Teknik for dig og mig er en dokumentarfilm fra 1983 instrueret af Katia Forbert Petersen.
Handling Piger har svært ved at identificere sig med de tekniske fag. Myten om "kvinder og teknik" lever i bedste traditions- og kønsrollebestemte velgående. Filmen tager fat på denne problematik ved at sætte fokus på erhvervsvalget hos to piger, der har valgt anderledes. En 19-årig pige går på teknisk skole og uddanner sig til et job i elektronikbranchen. En 30-årig elektroingeniør har et job i branchen. De to fortæller om valget og om at skulle accepteres i uddannelsen og på arbejdet. Filmen henvender sig først og fremmest til elever i folkeskolens afgangsklasser og i gymnasiet/HF.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Dokumentarfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1983