thumb|Værtsarenaen B&W Hallerne på Refshaleøen. Eurovision-sagen dækker over omstændighederne under hvilke Danmark i maj 2014 var vært for Eurovision Song Contest. DR besluttede at holde arrangementet i København, hvor B&W Hallerne dannede rammen om de tv-transmitterede shows.

For at de tidligere værftshaller kunne anvendes som koncertsted, måtte de ombygges. Blandt andet skulle gulvet planeres, og tre bærende søjler skulle fjernes, så DR kunne producere panoramabilleder under showet. Efterfølgende skulle de tre søjler genopføres for at imødegå, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden ydede konkurrenceforvridende støtte til ejerne af B&W Hallerne. Man regnede med, at ombygningen ville koste 18 mio. kr., men den endte med at koste næsten 90 mio.

I februar 2014 var budgettet på 237 mio. kr., men ifølge et notat fra Statsrevisorerne til Rigsrevisionen i oktober endte den samlede regning på 334 mio. kr. Efter pres fra blandt andre kulturminister Marianne Jelved valgte DR og Wonderful Copenhagen derfor at lægge en række fortrolige dokumenter frem for at kaste lys over, hvorfor budgetoverskridelserne var blevet så store. Samtidig bad Statsrevisorerne Rigsrevisionen om at undersøge forløbet. På denne baggrund konkluderede Statsrevisorerne i juni 2015, at navnlig et usikkert budgetgrundlag, manglende erfaring med bygge-, projekt- og økonomistyring hos Projektselskabet og et uigennemsigtigt aftalekompleks bar skylden for budgetoverskridelserne.

Baggrund thumb|Emmelie de Forest på scenen i Malmö Arena i 2013.

I maj 2013 vandt Emmelie de Forest Eurovision Song Contest, og dermed skulle Danmark afholde konkurrencen i 2014. I den forbindelse meddelte DR, at Eurovision Song Contest 2014 højst sandsynligt ville finde sted enten i Parken i København eller i Jyske Bank Boxen i Herning.

I juni 2013 oplyste den administrerende direktør for Parken, Anders Hørsholt, imidlertid, at Parken ikke var i spil til at afholde showet. Han begrundede det med, at grand prix'et - i modsætning til 2001 - nu kræver adskillige ugers planlægning og opbygning af scenen, og at det var svært at finde den tid på Danmarks nationale fodboldarena.

En række danske byer lagde billet ind som værtsby, men i september 2013 meddelte DR, at Eurovision Song Contest 2014 ville blive afholdt i B&W Hallerne på Refshaleøen i København, hvor Refshaleøen omdannedes til Eurovision Island. Om baggrunden for udvælgelsen udtalte showets producer Pernille Gaardbo:

Ud over Parken havde et stort telt foran DR Byen også været i spil som københavnsk lokalitet for showet.

Historie thumb|Jyske Bank Boxen i Herning fravalgtes pga. infrastrukturen og den begrænsede hotelkapacitet i nærområdet.

I det følgende sammenfattes de væsentligste begivenheder i Eurovision-sagen.

Den 2. september 2013 offentliggjorde DR, at B&W Hallerne var valgt som værtsarena. I februar 2014 kom det frem, at budgettet på 35 mio. kr. var overskredet. Den 1. april fik DR overleveret hallen som oprindeligt forudsat. I perioden fra den 28. april til den 10. maj afvikledes der sceneprøver og shows i B&W Hallerne. I august lød den foreløbige vurdering på, at det samlede budget var overskredet med 77 mio. kr. I oktober 2014 var den samlede regning imidlertid endt på 334 mio. kr. og dermed mere end 100 mio. over budgettet. DR og Wonderful Copenhagen valgte derfor at fremlægge en række dokumenter, der kunne kaste lys over sagen. Samtidig gik Rigsrevisionen ind i sagen. I juni 2015 offentliggjordes Statsrevisorernes beretning, og i juli samme år bad Erhvervsstyrelsen Kammeradvokaten om at undersøge, om der som følge af sagen kan blive tale om straf- eller erstatningsansvar for brud på fondsloven.

