Ubuntu (IPA: ) er en variant af det frie styresystem GNU/Linux til computere og er baseret på Debian GNU/Linux. Navnet kommer fra en sydafrikansk filosofi. Anvender man Ubuntu kan man hente talrige gratis programmer på nettet, f.eks. en kontorpakke. Man kan afprøve det grafiske styresystem uden at installere noget på harddisken ved brug af en live-cd. Installationen af Ubuntu er enkel og brugervenlig. Det foregår via et program der startes fra live-cd'en og som guider brugeren igennem installationen ligesom det kendes fra Microsoft Windows. Derudover har Ubuntu også meget fokus på regelmæssigt at udgive nye versioner, nem installation og frihed fra juridiske restriktioner, og er hovedsageligt tiltænkt som et moderne frit styresystem til den gennemsnitlige computerbruger.
Ubuntu sponsoreres af Canonical Ltd., et privat firma grundlagt af den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth. Der findes omfattende websideer hvor nye brugere kan få hjælp til at komme i gang med Ubuntu.
Styresystemets navn kommer fra zulu- og xhosa-begrebet ubuntu, der ikke har én præcis, alment anerkendt oversættelse, men som betegner en form for fællesskab. Ubuntus motto, Linux for Human Beings ("Linux for mennesker"), sammenfatter et af projektets primære mål – at gøre Linux nemmere at bruge.
Ubuntu udgives i en ny version hver 6. måned, hvilket er oftere end Debian.
Kubuntu og Xubuntu er officielle underprojekter af Ubuntuprojektet, med de mål at bringe KDE og Xfce skrivebordsmiljøerne til Ubuntukernen. Edubuntu er et officielt underprojekt "designet til skolemiljøer, og bør være lige passende for børn at bruge hjemme."
Historie og udvikling Ubuntu, som oprindeligt var kendt som no-name-yet.com, blev udgivet første gang 20. oktober 2004 (version 4.10, efter "Å.MM"-standarden) og startede egentlig som en midlertidig udbryder fra Debian GNU/Linux, for at en ny version af Ubuntu ville kunne udgives hver sjette måned, hvilket ville resultere i et oftere opdateret system. Ubuntu låner regelmæssigt af Debians kode, for at sørge for at nye versioner af Ubuntu bliver udgivet hver sjette måned, men har med tiden også fået mange programmer udviklet specifikt til Ubuntu. Ubuntu indeholder altid den nyeste version af GNOME og udgives kort efter en ny version udkommer. I modsætning til andre udbrydere fra Debian, som Xandros, Linspire og Libranet, holder Canonical og Ubuntu sig tæt op ad Debians filosofi og bruger for langt størstedelen fri software i stedet for at gøre proprietær software en del af deres forretningsmodel.
Ubuntu bruger Debians Advanced Packaging Tool til at håndtere installerede programpakker. Ubuntus pakker er generelt baserede på pakker fra Debians ustabile arkiv; de er dog ikke altid kompatible med hinanden. Flere Ubuntuudviklere er også ansvarlige for pakker i Debians arkiver, og ændringer i Ubuntu bidrages oftest tilbage til Debian, når de udføres, i stedet for kun at blive annonceret ved udgivelse. Ian Murdock, grundlæggeren af Debian, kritiserede i april 2005 Ubuntu for den manglende kompatibilitet mellem dens pakker og Debianudgaven sarges og sagde, at Ubuntu var gået for langt fra Debian til, at de kunne forblive kompatible.
Fejl i Ubuntu spores via Launchpads hjemmeside, som integrerer med Bazaar versionkontrolsystemet på lidt samme måde, som SourceForge integrerer med CVS.
Ubuntu finansieres i øjeblikket hovedsageligt af Mark Shuttleworth gennem Canonical Ltd. Den 8. juli 2005 informerede Canonical om oprettelsen af Ubuntu Foundation og gav fonden en startkapital på 10 millioner dollar. Fondens hovedformål er at sikre brugerhjælp og udvikling til fremtidige versioner af Ubuntu, hvis Canonical var nødt til at trække sig ud af projektet.
