thumb|Hylder i Ursula Munch-Petersens hjem på Havemosegaard på Møn, med hendes egen keramik Ursula thumb|Ursula Munch-Petersen i sin have på Havemosegaard på Møn. Ursula Munch-Petersen (født 29. december 1937 i Rønne, død 30. juni 2025https://blaabog.dk/biography/?id=5386 i København) var en dansk keramiker, der blev en af de få kunstnere inden for nyere dansk design, der formåede at slå bro mellem på den ene side det frit formede kunsthåndværk og på den anden side funktionsbestemt design.Mirjam Gelfer-Jørgensen i introduktionen til bogen "Ursula Munch-Petersen" af Teresa Nielsen på forlaget Rhodos, 2004. Munch-Petersen anses for en af dansk keramiks største formfornyere og er især kendt for det meget populære URSULA-stelhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/en-begejstret-anmelder-blev-afgoerende-hendes-karrieres-vendepunkt fra Den Kgl. Porcelainsfabrik / Royal Copenhagen (senere Royal Scandinavia) lanceret i 1991.Mille Holst (1. juli 2025). Nekrolog: Ursula blev aldrig det, hun ville - men hun var blandt de bedste til det, hun så gjorde. Sn.dk. Hentet 5. oktober 2025Keramikeren bag Ursula-stellet er død i en alder af 87 år. Berlingske.dk. Hentet 30. juni 2025

Ungdomsliv Ursula Munch-Petersen var datter af keramikeren Lisbeth Munch-Petersen og digteren og maleren Gustaf Munch-Petersen. Faderens slægt var kulturelt og akademisk fremtrædende med dansk-svenske forbindelser, mens moderen kom af den kendte bornholmske keramikerfamilie Hjorth, der siden 1859 havde drevet familieforetagendet L. Hjorths Terracottafabrik i Rønne. Morfaderen Hans Hjorth havde her som noget nyt i Danmark indført stentøjsproduktion efter egne eksperimenter 1905-12, og senere hjulpet sine døtre Lisbeth Munch-Petersen og Gertrud (gift Gertrud Vasegaard) med at starte eget værksted. Munch-Petersen var oldebarn af Lauritz og Agnethe Marie Hjorth (stifterne af Hjorths keramikfabrik på Bornholm) og barnebarn af Hans Hjorth og Johanne Tvede Bruhn, der efter ca. 1910 var det kunstnerisk udviklende par på Hjorths fabrik.

Munch-Petersen voksede, efter sin fars død under den Spanske borgerkrig i 1938, op med sin storesøster Mette og moderen Lisbeth Munch-Petersen i Gudhjem. Lisbeth blev senere gift i 1947 med maleren Paul Høm, der havde 3 børn af tidligere ægteskab, og fik med ham yderligere 3 børn. Ursula Munch-Petersen blev så stærkt involveret i daglig hushjælp og børnepasning, at hun endte med at måtte forlade Rønne Statsskole uden studentereksamen, og blev i 1953 “ung pige i huset” i RønneTeresa Nielsen og Erik Hagens (red.): Ursula Munch-Petersen, 2004, . Derefter flyttede Ursula M.-P.  til København og boede hos sin farmor, den svenske bibliotekar og filolog , der gav forelæsninger på Københavns Universitet, og som var med til at oprette KvindeRegensen. I disse år hos farmoderen, blev Munch-Petersens vej langsomt lagt med keramik som fokus.

I 1962 giftede Munch-Petersen sig med maleren Erik Hagens.

Arbejdsliv Munch-Petersen vekslede igennem hele sin karriere mellem faste og løsere tilknytninger til de store keramikfabrikker og undervisningsinstitutioner, og selvstændige værkstedsarbejder. Ofte rejste hun og arbejdede med sin mand Erik Hagens i en fortløbende udveksling mellem keramikken og malerkunsten.

Munch-Petersens arbejder var dels inspireret af folkelig brugskunst, dels af hendes interesse for botanik, arkæologi og oprindeligt kunsthåndværk.

I Det Store Stentøjsrelief til Dampskibsselskabet af 1866 (senere Bornholmerfærgen)M/S Bornholm, som har motiv fra Læså på Bornholm, vidner mylderet af dekorativt modellerede fugle, fisk, frøer, tudser og forsteninger om Ursula Munch-Petersens glæde ved naturen, som hun gerne ville henvende sig til børns nysgerrighed med.

