Anders Høeg Nissen (født 13. juli 1971Om Anders Høeg Nissen . Gymnasieskolen. Hentet 24/11-2014) er en dansk journalist, radioproducent, vært og forfatter m.m..

Uddannelse Nissen er student fra Vestfyns Gymnasium i 1989. Herefter blev han bachelor i litteratur- og medievidenskab på Københavns Universitet i 1995. Derudover er han selvlært.

Karriere Anders Høeg Nissen har arbejdet som freelancejournalist på bl.a. Filmkalenderen, Jyllands-Posten og Thura Film. Fra 2000 til 2017 har han været vært, reporter og producer i Danmarks Radio. Fra 2000 til 2005 var han fast vært på P1-programmet Harddisken. Mellem 2005 og 2007 var han dels udviklingsredaktør, dels vært på Videnskabens Verden og journalist på Viden Om. I 2007 vendte han tilbage til Harddisken, hvor han var fast vært sammen med Henrik Føhns til 2017. Derudover bruges han jævnligt som speaker på DR's tv-programmer.

Anders Høeg Nissen er forfatter til en bog om selv-tracking,Det man måler er man selv: data, dimser og drømmen om et bedre liv. Gyldendal Business 2013, og medforfatter til bogen DANMARK I RUMMET sammen med Tina Ibsen. https://www.rumsnak.dk/rumbogen

Nissen har siden 2019 været vært på podcasten RumSnak sammen med astrofysiker Tina Ibsen. I 2024 modtog de podcastprisen for årets uafhængige podcast.

Nissen og Henrik Føhns modtog Kryger-prisen i november 2014.

Referencer

Eksterne henvisninger Harddisken på P1 Anders Høeg Nissens hjemmeside

Kategori:Radioværter fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Modtagere af Kryger-prisen