thumb|Appelmuligheder ved de danske domstole
Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København, og behandler som hovedregel kun domme og kendelser, der senest er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten.
Sager kan ikke anlægges direkte ved Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, forudsætter indbringelse for Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Denne gives ikke af Højesteret, men af Procesbevillingsnævnet efter en vurdering af sagens principielle betydning, hvilket navnlig vil sige, at sagen skal omhandle grundlæggende lovfortolkning, hvor der endnu ikke er skabt en retspraksis, ved væsentlige ændringer af retspraksis, eller at der tidligere er afsagt en højesteretsdom, der er uklar pga. dissenser. Grundloven sikrer dog, at sager om tvangsopløsning af foreninger kan prøves ved Højesteret.
Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.§ 11 i Lov nr. 84 af 31. marts 1926 for Færøerne om Landvæsenskommissioner samt § 57 i Lov for Færøerne om Udskiftning.
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.
Historie og bygning thumb|Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård på Slotsholmen i København Højesteret blev oprettet af Frederik 3. den 14. februar 1661 til afløsning af Kongens Retterting.Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på Wikisource Oprindelig var kongen øverste dommer i Højesteret, men kort efter rettens oprettelse grundlagdes den tradition, at kongen kun mødte på årets første retsdag og overlod sædet til justituarius; med retsreformen i 1919 ændredes titlen til præsident.
Højesteret bestod oprindelig af omkring 30 dommere, som ikke nødvendigvis alle havde juridisk uddannelse. Antallet blev senere reduceret, først til 11 dommere og siden til 13 assessorer, der alle var jurister. Indtil en lovændring i 1856 var det forbudt Højesteret at begrunde sine afgørelser, og indtil 1936 kunne højesteretsdommere ikke afgive dissens. Først fra 1958 blev det offentligt, hvilke af rettens dommere der afgav dissens. Indtil 1953 deltog der altid mindst ni dommere i en afgørelse; herefter blev minimum reduceret til fem. Samtidig forøgedes det samlede antal dommere, hvilket muliggjorde, at retten siden har kunnet fungere i to afdelinger. Retten består siden 1996 af 18 dommere og virker i to afdelinger.
Bygning Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.
Kompetence og appeladgang Der kan ikke anlægges sag direkte ved Højesteret. Retten behandler kun sager som anden instans eller, efter særlig tilladelse, tredje instans, og den behandler derfor normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten.
En byretsafgørelse kan ankes til landsretten. Landsretsafgørelser kan, hvor sagen rummer principielle aspekter, indbringes for Højesteret. For civile sager gælder der beløbsgrænser, som medfører, at sager om mindre beløb ikke kan ankes uden særlig tilladelse, og i straffesager kan straffe under 20 dagbøder ikke ankes.
Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, forudsætter indbringelse for Højesteret en tredjeinstansbevilling. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret, men af Procesbevillingsnævnet på baggrund af en vurdering af sagens principielle betydning. Tilladelse gives sædvanligvis kun, når sagen er principiel, herunder navnlig ved grundlæggende lovfortolkning, hvor der endnu ikke er etableret retspraksis, ved væsentlige ændringer af retspraksis, eller hvor en tidligere højesteretsdom fremstår uklar, eksempelvis som følge af dissens. Er en forening blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret, jf. § 78, stk. 4.https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8/paragraf-78
Domstolen fungerer som prøveinstans for loves grundlovsmæssighed. Som øverste retsinstans skal Højesteret også sørge for retsenhed og bidrage til afklaring i tilfælde, hvor retstilstanden er uklar.
Civile sager og straffesager Højesteret behandler både civile sager og straffesager. I straffesager kan Højesteret ikke tage stilling til bevisbedømmelsen (skyldsspørgsmålet), men kan tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmåling og lovanvendelse; i nævningesager kan retten således ændre straffens længde, men ikke ændre skyldsspørgsmålet.
Moderne udvikling og rolle Siden reformer i 2007, præciseret i 2014, har Højesteret i stigende grad koncentreret sig om principielle sager, hvor afgørelsen kan få betydning ud over den konkrete tvist, og har dermed fået en mere retsafklarende og retsudviklende rolle.
Allerede i 1980´erne fastlagde Højesteret retsstilling for ugifte samlevende ved samlivets ophør.https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/vindeloev_retstilling_for_ugifte_samlevende_1988.pdf
Proces og praksis Domsforhandlingen i Højesteret er normalt mundtlig og finder næsten altid sted for åbne døre. Der sker ikke umiddelbar bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, og retten bygger i stedet på det materiale, der allerede er fremkommet i underinstanserne, samt advokaternes forelæggelse af sagen.
Mange af rettens grundlæggende arbejdsregler stammer fortsat fra Højesteretsinstruksen af 1771.