1. maj 2007 bekendtgjorde Dell, at de ville begynde at sælge hjemmecomputere og bærbare med Ubuntu på. De sagde også, at kunder vil være i stand til at købe support for Ubuntu, fra Canonical, gennem Dell. Disse tilbud gælder p.t.(oktober 2007) kun i USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Egenskaber Brugervenlighed Ubuntu bruger GNOME som standardskrivebordsmiljø, for at skabe en fri, simpel og intuitiv brugerflade. Mens det tilbyder en lang række alment nyttige programmer, såsom OpenOffice.org, Mozilla Firefox og GIMP, sigter det også mod at undgå, at programmer overlapper hinanden med diverse egenskaber frem for at give mange forskellige varianter af de samme pakker.
Førhen benyttede Ubuntu en orangebrun brugergrænseflade, hvilket er lidt specielt, da næsten alle andre styresystemer bruger blå som deres standardfarve. Fra version 10.04 er farvetemaet skiftet ud med sort/lilla tema. Programmer kan findes i 'Programmer'-menuen, en menu som findes i øverste venstre hjørne. Åbne vinduer kan ses i statuslinjen i bunden af skærmen. Ubuntu kan fås på over 40 sprog og lader også brugere indsende yderligere oversættelser via Rosetta Translation-værktøjet.
Ubuntus fokus på brugervenlighed omfatter også inkludering af den udbredte sudo-kommando, som lader brugere udføre administrative handlinger uden at påbegynde en potentielt usikker superbruger-session.
Distribution Ubuntu sendes som en ISO-fil, som kan være på en enkelt cd, eller den kan alternativt, helt gratis, sendes med posten via Canonicals ShitIp-tjeneste til enhver, som anmoder om det. Det er meningen, at dette skal reducere den tid, det tager at hente Ubuntu, og risikoen for at miste en del af installationssoftwaren samt for at hjælpe de brugere, som ikke er trygge ved/i stand til at hente og brænde en ISO-fil til en cd. Mange Linux-distributioner kræver, at man henter flere ISO-filer og gennemgår timelange installationsprocesser, mens Ubuntu er en af de relativt få distributioner, som kan installeres hurtigt og fra en enkelt cd. Derudover kan alle Ubuntu-versioner siden 4.10 hentes gratis.
thumb|Nyligt installeret Ubuntu 7.10 (Gutsy Gibbon)
Siden version 6.06 LTS har Ubuntus cd'er tjent som både Live-cd'er og installations-cd'er. En sådan cd starter et skrivebord med alle egenskaber, og lader brugere se, om hans hardware er kompatibelt samt eksperimentere med de tilgængelige programmer. Cd'en lader også brugeren installere Ubuntu til harddisken ved at bruge Ubiquity-programmet, og bevare dokumenter oprettet via live-cd'en. Der findes også en alternativ installations-cd som bruger tekstinstallationsprogrammet debian-installer, som er tilsigtet dem med lavere systemspecifikationer, administratorer, som installerer Ubuntu på mange systemer, og dem, som behøver avanceret partitionering af diske.
Live-cd'en indeholder også en samling af fri og open source Windows-programmer, heriblandt Mozilla Firefox, Mozilla Thunderbird, AbiWord, Blender og ClamAV, som kan installeres, hvis Windows kører, mens cd'en er i drevet. Denne egenskab er stillet til rådighed i samarbejde med OpenCD-projektet.
Der er to former for udgivelser: en til hjemmecomputere og bærbare samt en til servere. Hjemmecomputerversionen findes til x86- og x86-64-computere. Serverudgaven findes til begge platforme samt SPARC, og findes ikke som Live-cd (den bruger kun den tekstbaserede installation).
Tilgængelighed Ubuntu fokuserer på tilgængelighed og internationalisering, for at nå ud til så mange mennesker som muligt. Siden version 5.04 har UTF-8 været standardtegnsæt. Ubuntu har også specielle temaer for svagtsynede, oplæsningssoftware og muligheden for at få et keyboard på skærmen.
Canonical's Rosetta-værktøj er en del af Launchpad-websiden, som lader brugere af Ubuntu bidrage til oversættelsen af Ubuntu-software på en meget enkel måde.
Installation Ubuntu installeres ved brug af en live-cd. Brugere starter deres computer op fra cd'en i stedet for harddisken. Når de er klar til at installere, starter de et installationsprogram, som guider dem gennem processen.
