Scenens Børn er en dansk stumfilm fra 1913 produceret af Dania Biofilm Kompagni og instrueret af Bjørn Bjørnson. Filmen er Dania Biofilms første filmproduktion. Bjørnson skrev filmens manuskript sammen med Hans Wiers-Jenssen og medvirker også i en af filmens hovedroller som skuespilleren Walther.

I filmen medvirker også Bodil Ipsen i sin første filmrolle samt Benjamin Christensen, der på daværende tidspunkt var ved at etablere sig som multitalent i filmbranchen, og den norske skuespiller Aud Egede-Nissen, som senere fik en stor karriere i Tyskland med eget produktionsselskab.Omtale på stumfilm.dk

Filmen havde dansk premiere den 5. november 1913 i Palads Teatret i København. Filmen fik en særdeles positiv modtagelse blandt anmelderne. Dagbladet Politiken beskrev handlingen som ”virkelig spændende” og bemærkede, at lykkedes Bodil Ipsen ”at overføre hendes Væsens kvindelige Charme til Fotografiet” Filmen blev eksporteret til udlandet, hvor den blev distribueret som När kärleken talar (svensktalende lande), Wenn die Liebe spricht (tysktalende lande),Children of the Stage (engelsktalende lande), Les Enfants de la Scène (fransktalende lande) og som Los Hijos de la Escena (spansktalende lande).

Handling En ménage à trois på teateret: Den unge, feterede skuespillerinde Leonie er lykkeligt gift med sin meget ældre kollega Walther. Men idyllen krakelerer, da Leonie starter en affære med unge, smukke Charles, der ellers har givet sit hjerte til Dora. Jalousien vokser i Charles, da han får nys om sin hustrus bedrag, mens Dora besættes af en rasende hævngerrighed, som får fatale konsekvenser.

Medvirkende Bjørn Bjørnson som Walther, skuespiller Bodil Ipsen som Leonie, Walters hustru Adam Poulsen som Charles la Cour, skuespiller Aud Egede-Nissen som Dora, skuespillerinde Alfred Møller som Teaterdirektør Victor Neumann som Regissør August Falck Emmanuel Larsen Benjamin Christensen Rigmor Jerichau Hugo Bruun Maria Schmidt Emil Skjerne

Referener

Eksterne henvisninger Filmen kan ses på stumfilm.dk

Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Romantiske dramafilm Kategori:Danske film fra 1913 Kategori:Melodramaer