Centrale aktører DR - Arrangør af Eurovision Song Contest 2014. Statsejet medievirksomhed og Danmarks nationale public service-selskab. Medlem af EBU. Host City Copenhagen - Værtsby-parterne. Københavns Kommune, Region Hovedstaden, REDA og Wonderful Copenhagen.Redegørelse om Eurovision Song Contest 2014 side 3 - Projektselskabet 2014 ApS | Visitcopenhagen.dk Den 31. juli 2014 Projektselskabet ESC 2014 - Produktionselskab etableret og ejet af Wonderful Copenhagen med økonomisk indskud fra Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen.Organisationsdiagram Projektselskabet ESC 2014 ApS | Visitcopenhagen.dk Hentet den 5. november 2014 Stod for alle events i byen under Eurovision og for at gøre Refshaleøen klar til arrangementet. Københavns Kommune. REDA - Refshaleøens ejendomsselskab. Ejer af B&W Hallerne. Ejet af en række pensionsselskaber. Region Hovedstaden. Wonderful Copenhagen - Københavns turismeorganisation. Erhvervsdrivende fond under Region Hovedstaden.

Budget (februar 2014) Aktører AndelMelodi Gtand Prix bliver ingen pengemaskine for København | Politiken.dk Den 17. februar 2014 DR 190 mio. kr. (produktionsudgifter til showet) Københavns Kommune 14,5 mio. kr. + 4,3 mio. kr. (ekstrabevilling) Region Hovedstaden 14,3 mio. kr. REDA 5,2 mio. kr. Wonderful Copenhagen 7,35 mio. kr. I alt 236,85 mio. kr.

Ombygningen af B&W Hallerne thumb|B&W Hallerne i september 2013 inden området planeredes.

Ombygning og klargøring For at B&W Hallerne kunne blive klar til showet, måtte de ombygges, og området måtte planeres. Endvidere måtte der etableres strøm, fjernvarme, internet, afløb, afledning og dræn. Host City Copenhagen kritiseredes af flere fagfolk, bl.a. fordi det ud over strøm fra det almindelige elnet også krævede strøm fra 26 forurenende dieselgeneratorer til de mange shows. Endvidere ville de mange rørføringer ikke blive genanvendt, efter at Eurovision var overstået.Københavns grønne Eurovision-værtskab bliver sværtet af dieselos | Politiken.dk (kan kræve abonnement) Den 2. maj 2014 De første telte blev sat op den 25. februar, og DR fik overleveret hallen den 1. april.

I oktober 2014 kom det frem, at Reda havde opdaget 25-27 regnpytter i hallerne mindre end to måneder inden showet, og at 18 mand måtte arbejde på at tætne taget. Da DR skulle rykke ind i hallerne, kunne DR konstatere, at hallerne ikke var gjort endeligt færdige til tiden som oprindeligt aftalt. Foruden utæthederne i taget var temperaturen i hallerne meget lav, og luftfugtigheden var seks uger før showet på 84,6 % - på trods af at Projektselskabet havde lovet DR et indeklima som i en moderne arena bl.a. af hensyn til DR's tekniske udstyr.Vandet væltede ind få uger inden Eurovision | mx.dk Den 14. oktober 2014

På et styregruppemøde seks uger før showet påpegede DR "tre konkrete og helt essentielle eksempler på manglende eller mangelfulde leverancer":| Panik før Eurovision: DR's scene begyndte at ruste | MX.dk Den 16. oktober 2014

Manglende varme i hallen indebar, at DR's scene rustede, og folien faldt af. Utilstrækkelig rengøring i hallen medførte, at der konstant hvirvledes støv op, som risikerede at ødelægge det udstyr, DR var i gang med at få bragt ind i arenaen. Indtrængende regn fra huller i taget betød, at udstyret risikerede at blive vådt. Udstyret måtte derfor overdækkes med presenninger.

En af DR's underleverandører varslede et større erstatningskrav, hvis udstyret blev påvirket af forholdene. Senere blev forholdene bragt i orden, og kravet fra leverandøren bortfaldt.

