Birgitte Possing (født 8. maj 1952 i Kolding) er en dansk professor og dr.phil. i komparative kulturstudier samt rådgiver om privatarkiver på Rigsarkivet.
Uddannelse og karriere Possing er cand.mag. i historie og etnografi fra Aarhus Universitet i 1979 og dr.phil. 1992 på Københavns Universitet på en disputats om Natalie Zahle. Hun har været leder af Kgl. Biblioteks Håndskriftafdeling, Kulturministeriets Forskningsudvalg, forskningschef for Nationalmuseet og direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Hun er og har været medlem af et utal af udvalg og bestyrelser i kultur og videnskab i Danmark og udlandet, nu bl.a. Danmarks Grundforskningsfond.http://www.kvinfo.dk/side/633/action/2/vis/170/
Birgitte Possing har haft en længere karriere som leder på forskellige kultur- og forskningsinstitutioner, men vendte i 2005 tilbage til forskningen. Hun har udgivet 10 bøger og mange artikler om historie og kulturvidenskabelige metoder i dansk-, engelsk-, svensk-, norsk- og finsksprogede publikationer. Hun er prisbelønnet forfatter til flere store og små biografier og metodiske værker om biografier. Possing er internationalt anerkendt for sine teoretiske arbejder om genren og en del af flere internationale netværk om feltet (bl.a. European Network for Theory and Practice in Biography, International Association for Auto/Biographies).
Udgivelser Birgitte Possing har redigeret en række bøger og udgivet bl.a.
Arbejderkvinder og Kvindearbejde i København ca. 1870-1906. Speciale fra Historisk Institut, Aarhus Universitet 1979 (Aalborg Universitetsforlag 1980)
Viljens Styrke. Natalie Zahle - en biografi om køn, dannelse og magtfuldkommenhed (Gyldendal 1992) Zahle. At vække sjælen (Gyldendal 2001) Uden omsvøb. Et portræt af Bodil Koch (Gyldendal 2007) Den farlige biografi (Fund og Forskning, bind 51, 2012) Ind i biografien (Gyldendal 2015) Argumenter mod Kvinder (Strandberg Publishing 2018) Mod sædvane. En fortælling om at skabe liv (Strandberg Publishing 2022)
Priser og hædersbevisninger 2008 - KRAKA-prisen 2014 - Den faglitterære prisDansk Forfatterforening 2017 - Statens Kunstfonds ArbejdslegatStatens Kunstfond 2017 2020 - Rosenkjærprisen 2020 - Holbergmedaljen 2023 - Erik Kjersgaard Prisen (nomineret)Den Gamle By nominerer tre forfattere til ny Erik Kjersgaard pris. Den Gamle By. Hentet 27/10-2023
Referencer
Eksterne henvisninger
KVINFO: Birgitte Possing i Ekspertdatabasen
Kraks Blå Bog Birgitte Possings hjemmeside
Kategori:Historikere fra Danmark Kategori:Personer fra Kolding Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Modtagere af Holbergmedaljen