thumb|Indgangen til Vikingeborgen som Museum Sydøstdanmark kalder den i dag.Vikingeborgen på museerne.dk thumb|Borgring, med markeringer der viser den oprindelige vold Borgring (tidligere Borrering (1682: Borre Ring; 1877 & 1992: Borrering) (1860: måske Borgrings Marken; 2014: Borgring) - begge disse navneformer er officielle) - er en sjællandsk vikingeborg ved Køge Å umiddelbart vest for Sydmotorvejen.
Dens vold er cirkulær deraf betegnelsen ringborg, som også bruges om andre danske vikingeborge. Ringborgen ligger øst for Gl. Lellingegaard i Højelse Sogn og nordøst for Lellinge. Marken, som borgen ligger på, har tilhørt Vallø Stift (marken og Gl. Lellingegaard har hørt under grevskabet Vallø (senere Vallø Stift) siden 1721). Borgring blev i 2023 optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med 4 andre danske trelleborge.
Beskrivelse thumb|Borrering set fra luften. Grafisk efterbearbejdet satellitfoto.
Ringborgen måler 145 m i ydre diameter (i indre ca. 122 meter) og er den tredjestørste af de kendte borge af trelleborgtypen. Den var udstyret med en 10-11 m bred vold, omkranset af en palisade (et skanseværk af tilspidsede træpæle). Der er ikke fundet en voldgrav i tilknytning til anlægget, men Ellebækken, der løb ret vest for borgen, kan måske have tjent som en naturlig barriere og en mindre sø nord/nordøst for borgen og dennes afløb øst om borgen (Sydmotorvejen er nu lagt hen over større dele af dette afløb) kan måske have tjent samme formål. Borgens nord- og østport lå ved udgravningen i 2014 præcis der, hvor man ville forvente de skulle være, når der er tale om en borg af trelleborgtypen.
Borrering/Borgring er sandsynligvis det femte danske medlem af gruppen af trelleborge, som tæller Trelleborg ved Slagelse,Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Limfjorden. Disse anlæg dateres til årene omkring 980 e.Kr. Det er dog endnu ikke fuldt ud påvist, at Borgrings datering svarer til de fire øvrige anlæg.
Området omkring borganlægget har i vikingetiden ligget strategisk placeret, hvor de gamle hovedveje fra Roskilde og Ringsted mødtes og nåede ud til to vandløb i Køge Ådal, der i vikingetiden var en sejlbar fjord og én af Sjællands bedste naturhavne, hvor fra man let har haft adgang til Køge Bugt.
Navn Anlæggets og lokalitetens navn er Borrering, og det kan spores i de skriftlige kilder tilbage til 1682 i formen Borre Ring.
Fra og med 2014 har anlægget, borgen og lokaliteten dog to officielt korrekte navne af hver sin myndighed inden for navngivning og navneforskning. StednavneudvalgetStednavneudvalget under Nordisk Forskningsinstitut har konkluderet, at navnet er Borrering, og det er registreret således i deres arkiv og database over danske stednavneDanmarks Stednavne. Kulturstyrelsen har i oktober 2014, som svar på en verserende navnestrid i september-oktober 2014, bestemt, at navnet fremover skal være Borgring, som artiklen hedder, og at det tidligere anvendte 'Vallø Borgring' ikke er et officielt gyldigt.
Anlæggets og lokalitetens navn har undergået visse ændringer gennem tiden, og ganske mange variantformer af navnet har optrådt i forskellige sammenhænge. thumb|Borgring ved Lellinge, der ligger ca. 300 m vest for vikingeborgen, har meterhøje skråninger og en usædvanlig, lang fordybning, der skærer sig vej gennem terrænet. Sagen er blevet yderligere kompliceret af, at nogle af navnene tilsyneladende har flyttet sig gennem tiden, så de nogle gange har været anvendt om selve voldstedet fra vikingetiden, mens de ved andre lejligheder er blevet anvendt i forbindelse med et andet - og mere iøjnefaldende - fortidsminde umiddelbart øst for Gl. Lellingegård. Denne lokalitet, på geodætiske kort kaldet Borgring, blev i 2007 undersøgt af Køge Museum og fik følgende beskrivelse:
«I skovområde er der lokaliseret en anseelig gravhøj tæt op af et flere meter dybt hulvejsystem nord-sydorienteret med kurs i syd mod Lellinge Kirke. I den nordlige del deler vejen sig med retning mod øst og nord.»Kulturstyrelsen - Fund og Fortidsminder, Borgring (hulvej & rundhøj)
Der kan være tvivl om, hvorvidt de citerede historiske kilder omtaler dette anlæg eller vikingeborgen.