Med fajancestellet “Ursula” (1991) skabte Munch-Petersen en udødelig klassiker i klare farver og organiske former, et velfungerende og inspirerende stel, hvor hendes lune humør skinner muntert igennem i udtrykket, et stel, der på én og samme tid både er et unikt stykke dansk designhistorie og et funktionelt, farverigt og dekorativt stel med krus, skål, kander og tallerkener.https://www.rosendahl.com/da/dk/kahler/serier/ursula

Babylon (1996) er en opstilling af 30 forskellige duftkrukker i fajance, stentøj, porcelæn og glas, formgivet i samarbejde med Ole Jensen, Morten Skriver og Christian Skeel, og er nu en permanent installation på museet for moderne kunst i Helsinki.

De senere år beskæftigede Ursula Munch-Petersen sig mest med keramiske værker som relieffer og brugsting på sit eget værksted på Møn. Hun leverede brugsting til Galerie Linnemann og Clausens Kunsthandel i København, samt til Peach Corner på Frederiksberg.https://www.sn.dk/art6344058/vordingborg-kommune/nyhed/nekrolog-ursula-blev-aldrig-det-hun-ville-men-hun-var-blandt-de-bedste-til-det-hun-saa-gjorde/

Ursula Munch-Petersen blev tildelt Bindesbøll Medaljen i 1994 med begrundelsen:

Metode Munch-Petersen ønskede at præge dagligdagens ting ud fra den tanke, at smukke funktionelle brugsting kan minde mennesker om at sanse rigt og leve enkelt. Hendes produktion omfatter både skulpturelt formede unikaarbejder og seriefremstillede brugsting, hvis funktionelle og visuelle kvaliteter bygger på hendes grundige håndværksmæssige og kunstneriske gennemarbejdning af den enkelte genstand.https://www.rosendahl.com/da/dk/kahler/stories/designere/ursula-munch-petersen

UM-Ps interesse for botanik og den organiske verden afspejlede sig som stiliserede motiver i hendes brugskunst, hvilket bl.a. blev tydeligt på udstillingerne 16 +, 1981 og 1984.

Arbejdet blev gradvist tilføjet en poetisk og sanselig dimension. Det ses fx i hendes smør- og sildekrukker, fiskefade og andre beholdere, som hun første gang præsenterede i 1981. Her blev en præcis, funktionel indvendig form kombineret med en “tilfældig”, naturalistisk og udvendig form og dekoration.

Desuden bidrog hendes optagethed af den måde hvorpå man inden for zoologi og botanik opdeler dyr og planter i systematiske enheder, til hendes arbejde med at udvikle sammenhæng i serier af steldele, fx næbkander og næbskåle. Et resultat af dette arbejde blev fajancestellet Ursula, fra 1991, med frit kombinerbare dele.

Undervisning og skribent I 1973 blev Munch-Petersen ansat som lærer på Skolen for Brugskunst, en stilling hun beklædte indtil 1988. I sin undervisning lagde hun vægt på "fri form" ud fra den erfaring og idé, at eksperimenterende form- undersøgelser kan bidrage til en mere frugtbar beskæftigelse med brugskeramikken. Tidligt i 1980’erne blev Ursula Munch-Petersen gennem sin undervisning for alvor bevidst om sit sigte som keramiker, så hun i 1982 skrev bogen "Lerformning" ud fra sine undervisnings-erfaringer og noter. Det var blevet vigtigt for hende at arbejde med enkle materialer og teknikker i et forsøg på at finde frem til grundlæggende, universelle former i forlængelse af funktionen.

Foruden bogen "Lerformning" har hun skrevet en lang række artikler, hvor hun har diskuteret keramikkens formål og metode ud fra et etisk synspunkt.

Uddannelse

1954 vinteren 1954, arbejde på Hjorths fabrik i Rønne 1954-1955 assistent hos Lillemor Clement og Inger Folmer Larsens værksted i Hareskoven 1955 på Christian Poulsens værksted om sommeren 1955-1956 i Norge som “ung pige i huset” hos billedhuggeren , og croquis-modellering hos billedhuggeren Nils Flagsted, Kunst- og Håndverkskolen Oslo 1956-1960 uddannelse som keramiker på Kunsthåndværkerskolen, København sammen med bl.a. Erik Magnussen og Susanne Ussing. Sommerpraktik på Hjorths fabrik Bornholm 1960 afgang fra Kunsthåndværkerskolen 1968 gæstestuderende på Escuela de Diseño y Artesanias, Mexico City 1971 studier på Kunstakademiet, Afdeling for Mur- og Rumkunst hos Dan Sterup-Hansen 1971-72 studier på Kunstakademiets kunstpædagogiske afdeling hos Helge Bertram (uafsluttet)

Ansættelser

1954-55 Lærling hos Lillemor Clement og Inger Folmer Larsen, på deres værksted i Hareskoven 1960-1961 Hjorths Terrakottafabrik Rønne 1961-1968 Bing & Grøndahl 1973-1988 Skolen For Brugskunst 1988-2002 Royal Copenhagen

Rejser og udlandsophold

Spanien og Frankrig, 1962, med Erik Hagens Ægypten, 1963, med Kunstakademiet og Erik Hagens USA og Mexico, 1967-1968, med Erik Hagens og søn Italien, 1970, besøge keramikeren Grethe Thøgersen Tunis, 1971 Mexico, 1988, sammen med Erik Hagens og sønner Ukraine, 1997 Kina, 2002 Kina 2005, s.m. Erik Hagens og keramiker Ole Jensen Spanien, 2008, i anledning af 70 året for ophøret af Den Spanske Borgerkrig Iran, 2019

Legater

1962 Hofjuveler Poul Michelsens Jubilæumslegat 1969 Legatmidler fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 1970 Keramiker Ville Christensen legat 1971 Styrhs legat 1973 Statens Kunstfond 1975 Adminstrator Johs. Krøiers Fond 1978 Ole Haslunds Fond 1980 Håndværkerrådets legatmidler 1986, Legatmidler fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, urtepotter til Botanisk have 1988 Statens Kunstfond, 3 årigt arbejdslegat 1990, Ole Haslunds Kunstnerfond 1996, Viggo Jarls legat 1997, Legatmidler fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, urtepotter til Vejen 1998, Ny Carlsbergfondet, urtepotter til Botanisk have 1998, Kulturministeriet, Den livsvarige ydelse 2000, Anne Marie Telmányis legat 2001, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond Hæderslegat 2002, Klara Karolines Fond

Priser, udmærkelser og medaljer

1960 Sølvmedalje for Teknisk Skoles Prisopgave og Achens Legat 1986, Kunsthåndværkerrådets Årspris 1991, Kay Bojesen Prisen 1991, World Crafts Councils “Inter Play”, tildelt udmærkelse, Bratislava 1993, Design Plus prisen, Frankfurt am Main 1994, Bindesbøll Medaljen 2001, Formlandprisen, for SAS service af Ursula Munch-Petersen og Bo Bonfils 2001, Ridder af Dannebrog 2003, Prins Eugens Medalje 2016, C.F. Hansen Medaljen 2025, Kulturprisen, Vordingborg Kommune, for sit livslange arbejde med at forny og udfordre keramikkens formsprog.

Stillinger og hverv

1973, Hjorths Fabrik, Stentøjsprototyper til stel til Huset i Magstræde, Nationalbankens Jubilæumsfond 1976, Kähler Keramik, forsøg med saltglaseret stentøjsproduktion sammen med Richard Kjærgaard, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond 1987-2002, efter “Fajancetræf” på Den Kgl. Porcelainsfabrik, tilknyttet Royal Scandinavia 1989, medlem af Akademirådets Udvalg for Offentlig Brugskunst 1995-2008, medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie 1999, medlem af Kulturministeriets Evalueringsudvalg om Designuddannelserne 2000, medlem af bestyrelsen i Danish Craft 2006, medlem af kulturminister Brian Mikkelsens Kulturkanon-udvalg

Udstillinger

Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk på Charlottenborg, prøvefelter til Det Store Keramiske Relief til M/S Bornholm, 1961 Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk på Charlottenborg, “Måltidet og Kunsten”, 1963 Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk i Aalborg og Esbjerg, 2 års prisvindere i kunsthåndværk og formgivning, 1963 Bing & Grøndahls udstillingslokale, Amagertorv, 1963 “Danish Fortnight”, Neiman Marcus, Dallas Texas, + Nordiska Kompaniet Stockholm, “Signerat Stengods”, 1964 Bing & Grøndahls udstillingslokale, Amagertorv, “Fire viser stentøj”, med Steen Lykke Madsen, Erik Magnussen og Edith Sonne Bruun, 1964 Escuela de Diseño y Artesanias, Mexico City, 71 værker, sammen med Erik Hagens, 1967 Den Permanente, repræsenteret på udstilling om fri keramik og glaskunst, 1969 Den Frie Udstilling, gæsteudstiller, 1971 Den Permanentes kælder, At være Keramiker, 1972 Bornholms Museum, Kunstindustrimuseet, Århus Kunstmuseum,  L. Hjorth - En Keramisk fabrik, 1977 Louisiana, - jeg gik mig over sø og land - Børn er et folk, 1978 Udstillingerne “16+”, i Danmarks Designmuseums have (tidligere Kunstindustrimuseet), Overformede Genstande, smørkrukken, sildekrukken, fiskefadene, vaser, urner, 1981 og 1984 Statens Kunstfonds lokaler, Kunsthåndværk og Design, mfl., 1983 Hjortespring Bibliotek, “Tepotter - udstilling af Ursula Munch-Petersen”, 1983