En nærdødsoplevelse er en speciel oplevelse, som et menneske har, når det er nær ved at dø. Det kan være i forbindelse med en livstruende sygdom eller en livsfarlig ulykke. I en kortere eller længere periode er mennesket bevidstløst. Det oplever, at det (dets bevidsthed) forlader sin fysiske krop og bevæger sig ind i en åndelig dimension. Senere vender det tilbage til kroppen. Mennesket har under oplevelsen typisk været "klinisk død"; det vil sige: Vejrtrækningen er ophørt, hjertet er holdt op med at slå, og måling af hjerneaktiviteten (ved hjælp af EEG (elektroencefalografi)), indikerer, at der ikke er nogen hjerneaktivitet.
Der er en stigende interesse for nærdødsoplevelser. Et afgørende gennembrud for interessen skete med bogen Life After Life (1975) af amerikaneren Raymond Moody (på dansk: Livet efter livet (1977)). Bogen vakte stor opsigt og blev oversat til mange sprog. Det var første gang, den brede offentlighed stiftede bekendtskab med fænomenet nærdødsoplevelse.
De nye, stadig bedre, teknologiske muligheder for at genoplive patienter har betydet, at oplevelser er blevet langt mere almindelige siden 1960´erne. Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 1982 havde 8 millioner ud af den amerikanske befolkning haft en nærdødsoplevelse.George Gallup: Adventures in Immortality: A Look beyond The Threshold of Death. En tilsvarende undersøgelse fra 2011 viste, at 9 millioner mennesker i USA havde haft en nærdødsoplevelse. De fleste mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse, mener, at der findes liv efter døden.Can near-death experiences prove the afterlife? - Big Think
Bruce Greyson (psykiater), Kenneth Ring (psykolog) og Michael Sabom (kardiolog) har været med til at introducere studiet af nærdødsoplevelser i akademisk forskning. Ifølge denne forskning lader nærdødsoplevelser til at have en større detaljeringsgrad end andre oplevelser.
Karakteristika ved nærdødsoplevelsen Ikke to nærdødsoplevelser er helt ens. Men hvis man undersøger tusind nærdødsoplevelser, vil man opdage nogle karakteristika, der går igen i mange af dem - dog med varierende grad af hyppighed. Her er de vigtigste af disse karakteristika:Disse karakteristika er behandlet i detaljer i Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære. Se specielt s. 10-13.
Den fysiske krop forlades Nærdødsopleveren oplever, at vedkommende svæver ud af den fysiske krop, ofte fire-seks meter over denne, men også længere væk. Herfra ser vedkommende sin egen livløse krop, og undertiden også, hvordan lægerne forsøger at genoplive kroppen. Oplevelsen fortolkes af nærdødsopleveren sådan, at vedkommende har en immateriel sjæl (bevidsthed), og at sjælen er den egentlige personlighed. Vedkommende føler sig stadig som sig selv, med de samme tanker og følelser, blot uden en fysisk krop. Kroppen, der ligger tilbage, opleves som en nærmest uvedkommende klædning. Nærdødsopleveren får med andre ord en ud-af-kroppen-oplevelse.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 36-55.
Frihed Nærdødsopleveren oplever en frihed, som vedkommende aldrig har oplevet tidligere. Alle kroppens begrænsninger findes ikke mere. Alle fysiske smerter forsvinder.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 10 og 98-99.
En anden dimension Nærdødsopleveren oplever, at vedkommende bevæger sig stadig højere op og glider over i en anden dimension end den fysiske. I denne dimension findes den fysiske verdens love og begrænsninger ikke. F.eks. kan man bevæge sig gennem fysiske vægge, og man kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 15-20. og 35-36.
Møde med familie og venner Nærdødsopleveren møder afdøde familiemedlemmer og venner, som viser sig med en "åndelig krop". De har ikke den samme skikkelse, som da de levede med en fysisk krop. Men nærdødsopleveren genkender dem i deres åndelige skikkelse.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 54-56.
Tunnelen Nærdødsopleveren bevæger sig hurtigt gennem en lang tunnel. For enden af tunnelen ses et lys. Lyset bliver stadig stærkere, efterhånden som nærdødsopleveren nærmer sig det. Ved enden af tunnelen lyser det enormt stærkt, med det blænder ikke.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 33-36 og 57.
