Lægekulsukker (Symphytum officinale), ofte skrevet læge-kulsukker, er en flerårig, 40-100 centimeter høj plante i rublad-familien. Bladene er ustilkede og fortsætter i en bred vinge på stænglen. Kronen er violet-rødlig eller hvidgul og dobbelt så lang som bægeret. Delfrugterne er glatte og skinnende.
I Danmark er lægekulsukker temmelig sjælden ved vejkanter og bebyggelse. Den blomstrer i juni til august.
Anvendelse Lægekulsukker har i årtusinder været brugt som folkemedicin i form af salve og teblad grundet dens sårhelende egenskab.Museum Skanderborg. Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie: Læge-Kulsukker (sidst besøgt 23-01-2025).The Pharmaceutical Journal (2007). Comfrey: ancient and modern uses. https://pharmaceutical-journal.com/article/news/comfrey-ancient-and-modern-usesVogl, S., Picker, P., Mihaly-Bison, J., Fakhrudin, N., Atanasov, A.G., Heiss, E.H., Wawrosch, C., Reznicek, G., Dirsch, V.M., Saukel, J., Kopp, B. (2013). "Ethnopharmacological in vitro studies on Austria's folk medicine—An unexplored lore in vitro anti-inflammatory activities of 71 Austrian traditional herbal drugs". Journal of Ethnopharmacology. 149(3), 750–771. doi:10.1016/j.jep.2013.06.007. Plantens sårhelende egenskab skyldes, at planten indeholder en type alkaloid, som stimulerer celledeling ved berøring og indtagelse. Af samme årsag er planten kræftfremkaldende hos både dyr og mennesker, hvor hud og lever påvirkes.Moreira, R., Pereira, D.M., Valentão, P, Andrade, P.B. (2018). "Pyrrolizidine Alkaloids: Chemistry, Pharmacology, Toxicology and Food Safety". International journal of molecular sciences, 19(6), 1668. doi: 10.3390/ijms19061668.
Dens kræftfremkaldende egenskab har betydet et forbud mod lægemidler med lægekulsukker på det danske marked siden 1987 og efterfølgende på EU-niveau i 2021.Naturstyrelsen. "Dyr og planter ved Hammershus". https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/bornholm/hammershus/dyr-og-planter (sidst besøgt 23-01-2025).Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/809 af 20. maj 2021. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32021R0809
Kilder og eksterne henvisninger Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Kategori:Rublad-familien