Anke- og Kæremålsudvalget Anke- og Kæremålsudvalget er et udvalg under Højesteret, sammensat af tre højesteretsdommere, som varetager den indledende behandling af udvalgte sager for Højesteret og træffer afgørelse i kæremål fra landsretterne. Behandlingen er som udgangspunkt skriftlig, og afgørelserne træffes på grundlag af sagens bilag og øvrige skriftlige materiale.
Dommere og organisering Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.
Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.Se senest tekstanmærkning Nr. 101. ad 11.41.02. stk. 3 og Nr. 103. ad 11.41.02. i finansloven for 2016. Pr. 30. oktober 2025 er der 18 højesteretsdommere, ikke medtællende højesteretsdommer Anne Louise Bormann på orlov som den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.
Liste over nuværende højesteretsdommere thumb||Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697. Højesteretsdommere pr. oktober 2025: Navn Født Tiltrådt Bemærkninger Jens Peter Christensen 1. november 1956 2006 Højesteretspræsident Poul Dahl Jensen 21. juni 1956 2004 Michael Rekling 18. februar 1958 2007 Hanne Schmidt 9. marts 1960 2009 Lars Hjortnæs 16. september 1960 2010 Oliver Talevski 28. marts 1964 2011 Jan Schans Christensen 15. august 1957 2012 Kurt Rasmussen 07. juli 1958 2013 Jens Kruse Mikkelsen 23. juli 1965 2013 Lars Apostoli 16. februar 1961 2014 Kristian Korfits Nielsen 4. april 1968 2017 Jørgen Steen Sørensen 21. april 1965 2019 Ole Hasselgaard 3. april 1967 2021 Rikke Foersom 13. november 1974 2021 Søren Højgaard Mørup 8. april 1973 2022Peter Mørk Thomsen29. januar 19742023Julie Arnth Jørgensen19762023Mohammad Ahsan25. december 19702023Anne Louise Bormann25. august 19672016Orlov siden 2023 (dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden april 2023)
Præsidenter
I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.
Øverste tilforordnede
1661-1674 Peder Reedtz 1674-1676 Peder Schumacher Griffenfeld 1676-1686 Frederik Ahlefeldt 1686-1690 Michael Vibe 1690-1708 Conrad Reventlow (1708-1719 Caspar Schøller) 1720-1721 Frederik Rostgaard 1721-1730 Ulrik Adolf Holstein 1730-1740 Iver Rosenkrantz 1740-1748 Johan Ludvig Holstein 1748-1758 Claus Reventlow
Justitiarii (indtil 1919)
1674-1676 Otto Pogwisch 1676-1679 Ove Juul 1679-1683 Holger Vind 1683-1690 Michael Vibe 1690-1704 Willum Worm 1705-1719 Caspar Schøller 1720-1721 Frederik Rostgaard 1721-1726 Christian Scavenius 1726-1736 Christian Braem 1736-1737 Thomas Bartholin den yngste 1737-1743 Didrik Seckman 1743-1758 Oluf Borch de Schouboe 1758-1763 Hans Frederik von Levetzau 1763-1765 Caspar Christopher Bartholin (konstitueret) 1765-1769 Mogens Rosenkrantz 1769-1769 Villum Berregaard 1769-1776 Jens Krag-Juel-Vind 1776-1780 Henrik Hielmstierne 1780-1782 Peder Rosenørn 1782-1788 Adolph Sigfried von der Osten 1788-1789 Jørgen Erik Skeel 1790-1794 Christian Urne 1794-1799 Stephan Hofgaard Cordsen (første borgerlige justitiarius) 1799-1802 Jacob Edvard Colbiørnsen 1802-1804 Frederik Julius Kaas 1804-1814 Christian Colbiørnsen 1815-1822 Peter Feddersen 1822-1843 Anker Vilhelm Frederik Bornemann 1843-1856 Frederik von Lowzow 1856-1856 Johannes Ephraim Larsen 1856-1861 Peter Georg Bang 1861-1861 Anton Wilhelm Scheel (konstitueret) 1861-1871 Christian Michael Rottbøll 1871-1880 Charles Ferdinand Léonard Mourier 1880-1897 P.C.N. Buch 1897-1907 Peter Frederik Koch 1907-1909 C.C.V. Nyholm 1909-1915 Niels Lassen 1915-1918 Edvard Hvidt 1918-1919 Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)
Præsidenter (siden 1919)
1919-1928: Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919) 1928-1936: Cosmus Meyer 1936-1944: Troels G. Jørgensen 1944-1953: Thomas Frølund 1953-1958: Asbjørn Drachmann Bentzon 1958-1964: Otto Irminger Kaarsberg 1964-1971: Aage Lorenzen 1971-1975: Jørgen Trolle 1975-1981: Mogens Hvidt 1981-1990: Peter Christensen 1990-2001: Niels Pontoppidan 2001-2004: Jacques Hermann 2004-2010: Torben Melchior 2010-2014: Børge Dahl 2014-2017: Poul Søgaard 2017-2022: Thomas Rørdam Fra 2022: Jens Peter Christensen
Kvindelige højesteretsdommere