Lysvæsenet Nærdødsopleveren møder et "lysvæsen"- et åndeligt væsen af lys. Lysvæsenet udstråler en overvældende, ubeskrivelig, betingelsesløs kærlighed til nærdødsopleveren. Nogle nærdødsoplevere oplever lysvæsenet som Jesus, andre ikke.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 57-62.
Livet passerer revy Nærdødsopleveren ser sit liv "passere revy", typisk i nærværelse af lysvæsenet. Alle begivenheder, selv de mindste detaljer, bliver gennemgået i kærlighedens lys. Begivenhederne vises ikke blot sådan som nærdødsopleveren oplevede dem, også sådan som andre mennesker oplevede dem. Nærdødsopleveren føler, hvad andre mennesker følte ved vedkommendes handlinger, f.eks. voldelige handlinger. Mange nærdødsoplevere føles en stor skam ved at se deres tidlige handlinger genspillet på den måde. De dømmer sig selv for det, de har gjort. Men fra det kærlige lysvæsen udgår der ikke nogen dom. Lysvæsenet elsker dem bare, uden betingelser.Kenneth Ring: Lessons from the Light, s. 147-55.Jeffrey Long: Gud og efterlivet, s. 118-21.
Telepatisk kommunikation Nærdødsopleveren kommunikerer med åndelige væsener. Kommunikationen foregår uden ord. Den foregår gennem parternes tanker - telepatisk. Kommunikationen foregår eksempelvis ved, at nærdødsopleveren - som en tanke - stiller et spørgsmål til et åndeligt væsen. Svaret kommer øjeblikkeligt - også som en tanke. Kommunikationen foregår direkte fra tanke til tanke - og med en fuldstændig gensidig forståelse.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 27-30.
Tidløshed Nærdødsopleveren oplever, at der ikke er nogen tid. Vedkommende mangler en fornemmelse af tid. Det kan ikke afgøres, om en oplevelse varer et minut eller tusind år. Man er "uden for tiden". Det opleves som om alle øjeblikke eksisterer samtidigt.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 38-46.
En stærk kærlighed I den ikke-fysiske dimension, som nærdødsopleveren befinder sig i, oplever vedkommende en usædvanlig stærk kærlighed; en kærlighed, der opleves tusind gange stærkere end den stærkeste kærlighed i det jordiske liv. Det er en betingelsesløs kærlighed, der udgår fra Gud og åndelige væsener. Man behøver ikke at forandre sig for at blive elsket. Man behøver ikke at være andet end sig selv. Alene det faktum, at man eksisterer, gør én værdig til en betingelsesløs kærlighed uden fordømmelse.Jeffrey Long: Gud og efterlivet, s. 65-89.
Smukke sanseoplevelser Nærdødsopleveren får nogle utroligt smukke sanseoplevelser. Vedkommende oplever landskaber og musik, der i skønhed langt overgår, hvad der er i den fysiske verden. Farverne er mere klare og dybe. Musikken er helt vidunderligt smuk.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 23-26.
Formidling af viden En enorm mængde viden bliver formidlet til nærdødsopleveren. Vedkommende forstår pludselig alt - forstår hvad livets mening er, forstår hvilke åndelige love der gælder i tilværelsen, forstår hvad vedkommendes livsopgave er, forstår hvilken funktion det onde har. Der bliver formidlet en viden, der opleves som tusind gange større end den viden, der kan tilegnes i et fysisk liv. Nærdødsopleveren oplever at have al forståelse og viden, at kende de forskellige tidsaldres hemmeligheder. Der er ingen spørgsmål, der ikke kan besvares. Men når nærdødsopleveren vender tilbage til det fysiske liv, glemmer vedkommende den altomfattende viden. Det er ikke muligt at bringe den tilbage.Raymond Moody: Mere om livet efter livet, s. 15-20.
