2. division i ishockey 1967-68 var den 8. sæson af 2. division i ishockey, der blev arrangeret af Dansk Ishockey Union. Turneringen havde deltagelse af 14 hold, der var opdelt i to geografisk inddelte kredse med syv hold i hver, og holdene spillede om én oprykningplads til 1. division. Hver kreds spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, og det bedste oprykningsberettigede hold i de to kredse spillede derefter playoff-kampe om den ledige plads i 1. division.

Turneringen blev vundet af AaB, som dermed sikrede sig oprykning til 1. division for første gang. Oprykningen blev sikret i playoff-kampene, hvor holdet som vinder af vestkredsen besejrede det højst placerede oprykningsberettigede hold i østkredsen, Hvidovre IK. De to playoff-kampe endte imidlertid begge uafgjort, så der måtte to nye playoff-kampe til for at afgøre, hvilket hold, der rykkede op i 1. division.

Resultater og stillinger

Turneringen havde deltagelse af 14 hold, der var inddelt i to geografisk opdelte kredse med syv hold i hver kreds. Det bedste førstehold fra hver af de to kredse mødtes i playoff-kampene om oprykning til 1. division.

Vestkredsen

Turneringen havde deltagelse af syv hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 12 kampe til hvert hold. Turneringen blev vundet af AaB, som dermed vandt 2. division vest for første gang, og som samtidig kvalificerede sig til playoff-kampene om oprykning til 1. division mod det bedst placerede oprykningsberettigede hold fra østkredsen, Hvidovre IK.

Østkredsen

Turneringen havde deltagelse af syv hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 12 kampe til hvert hold. Turneringen blev vundet af Gladsaxe Skøjteløberforenings andethold, som dermed vandt 2. division øst for første gang, men eftersom klubben allerede havde et hold i 1. division, gik pladsen i playoff-kampene om oprykning til 1. division videre til det bedst placerede førstehold i rækken, hvilket var Hvidovre IK, som var endt på fjerdepladsen.

Playoff

I playoff-kampene spillede det bedste oprykningsberettigede hold fra hver kreds, AaB fra vestkredsen og Hvidovre IK fra østkredsen, om oprykning til 1. division i 1968-69. De to hold skulle egentlig have spillet et dobbelt-opgør, hvor holdene mødtes ude og hjemme, og hvor summen af de to resultater skulle afgøre dysten. Men eftersom begge kampe endte uafgjort, måtte holdene ud i et nyt dobbeltopgør for at få afgjort, hvilket hold, der rykkede op.

Resultatet blev, at AaB sikrede sig den samlede sejr og dermed rykkede op i 1. division for første gang.

DatoKampRes.PerioderSamlet resultat 3. martsHvidovre IK - AaB 4−4 1-1, 2-2, 1-1Uafgjort 7−7 10. martsAaB - Hvidovre IK 3−3 2-1, 0-1, 1-1 17. martsHvidovre IK - AaB 3−7 0-3, 0-1, 3-310−9 til AaB 24. martsAaB - Hvidovre IK 3−6 0-2, 1-2, 2-2

Se også 1. division i ishockey 1967-68

Kilder / eksterne henvisninger Politiken, 19. og 26. februar, 4., 11., 18. og 25. marts 1968. HVEM HVAD HVOR 1969

1967-68 Kategori:Ishockey i 1967 Kategori:Ishockey i 1968