Jernbanens Datter er en dansk stum melodramafilm fra 1912 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af August Blom efter manuskript af Alfred Kjerulf. Filmen foregår i Rusland og er i sit program beskrevet som "Et virkningsfuldt Drama fra det moderne Rusland"Filmprogram for filmen, dfi.dk
Filmens hovedroller spilles af Valdemar Psilander, Karen Lund og Else Frölich.
Filmen havde premiere i Finland den 15. januar 1912, hvor den blev vist under titlerne Syndens Barn og Synnin lapsia. Den fik også premiere i Australien den 12. februar 1912, inden den fik dansk premiere den 22. maj 1912 i Panoptikon Teatret. Filmen blev i tysktalende lande distribueret som Ein Kind der Sünde, i Sverige som Järnvägens dotter og i engelsktalende lande som The Little Railway Queen.Oversigt over premierer på IMDb.com
Handling En letsindig greve skaffer sig af med sit nyfødte og uønskede barn i en førsteklasses kupé på et tog mod Moskva. Togpersonalet tager den lille Eva til sig, men vælger at sende hende på børnehjem for at give hende en skoleuddannelse. Som 18-årig skal Eva finde en værge, inden hun sættes på gaden. Skæbnens ironi vil, at Evas far, greven Iwan, er særdeles interesseret i hendes ungdommelige skønhed. Forhåbentlig opdager de to deres familiære ligheder, inden det er for sent.
Medvirkende Valdemar Psilander - Iwan Groblewsky, greve Karen Lund - Alexandra, ekspeditrice Else Frölich - Eva, Iwan og Alexandras datter Richard Christensen Axel Strøm Elna From Franz Skondrup Carl Lauritzen Rigmor Jerichau Johanne Krum-Hunderup Frederik Buch Erik Crone Julie Henriksen Ella la Cour H.C. Nielsen Aage Lorentzen
Referencer
Eksterne henvisninger Filmen kan ses på stumfilm.dk
Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1912 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Melodramafilm fra Danmark Kategori:Film instrueret af August Blom