En højere grad af virkelighed Nærdødsopleveren oplever, at vedkommendes bevidsthed bliver meget mere klar og skarp. Vedkommende ser nærdødsoplevelsen som mere virkelig end det fysiske liv. Den ikke-fysiske dimension opleves som den egentlige virkelighed, mens den fysiske dimension opleves som en sekundær, afledt og begrænset virkelighed.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 79-80. Grænsen Nærdødsopleveren oplever en grænse. Et åndeligt væsen fortæller vedkommende, at hvis grænsen passeres, så er der ikke længere mulighed at vende tilbage til det fysiske liv. Vedkommende bliver bedt om at vende tilbage til det fysiske liv, men gør modstand mod forslaget, da der er så vidunderligt i den åndelige dimension. Til sidst bliver nærdødsopleveren dog overtalt til at vende tilbage til livet, da det åndelige væsen forklarer, at det er bedst sådan. Vedkommendes endnu har nogle opgaver i det fysiske liv.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 69-73.
Tilbagevenden til kroppen Nærdødsopleveren vender tilbage til sin fysiske krop i det øjeblik, kroppen bliver genoplivet. Den frihed fra kroppens begrænsninger og smerter, der eksisterede i den ikke-fysiske dimension, forsvinder. De fysiske smerter vender tilbage.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 73-79.
Eftervirkninger Nærdødsopleveren forandrer sit liv som følge af sin oplevelse. Vedkommende bliver mere empatisk, tolerant og kærlig, og får en større interesse for åndelige værdier. Angsten for døden forsvinder. Nærdødsopleveren er nu overbevist om, at bevidstheden (sjælen) overlever den fysiske død. Vedkommende er mere indstillet på at acceptere alle livets oplevelser som meningsfulde - også de ubehagelige oplevelser.Raymond Moody: Livet efter livet, s. 83-91. Nærdødsoplevelsernes lære Ud fra de mange nærdødsoplevelser, der er offentliggjort, kan man uddrage en generel åndelig lære - en nærdødsoplevelsernes lære - om verdens beskaffenhed, livets mening, Gud, bevidstheden, sjælen, tilværelsens åndelige love, osv. Selv om der er en del lærepunkter, der er specielle for de enkelte nærdødsoplevere, så viser det sig dog, at der er bestemte gennemgående lærepunkter i de mange tusind nærdødsoplevelser, der er offentliggjort.
Ganske vist fortæller nærdødsopleverne som regel, at de ikke kan huske noget af den store viden, som de fik i den anden dimension. Men nogle nærdødsoplevere mener dog, at de kan huske noget af denne viden. Især husker de den viden, som de fik i deres (ordløse) samtaler med åndelige væsener. Den viden udgør grundstammen i nærdødsoplevelsernes lære.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 8-12.
To verdener
Ifølge nærdødsoplevelserne findes der to verdener: den fysiske verden og den åndelige verden. I stedet for "verdener" kan man også tale om "dimensioner". Den åndelige verden betragtes som den grundlæggende verden. Den er ophavet til den fysiske verden, som i forhold til den åndelige verden er en lille, snæver og begrænset verden.
Den fysiske verden er kendetegnet ved at befinde sig i rum og tid. Erkendelse opnås her gennem de fysiske sanser (syn, hørelse, følesansen, smagssansen og lugtesansen) og gennem verbal kommunikation. Den åndelige verden er derimod kendetegnet ved at være uden for rum og tid. Kommunikation foregår her ved hjælp af tankeudveksling (telepatisk kommunikation).
Mennesket har noget fra begge verdener. Med sin krop tilhører det den fysiske verden; med sin sjæl tilhører det den åndelige verden. Det er den åndelige verden, som mennesket (sjælen) kommer til efter døden - og i nærdødsoplevelserne.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 16 og 27.
Tankens skabende kraft Ifølge nærdødsoplevelserne er den åndelige verden er en tankens verden. Alt det fysiske - rum, tid, udstrakte legemer, verbal kommunikation - findes ikke her. Tanker (bevidsthed, ånd) fylder det hele. Tanken har en evne til at skabe det, den tænker på. Hvis nærdødsopleveren i den åndelige verden tænker på en himmelsk by, så viser byen sig for vedkommende. Hvis nærdødsopleveren i den åndelige verden tænker på en afdød slægtning, så viser slægtningen sig for vedkommende. Hvis nærdødsopleveren - som en tanke - stiller et spørgsmål til et åndeligt væsen, så kommer svaret øjeblikkeligt - også som en tanke.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 30-32. Kontraster