Lilleø er en ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Øen hører til Lolland Kommune. Areal: 0,86 km². Indbyggere: 6 Højeste punkt: 4 m over havets overflade.

Lilleø blev i 1914 forbundet med naboøen Askø med en ca. 700 m lang dæmning. Indbyggertallet på Lilleø har været faldende siden 1900, hvor der boede ca. 50 mennesker på øen.

Lilleø er i mange år blevet anvendt til græsning af Askø-bøndernes kreaturer. I 1788 blev en del af Askøs gårde flyttet til Lilleø, og tre gårde eksisterer fortsat på øen. Hovederhvervet på Lilleø er i dag frugtavl, og der dyrkes især æbler, pærer og blommer.

Den 1. november 2006 oversvømmedes over halvdelen af øen i efterårets første uvejr, hvorunder digerne blev gennembrudt. Æbletræer gik tabt, og digeloven var specificeret til at områder bag diger ikke var dækket af stormflodsloven.Det vi husker - Stormfloden. TV2øst, 2016

Referencer

Eksterne henvisninger Askø Færge Askø Mejeri Bed & Breakfast

Kategori:Øer i Smålandsfarvandet Kategori:Lolland Kommunes geografi Kategori:Øer i Danmark