Det løse liv er det femte studiealbum fra den danske pop/rock-gruppe Love Shop, der udkom den 15. september 1999 på Polydor. Titlen er ifølge forsanger og sangskriver Jens Unmack selvbiografisk: "Dét at ting forandrer sig. At du er kastebold mellem de mennesker, der omgiver dig. At man tror, man har styr på tingene, og så kommer der nogle folk og trækker gulvtæppet væk under dig, og mens du ligger der, kommer der én og hjælper dig op igen. Bedst som man tror, man har styr på sit liv, så har man det ikke."
Love Shop blev nomineret til Årets danske gruppe og Årets danske popudgivelse, og Jens Unmack til Årets danske sanger ved Dansk Grammy 2000. Det løse liv havde i 2001 solgt 12.000 eksemplarer.
Sange
Medvirkende Henrik Hall – harpe, fløjte, keyboard, kor Hilmer Hassig – guitar, bas, keyboard, musik, producer, mixer Jens Unmack – stemme, tekst, musik Mikkel Damgaard – würlitzer, keyboard Thomas Duus – trommer Christina Geisnæs – kor Jimmy Jørgensen – kor Jesper Ranum – elektroniske indfald Thomas Risell – bas Jesper Siberg – loops, lyde, idéer Finn Verwohlt – guitar Lehnert Kjeldsen – mastering
Hitlister Hitliste (1999) HøjesteplaceringDanmark16
Referencer
Kategori:Album fra 1999 Kategori:Love Shop-album