Christian Rabjerg Madsen (24. marts 1986 i Silkeborg) er en dansk politiker, der er valgt til Folketinget for Socialdemokraterne. Han var indenrigs- og boligminister fra maj til december 2022 i Regeringen Mette Frederiksen I. Fra 2. november 2022, hvor statsminister Mette Frederiksen overdrog regeringens afskedsbegæring til Dronningen, til 15. december virkede han som fungerende indenrigs- og boligminister.
Baggrund Han er søn af eksportchef Per Vestergaard Madsen og hospicechef Ragnhild Rabjerg Madsen. Han er gift med Anne Brink Pedersen.
Politisk karriere left|thumb|Rabjerg Madsen på folketingets talerstol, 22. oktober 2025 Inden Christian Rabjerg Madsen blev valgt til Folketinget, var han kampagnechef for Socialdemokraternes næstformand Nicolai Wammen. Han stillede ved folketingsvalget i 2011 op, men blev ikke valgt ind. Han fik 3.722 personlige stemmer ved dette valg. Ved folketingsvalget 2015 blev han valgt for Sydjyllands Storkreds med 5.201 personlige stemmer.
Efter ministerrokaden i Regeringen Mette Frederiksen i februar 2022 blev han udpeget som politisk ordfører for Socialdemokratiet. Indtil da, havde han været finansordfører.
Referencer
Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne Kategori:Personer fra Silkeborg Kategori:Danske ministre fra Socialdemokraterne Kategori:Boligministre fra Danmark Kategori:Indenrigsministre fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog