Kraft og Skønhed er en dansk stumfilm med Fyrtårnet og Bivognen fra 1928, der er instrueret af Lau Lauritzen Sr. efter manuskript af ham selv og Alice O'Fredericks. Filmen blev genudsendt i 1956 i en tonefilmversion sammen med Kys, Klap og Kommers under titlen Fuld af fiduser.
Handling Fyrtårnet og Bivognen er som så mange gange før uden en eneste øre på lommen, uden mad og uden tag over hovedet. Sultne står de og kigger ind i en restaurant med dejlig mad. Men ak, uden penge - ingen mad. Heldigvis møder de to unge piger, der inviterer dem med ind. Pigerne er i en slem knibe, da de ikke - som deres rige onkel tror - går på billedhuggerskole, men i stedet interesserer sig for gymnastik og øvelser. Fy og Bi skal nu hjælpe pigerne ud af kniben: Onklen kommer til byen og vil se en færdig statue. Derfor er det planen at kalke Fy og Bi, så de kan gøre det ud for statue, og missionen lykkes. Vanskeligere bliver det, da onklen vil have statuen med sig hjem.
Medvirkende Carl Schenstrøm - Fyrtaarnet Harald Madsen - Bivognen Christian Schrøder - Direktør Brown Elca Twins - Dora og Flora, Browns niecer Christian Arhoff - Peter, Browns nevø Jørgen Lund - Jørgen havemand Torkil Lauritzen - Poul, Browns nevø Kate Fabian - Browns sekretær Sven Brasch - Kunstner Lili Lani Hans W. Petersen Gerda Madsen Maria Garland Karl Jørgensen Anton de Verdier Carl Fischer
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Film instrueret af Lau Lauritzen Sr. Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1928 Kategori:Fy og Bi-film