Øgede sikkerhedskrav Den 31. marts 2014 pegede EBU's sikkerhedsrådgiver i en redegørelsen til EBU-chef Jon Ola Sand på en række alvorlige sikkerhedsproblemer ved arrangementet. Ifølge redegørelsen var Eurovision "med over 100 millioner seere hvad vi kalder et blødt mål for en hvilken som helst terrorhandling." Desuden påpegede EBU, at man ikke havde en evakueringsplan for de 16.556 kvadratmeter telte opstillet ved siden af B&W Hallerne i tilfælde af hård storm. Endelig frygtede man, at dyreaktivister ville bruge Eurovision som en platform som følge af aflivningen på giraffen Marius i februar og fire løver i marts i Københavns Zoo. Der var oprindeligt budgetteret med 900.000 kr. til sikkerhed, men det endte med at koste 5,6 mio. kr.Eurovision frygtede dyreaktivister ville hævne Marius | MX.dk Den 4. december 2014

Budgetoverskridelser thumb|B&W Hallerne den 6. maj inden den første semifinale.

I februar 2014 kom det frem, at budgettet på 35 millioner kr. var overskredet, og Københavns Kommune valgte at give en ekstrabevilling på 12,9 millioner kr. og 4,4 millioner i byggesagsomkostninger.

I juni fremgik det af et notat fra Region Hovedstaden med det foreløbige regnskab, at underskuddet ville blive mindst 20,3 mio. kr., og at yderligere regninger kunne gøre underskuddet endnu større. Anders Drejer, professor i ledelse fra Aalborg Universitet, hæftede sig ved, at Projektselskabet også havde medtaget indtægter for 8,5 mio. kr. for installationer fra B&W-Hallerne, der endnu ikke var solgt. Regnskabet afslørede også, at man havde været nødt til at låne 17,8 mio. kr. af DR for overhovedet at kunne afholde Eurovision-finalerne. For at mindske underskuddet havde Produktionsselskabet overvejet at true de underleverandører, der havde penge til gode, med at gå konkurs, så de ville acceptere en lavere pris.Stort millionunderskud på MElodi Grand Prix | nyhederne.tv2.dk Den 12. juni 2014

Efter MetroXpress i juni afslørede, at budgettet var overskredet med 70 mio. kr., krævede Venstre og De Konservative i Københavns Kommune, at budgetoverskridelserne skulle undersøges af et eksternt, uafhængigt firma.V og K: Eurovisionbudget skal granskes af eksternt firma | DR.dk Den 26. juni 2014

I august 2014 var det samlede regnskab gjort op, og det viste, at Eurovision havde kostet 112 mio. kr. og dermed 77 mio. over budgettet, hvilket var tre gange dyrere end forventet. Ifølge den administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, gik over 90 % af de ekstra omkostninger til at ombygge B&W-hallerne. Man regnede med, at ombygningen ville koste 18 mio. kr., men den endte med at koste næsten 90 mio.Redegørelse om Eurovision Song Contest 2014 - Projektselskabet 2014 ApS | Visitcopenhagen.dk Den 31. juli 2014 Budgetoverskridelsen betød, at den projektansvarlige underdirektør i Wonderful Copenhagen havde fratrådt sin stilling.Eurovison blev over tre gange så dyrt som planlagt | DR.dk Den 4. august 2014 Lars Bernhard Jørgensen erkendte, at Projektselskabet ESC 2014, som Wonderful Copenhagen stiftede for at afholde Eurovision, tidligere burde have indset, at byggeriet blev mere omfattende og langt dyrere, end man havde forestillet sig:

thumb|B&W Hallerne under showet.

Inden showet skulle afholdes, donerede Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen hver ekstra 4,3 millioner foruden en ekstrabevilling fra Københavns Kommune. Det samlede underskud lød dermed på 58 mio. kr., som parterne bag Eurovision - Københavns Kommune, Region Hovedstaden, REDA (Refshaleøens Ejendomsselskab) og Wonderful Copenhagen - skulle deles om at dække.

De primære årsager til budgetoverskridelserne var følgende: Tre bærende søjler i B&W Hallerne skulle rives ned, for at DR kunne lave panoramaoptagelser ud over publikum. Efter showet skulle søjlerne bygges op igen, hvilket blev langt dyrere end forventet. For at få plads til DR's scenedesign måtte der bygges et teltområde uden for hallerne. De ændrede planer resulterede i et byggesagsgebyr, og teltområdet kom til at koste ekstra i varme og rengøring. Desuden blev teltene raseret af stormen Carl. Fagforeningerne modsatte sig, at projektselskabet som forudsat kunne benytte frivillig arbejdskraft til byggeriet. Derfor kom der uforudsete udgifter til løn.