__NOTOC__
thumb| Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning". Det er for mange et svært begreb at forklare og bevidst forstå. Der er mange delvist modstridende teorier om hvad information er. Der er to hovedgrupper af teorier: en objektiv gruppe og en subjektiv gruppe.
Ifølge den objektive forståelse er information noget, der findes i verden, uanset om der er nogen, der betragter det eller ej. Information er fx forskelle i stof og energi.
Ifølge den subjektive forståelse er information noget, der kan informere nogen om noget. Information er en forskel, der gør en forskel, sagde Bateson (1972). Alt kan potentielt være information, da alting potentielt kan besvare et eller andet spørgsmål for nogen. En træstub er informativ for den, der ved at tælle årringene udregner træets alder da det blev fældet. En træstub kan altså være information. Det følger videre, at ingen ting er information i sig selv, men er kun information i forhold til de spørgsmål, den kan bidrage til at besvare. At en ting er information er ikke noget givet, men noget der bygger på en vurdering, som kan vise sig at være forkert. Man kan tolke et fund som vigtig information, men senere vurdere, at man tog fejl. Det som er i databaserne og på Internettet som vi til daglig kalder information er altså efter den subjektive opfattelse kun potentiel information. Det som er information for nogle spørgsmål, for nogle brugere og for nogle domæner, er ikke nødvendigvis information i andre kontekster. En generel og ultrakort definition på begrebet "information" i både objektiv og subjektiv betydning er: "svar på et foreliggende spørgsmål" (jf. informationsordbogen.dk).
I Shannons m.fl.s berømte informationsteori anvendes begrebet information om bit, der er et mål for hvor meget information, der kan lagres på en harddisk eller overføres på en telefonlinie. Denne forståelse af "information" vedrører imidlertid ikke betydningen eller semantikken, hvilket er det centrale i informationsvidenskab og i den almindelige forståelse af ordet.
Se også
Informationssystem Information management Informationsvidenskab Dagbladet Information Entropi
Litteratur Bateson, G. (1972). Steps to an ecology of mind. New York: Ballantine. Capurro, R. & Hjørland, B. (2003). The concept of information. Annual Review of Information Science and Technology, 37, 343-411. DOI: 10.1002/aris.1440370109 http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/aris.1440370109/full Goguen, J. A. (1997). Towards a Social, Ethical Theory of Information. IN: Social Science Research, Technical Systems and Cooperative Work: Beyond the Great Divide, edited by Geoffrey Bowker, Les Gasser, Leigh Star and William Turner, Erlbaum, 1997, 27-56. Available at: http://www-cse.ucsd.edu/~goguen/ps/sti.pdf Hjørland, B. (2002). Principia informatica: foundational theory of information and principles of information services. In H. Bruce, R. Fidel, P. Ingwersen, & P. Vakkari (Eds.), Emerging Frameworks and Methods: Proceedings of the Fourth International Conference on Conceptions of Library and Information Science (CoLIS4) (pp. 109-121). Greenwood Village, CO: Libraries Unlimited. http://www.iva.dk/bh/Core%20Concepts%20in%20LIS/articles%20a-z/principia_informatica.htm Karpatschof, B. (2000). Human activity. Contributions to the Anthropological Sciences from a Perspective of Activity Theory. Copenhagen: Dansk Psykologisk Forlag. http://www.informationr.net/ir/12-3/Karpatschof/Karp00.html Peters, J. D. (1988). Information: Notes toward a critical history. Journal of Communication Inquiry, 12(2), 9-23. http://jci.sagepub.com/content/12/2/9.extract Qvortrup, L. (1993). The controversy over the concept of information. An overview and a selected and annotated bibliography. Cybernetics & Human Knowing 1(4), 3-24. http://www.burlgrey.com/xtra/infola/infolap3.htm Shannon, C. E. & Weaver, W. (1949/1964). The Mathematical Theory of Communication. Urbane: University of Illinois Press, 1964. (Original: 1949). http://www.magmamater.cl/MatheComm.pdf Spang-Hanssen, H. (2001). How to teach about information as related to documentation. Human IT, (1), 125-143. http://etjanst.hb.se/bhs/ith/1-01/hsh.htm
Ordbøger Informationsordbogen.dk , ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek.
Eksterne henvisninger Informationsordbogen. Opslagsord: Information
Kategori:Kommunikation Kategori:Viden Kategori:Biblioteks- og informationsvidenskab Kategori:Forebyggelse