Efter installationen tilbyder Ubuntu også at udføre en automatisk opdatering. Med brugerens tilladelse vil systemet finde, modtage, installere og konfigurere softwareopdateringer.
Den seneste Ubuntu-version, 10.04, tilbyder også installation fra Windows. Det gør det muligt for uøvede brugere at afprøve systemet uden at foretage større ændringer på computeren. Denne metode giver mulighed for at lave boot med to valgmuligheder: En der starter op i Windows, og en der starter op i Ubuntu. Hvis brugeren ikke bryder sig om Ubuntu efter at have afprøvet systemet, kan Ubuntu afinstalleres fra Windows, og alt vil være som før installationen af Ubuntu.
Brugerfællesskab Ubuntu ønsker at brugerne er en del af udviklingsarbejdet.
Ubuntu har en række officielle webfora, hvor folk opfordres til at diskutere styresystemet. Canonical har også en række postlister for projektet, og udviklernes postlister er åbne for alle. Ubuntus regelmæssige udviklingskonferencer er åbne for offentligheden.
Brugere opfordres også til at gøre brug af The FridgeThe Fridge, en blog for alle, som skal holde brugere informerede om Ubuntu-relaterede nyheder.
Brugergrænsefladen i Ubuntu følger med sine brune og orange farver og billedmateriale et tema, som efterligner afrikansk stammekunst. Illustrationer af mennesker i globale fællesskaber er meget udbredt i Ubuntus billedmateriale.
Pakkeklassificering og brugerhjælp thumb|Gennemgang af Ubuntus kernepakker i Synaptic. Ubuntu deler al software op i fire sektioner, kaldet komponenter, som skal reflektere forskellene i licens og hvilken grad af brugerhjælp, der er tilgængelig. Komponenterne er Main, Restricted, Universe og Multiverse og indeholder pakker således: Fri software ikke-fri software brugerhjælp Main Restricted ingen brugerhjælp Universe Multiverse
Main og Universe indeholder software, som efterkommer Ubuntus licenskrav, der er nogenlunde de samme som Debian Free Software Guidelines. Main kan også indeholde binær firmware og udvalgte skrifttyper brugt i understøttet software, som ikke kan redigeres uden tilladelse. Uanset dette er videredistribution altid tilladt.
Ikke-frie hardwaredrivere er i Restricted-komponenten, hvor man i kraft af deres vigtighed kan få brugerhjælp, dog i begrænset omfang pga. mangel på eller begrænset adgang til kildekoden.
Det er meningen at Main og Restricted indeholder al den software, som er nødvendig for et standard styresystem til almindeligt brug. Andre programmer, uden brugerhjælp, placeres i Universe (frie) og Multiverse (ikke-frie). Multiverse indeholder softwarepakker, som muligvis kan bryde amerikansk og international patent- eller ophavsretslov. Eksempler på dette er software, som muliggør afspilning af patenterede medieformater. På grund af den tvivlsomme juridiske status, der omgiver uofficiel dvd-afkodning i nogle dele af verden, blev Libdvdcss fjernet fra Ubuntus officielle arkiver, men kan stadig hentes fra VideoLAN-projektets webside. Kodnings- og afkodningsbiblioteker til mange proprietære medieformater, såsom Windows Media, er også utilgængelige som standard.
Ubuntu Backports er et officielt anerkendt projekt, som backporter nyere versioner af bestemt software, som kun er tilgængeligt i ustabile versioner af Ubuntu. Arkivet er ikke videre omfattende; det består af bruger-ønskede pakker, som godkendes hvis de opfylder kvalitetskravene.
Uofficielle værktøjer som EasyUbuntu og Automatix forsøger at automatisere installationen og konfigurationen af software, som ikke officielt er pakket til Ubuntu af juridiske eller filosofiske grunde. Disse anbefales ikke af Ubuntus udviklerhold.
Ubuntu har et certificeringssystem for tredjeparts proprietær software, og Canonical har et specielt arkiv til certificeret proprietær software kaldet Commercial, som omfatter software som Canonical har fået speciel tilladelse til at distribuere. Arkivet indeholder f.eks. webbrowseren Opera og medieafspilleren RealPlayer.
Udgivelser