I 1682 forekommer foruden navneformen Borre Ring også navnene Borre Rings Aggere og Borre Rings Agre. Et udateret markkort angiver navnet Borrerings Mark, mens en guide fra 1860 nævner Borgrings Marken. Generalstabskort og målebordsblade viser gennem tiden navneformer som Boring (1897) og Borgring (1911, 1941 og 1983), mens et skovkort fra 1925 bruger betegnelsen Borgringen. Navneeksemplerne fra 1897 til 1983 henviser alle til det lille skovområde vest for ringborgen.
Ved en museal berejsning i 1875 anvendes navneformen Borgerring.
Lærer i Valløby Anders Petersen skriver i 1877 om Lellingegaards historie: «Gaardens ældgamle Navn var muligt Borrering; thi det Sted, hvor den allerældste Gaard eller Borg har ligget kaldes endnu saaledes.»
I Trap Danmarks 3. og 4. udgave fra henholdsvis 1898 og 1921 angives navnet som Borgering.
Navneformen Borring fra et ældre sagn ses også gengivet nogle gange 1911-1946Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Højelse Kirke (Vol. III - Københavns Amt, bind 2, København, 1946. Side: 1237)N. P. Nielsen: Det gamle Højelse. Historiske Minder fra Byen og Omegnen, Slagelse, 1919. (s. 23).
Alle danske voldsteder registreredes tidligere af Nationalmuseets 2. afdeling (afdeling for middelalderen), også selvom visse anlæg, som Borrering, ikke var fra middelalderen, men derimod fra en tidligere periode. Nationalmuseet registrerede cirkelvolden under navnet Borrering og da Harald Andersen i en artikel i Skalk fra 1992 fremdrog de før-middelalderlige voldsteder af deres "glemsel" blev Borrering naturligvis også beskrevet under dette navn:
«Borrering, Højelse s. Kredsrund vold/grav, ca 140 m i diam., nu helt nedpløjet. Fund fra ældre romertid.»
«To storborge på Bornholm [....] begge dateret til yngre jernalder, er utvivlsomt tilflugtssteder, mens det er mere usikkert, om det samme gælder de to andre anlæg, som endnu er tilbage i denne størrelsesklasse, nemlig en kredsrund borg beliggende tæt uden for Køge, skårdateret til romertid, og [....]»
Navnet Borrering ses da også anvendt flere gange siden 1992, f.eks. i 2009, 2010 og 2011.
Højelse Sognearkiv udgav i 2012 en bog om Store og Lille Salby. I den omtales både den skovklædte banke Borgringen ved Gl. Lellingegård endvidere det noget mere ubestemmelige Borreringen og endelig gengives sagnet om borgen Borring’s undergangLandsbyerne Store Salby og Lille Salby. Landsbyerne før og nu. En lokalhistorisk undersøgelse fra Højelse Sogn i Køge Kommune (udgivet af Højelse Sognearkiv), Viborg, 2012. (s. 127-130).
Vedrørende navnebrugen kan det konstateres, at hvor de fleste af variantformerne af navnet som Borgring, Boring, Borgringen, Borgerring, Borgering og Borring både kan opfattes som navnet på selve vikingetidsringborgen som på den lille skov ca. 300 meter vest for ringborgen, så er hovednavnet Borrering eller Borre Ring derimod kun blevet anvendt om selve borgen eller marken, hvor den ligger, og ikke om den føromtalte skovklædte banke.
Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut under Københavns Universitet registrerer også navnet under hovedbetegnelsen Borrering, men instituttets oversigt beskæftiger sig kun med navneforekomster i området omkring Borrering, der forekommer på kort eller i markbøger og ikke med, hvordan stedets navn optræder i litteraturen eller i andre institutioners registrering. Således findes de navneformer og navnebrug som Sophus Müller (1875), Trap Danmark, udgravningerne ledet af Thorkild Ramskou i 1971-72, Nationalmuseets registrering og Harald Andersen har brugt ikke omtalt, og nyere tids anvendelse af navneformer for ringborgen er ligeledes heller ikke omtalt eller behandlet af Afdeling for Navneforskning. Som kilde til faktiske kaldenavne og navnebrug vedrørende voldstedet/ringborgen Borrering gennem tiden er Afdeling for Navneforsknings opgørelse altså endnu kun at regne som ufuldstændig i sit indhold.
Nordisk Forskningsinstituts / Afdeling for Navneforsknings tolkning af og kommentarer til stednavnet Borrering er følgende: Forleddet er subst. borg i betydningen 'befæstet plads, borg', efterleddet er subst. ring 'ringformet'. Navnet sigter til et omtrent cirkulært voldanlæg beliggende østligt i Gl. Lellingegård ejerlav. En mindre arkæologisk undersøgelse inden for volden har afsløret bopladsspor fra ældre romersk jernalder, og i 2014 har undersøgelser vist at der er tale om en ringborg af Trelleborgtypen.
En række andre navne i nærområdet henviser også i forskellig grad til Borrering som det sandsynlige fælles ophav for navneformer på forskellige lokaliteter. Alle disse navne begynder med forleddet Borre. Det drejer sig om: Borrebrink, Borrerings stykker, Borreskov, Borreskovhus, Borrestruphus og BorrestubDanmarks Stednavne - Stednavne i Højelse og Lellinge Sogne.
I 1598 nævnes et "Borrestræde"Det er endnu ubekræftet, om der skulle have været andre danske byer end Køge, der har haft et Borrestræde. i Køge. Om dette har nogen form for sammenhæng med voldstedet flere kilometer uden for byen eller om navnet skyldes noget helt andet, foreligger der ingen oplysninger om - ej heller kan der siges noget om, hvor langt tilbage i tiden dette gadenavn gårWilhelm von Antoniewitz: Køge Bys Gader og Veje, København, 1951. (s. 11).
Navnet eller navneleddet "Borre" har flere mulige betydninger på dansk, men den betydning, der synes relevant i denne sammenhæng, er "befæstet sted" eller slet og ret "borg". Borrering placerer sig navnemæssigt dermed i en gruppe af forhistoriske voldsteder og befæstningsanlæg, der tæller anlæg som Borremose, Binderup Sogn i Himmerland, Borreknold, Aastrup Sogn på Falster og Borrehoved, Rø Sogn på BornholmHarald Andersen: "De glemte borge" i Skalk, 1992, nr. 1, s. 23 - samt tænkeligvis også BorreLuftfoto af Borre som omslagsbillede til: Navnemiljøer og samfund i jernalder og vikingetid. Rapport fra NORNA's 38. symposium i Ryslinge 12.-15. maj 2009 (København, 2011), Mesinge Sogn på Fyn (dette anlæg er ikke nærmere tidsfæstet)Danmarks Stednavne - Stednavne i Mesinge SognLisbeth Eilersgaard Christensen: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser. Ph.d.-afhandling, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (afleveret 12/02/2010), s. 163-164, 167, 169 & 171Lisbeth Eilersgaard Christensen: "Afsøgning efter centralpladsrelevante navnemiljøer i Danmark – problemstillinger og perspektiver" i Lisbeth Eilersgaard Christensen & Bent Jørgensen (red.): Navnemiljøer og samfund i jernalder og vikingetid. Rapport fra NORNA's 38. symposium i Ryslinge 12.-15. maj 2009 (NORNA-rapporter 86), København, 2011. (s. 16-18).
Navngivnings- eller opkaldelsesprincip Hvis man spørger, om der gennem tiden har været principper for navngivning af eller kaldenavn til forhistoriske borge, voldsteder, tilflugtsborge og folkevolde i Danmark, så er svaret, at dette er et emne, der ikke er videre belyst. Ud over navnet TrelleborgGunnar Knudsen: "Navnet Trelleborg" i Poul Nørlund (red.): Trelleborg, København, 1948. (s. 189-214) og en række diger og volde, der hedder noget med Margrethe, så er der i Danmark ikke foretaget videre forskning i navneprincipper for forhistoriske forsvarsværker, men i Sverige, hvor antallet af sådanne anlæg langt overstiger, hvad man finder i resten af Norden, konkluderer Stefan følgende om navngivningstraditionen for de svenske "fornborgar": "In prehistoric Sweden, the most frequent words used for hill fort were borg 'castle', sten 'stone' and ring 'ring'."Stefan Brink: "Political and Social Structures in Early Scandinavia II. Aspects of Space and Territoriality – The Settlement District" i Tor. Tidskrift för arkeologi, vol. 29, Uppsala, 1997. (s. 414)
Om navnet Borrering er anlæggets oprindelige navn, fra det var i funktion, eller om det er af yngre dato kommenterer Lisbeth Eilersgaard Christensen: