Lammegribben (Gypaetus barbatus) er en meget stor rovfugl med et vingefang på op til 280 centimeter. Den er udbredt i Sydeuropa, Afrika og Asien. Den lever af ådsler af nyligt døde dyr og deres knogler samt dyr, som den selv fanger. Det anslås, at 85-90 % af føden er knoglemarv. Lammegrib er den eneste art i slægten Gypaetus. Den er standfugl.

Beskrivelse Lammegribben har lange, smalle og tilspidsede vinger med markant fremstrakt hoved og lang tilspidset hale.

Den er normalt tavs men kan i flugtspillet mellem magerne udstøde spinkle, høje lyde.

Udbredelse og rødliste Lammegribben er i den internationale rødliste angivet som næsten truet. Bestanden menes generelt at være i tilbagegang. Den er udbredt i Nordafrika, Sydeuropa, Lilleasien og Mellemøsten og videre østover til Mongoliet og Kina. Desuden findes den i dele af Øst- og Sydafrika. I maj 2017 rapporteredes det, at lammegribben var set på Lolland. 10/6 2022 blev et eksemplar observeret over Skagen Odde omkring Råbjegvej/Råbjerg Kirke og nærliggende områder. D. 17. maj 2025 blev fuglen spottet i BlåvandSjælden fugl spottet i Danmark: 'Det gibber i én og pumper noget adrenalin rundt i kroppen'

Kilder/Eksterne henvisninger IUCN Red List of Threatened Species www.iucnredlist.org Gypaetus barbatus. Version 2014.3. Læst 11. marts 2015 Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. BirdLife International (2015): Bearded Vulture - BirdLife Species Factsheet

Kategori:Fugle fra Centralasien Kategori:Fugle fra Vestasien Kategori:Fugle fra Østafrika Kategori:Høgefugle