagen til telefon 93-05-0666, og man spurgte, om tallet 666 betød en mistanke til satanisme? Politiet forklarede, at nummeret viste til maj måned 1993, samt afdelingens 666. sag. Men flere år senere afslørede en rapport skrevet to dage efter fundet af de døde, at det virkelige sagsnummer var 93-05-0555.Mara Leveritt: Devil's knot (s. 10-15)
De døde undersøges thumb|200px|Stevie Branchs gravsten. Selv om de tre drenge var fundet omkring kl 13:30, blev ligsynsmanden først tilkaldt to timer senere. Kl. 16, da han udtalte den første dreng død, havde de døde ligget dækket af plastic i sommervarme i flere timer, og fluelarver var kommet til syne i øjne og næsebor. Rapporten fastslog, at drengene var slået i hovedet med hammer eller andet stumpt redskab; og udtrykte undring over, at der ikke var spor efter blod i området. Børnene så også ud til at være slået med et bælte, og John Mark Byers indrømmede at have slået sin stedsøn med et bælte lige før hans forsvinden. Der kunne være to gerningsmænd, da Lisa Sakevicius aflagde rapport om, at Michael og Christopher var bundet med ens knuder; hvorimod knuderne, der holdt Stevie, var "indbyrdes forskellige og heller ikke lignede de andre." Mara Leveritt: Devil's knot (s. 23-28)
Trioen var fundet et kort stykke fra sine hjem, og Christophers 13-årige bror Ryan havde sammen med tre venner ledt efter dem i skovholtet. De hørte noget komme gennem krattet, og "fem meget høje plask". Efter de to første plask råbte Ryan: "Hej, er her nogen?" Ingen svarede, og efter det tredje plask flygtede han og hans venner i mørket, hvorefter de hørte et skud bag sig. En kvinde fortalte politiet, at hun under et forældremøde i 1992 var blevet siddende foran ægteparret Byers, og havde hørt dem fortælle skolens rektor, at de "havde gjort hvad de kunne med Christopher og mente, de ville sende ham væk". De havde fortsat at diskutere, hvordan de skulle "blive af med Chris". Rektor kunne ikke huske samtalen; men som femårig var Christopher blevet undersøgt for adfærdsproblemer, og lægen havde noteret: "Hans mor er ved at gå fra forstanden." Lægen foreskrev medicin og havde drengen inde til en række undersøgelser, sidst i januar 1993, hvor han stadig ikke havde vist tegn til forbedring Mara Leveritt: Devil's knot (s. 30-37) på trods af 20 mg Ritalin to gange dagligt for ADHD. Drengen var plaget af paranoia og klagede over, at han "havde noget i sit hår". Han havde fortsat med at lege med sin afføring, og hans ældre bror Ryan fortalte, at han havde taget Christopher og Michael i at gøre fra sig bagved skolen og derefter "smide afføringen på hinanden". Ryan sagde i afhør, at han aldrig havde set sin bror lege med Stevie Branch før 1-2 dage før mordene. Broren havde ikke haft så megen kontakt med Michael efter at de to fik problemer for at have brudt sig ind i Weaver-skolen.Mara Leveritt: Devil's knot (s. 357)
Christopher Byers' familie thumb|Christopher Byers' gravsten. 8. maj modtog politiet oplysning om, at John Mark Byers (f. 1957) gik på metadon og muligvis led af hjernesvulst. Under notatet skrev politiet OLD NEWS, og havde åbenbart tidligere kendskab til manden. I 1987 giftede han sig med Melissa deFir, en tidligere heroinafhængig kvinde med to sønner, syvårige Ryan og treårige Christopher. Byers' første kone fortsatte dog med at leve i konstant frygt for ham. Hun tog hans trusler om at dræbe hende op på bånd, og da hun til sidst blev overfaldet, så politiet måtte beslaglægge Byers' våben og bringe hans ekskone og børn i sikkerhed, fik han tre års betinget straf. Han solgte smykker på lokale markeder, mens Melissa gjorde rent for folk. Naboerne undrede sig over, at parret kunne købe et hus med 3 badeværelser og swimming pool, og over deres venskabelige forhold til det stedlige politi. Kort tid efter mordene oplyste en politimand i Memphis, at ægteparret begge havde været stikkere. Moren og stedfaren til den mest mishandlede af drengene færdedes altså i kriminelle miljøer, men intet tyder på, at politiet i West Memphis nogensinde fulgte det spor. Nøjagtigt et år før Christophers død blev mappen om Byers' overfald på sin ekskone formelt fjernet, skønt Byers langt fra havde overholdt betingelserne for sin prøvetid, såsom at betale underholdsbidrag for sine børn. Alligevel underskrev dommer David Burnett 5. maj 1992 en ordre, der fritog Byers for alle følger af overfaldet på og drabstruslerne mod ekskonen. Byers fik også ret til at påstå, at han aldrig havde været dømt i sagen. Men tre uger efter mordene blev det afsløret, at Byers havde modtaget flere dyre Rolex-ure, som han havde benægtet, var blevet leveret hos ham, og derfor ikke havde betalt. Alligevel havde han solgt dem videre til andre, og hævet de checks, de betalte ham med. Byers indrømmede for politiet, at han havde "gjort noget forkert, og håbede, det ikke ville have indvirkning på efterforskningen af drabene." Mara Leveritt: Devil's knot (s. 19-38)
Vicki og Aaron Hutcheson thumb|Michael Moores gravsten. 6. maj 1993 afhørte politimanden Donald Bray en 32-årig servitrice og alenemor til to, Victoria "Vicki" Malodean Hutcheson. En lastbilkafé havde anmeldt et overtræk på $ 200 på en kundes kreditkort og mistænkte den nyansatte Hutcheson, der medbragte sin søn Aaron til afhøret. Aaron gik i klasse med de tre savnede drenge; men da Bray ville udspørge Aaron om hans klassekammeraters forsvinden, kom oplysningen om, at de tre var fundet døde. Vicki fortalte, at Michael og Christopher dagen før havde spurgt, om Aaron måtte gå med dem til skoven, men hun havde sagt nej. Aaron fortalte Bray, at han ofte var gået i skoven med dem. Hvad kaféens anmeldelse angik, fortalte Bray dem, at de nok havde gjort en fejl, og at beløbet var der. Det fæstede de ingen lid til, og fyrede Hutcheson.Mara Leveritt: Devil's knot (s. 56-7)