DKW (Dampf-Kraft-Wagen (dansk: "Damp-Kraft-Vogn"), også Deutsche Kinder-Wagen (dansk: "Tysk Børne-Vogn"), Das-Kleine-Wunder (dansk: "Det lille vidunder") eller Des-Knaben-Wunsch (dansk: "Drengens ønske")) er et tidligere tysk varemærke, der primært blev anvendt for tyske biler og motorcykler. DKW var et af de fire selskaber, der i 1932 sluttede sig sammen i Auto Union, forløberen for det moderne Audi.
Virksomheden blev grundlagt i 1916 i byen Zschopau i Sachsen af den danske ingeniør Jørgen Skafte Rasmussen (1878−1964) for at producere udstyr til dampkedler og dampmaskiner. Samme år forsøgte Skafte Rasmussen også at producere en dampdrevet bil, kaldet DKW.Odin, L.C. World in Motion 1939 – The whole of the year's automobile production. Belvedere Publishing, 2015. ASIN: B00ZLN91ZG. Den dampdrevne bil blev ingen succes, men i 1919 producerede han en lille legetøjs to-taktsmotor, der blev solgt under navnet Des Knabens Wunsch (dansk: "Drengens Ønske"). En lettere ændret udgave af motoren blev bygget til små, og senere større, motorcykler, der blev solgt som Das Kleine Wunder (dansk: "Det Lille Vidunder"). Initialerne lagde grunden til mærket DKW. I slutningen af 1920’erne var DKW verdens største motorcykelproducent.
DKW begyndte i 1928 at fremstille biler med totaktsmotorer. Virksomheden fusionerede i 1932 med Audi, Horch og Wanderer og dannede Auto Union, der som logo havde fire ringe (en ring for hvert bilmærke). Efter afslutningen af 2. verdenskrig flyttede DKW produktionen til Vesttyskland. Den oprindelige fabrik i Sachsen blev nationaliseret og blev til motorcykelproducenten MZ. Auto Union blev i 1957 købt af Daimler-Benz, der i 1964 solgte Auto Union videre til Volkswagen Group.
Den sidste tyskbyggede bil under DKW-mærket var F102, der udgik af produktionen i 1966. Afløseren, F103 med firetaktsmotor, blev solgt under Audi-mærket. Der blev dog fortsat fremstillet biler under DKW-mærket på licens i Brasilien og i Argentina indtil 1967, respektive 1969.
Forløberen for køretøjsproduktionen thumb|upright 0.7|Det første logo for Zschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen fra 1920. Logoet var tegnet af Jørgen Skafte Rasmussens datter.
Den danske ingeniør Jørgen Skafte Rasmussen etablerede allerede i 1902 med Carl Ernst virksomheden Rasmussen & Ernst i den tyske by Chemnitz. Firmaet producerede udstyr til dampkraftværker og til dampmaskiner. I 1906 havde Rasmussen købt Carl Ernst ud af firmaet, og han købte en tidligere klædefabrik i Zschopau i området ved Erzgebirge og flyttede året efter produktionen dertil, men beholdt salgskontoret i Chemnitz.Thomas Erdmann: Vom Dampfkraftwagen zur Meisterklasse – Die Geschichte der DKW Automobile 1907–1945, Autovision, Hamborg 2003, . Firmaet fremstillede en række produkter: tilbehør til dampmaskiner, husholdingsapparater og forskellige apparater til elektroterapi, og tog i 1909 navnet Rasmussen & Ernst, Zschopau-Chemnitz, Maschinen- und Armaturenfabrik, Apparatebau Anstalt, senere i 1913 ændret til Zschopauer Maschinenfabrik J. S. Rasmussen.
Udbruddet af 1. verdenskrig medførte kraftig nedgang i salget, og firmaet fik i stedet opgaver for det tyske militær og fremstillede detonatorer, og firmaet beskæftigede i 1915 480 arbejdere. Jørgen Skafte Rasmussen begyndte allerede i 1916 at eksperimentere med fremstilling af en dampdrevet bil bestilt af militæret. Eksperimenterne med den dampdrevne bil var ikke succesfulde, og var afslutningen af krigen, var der ikke interesse for teknologien, der blev opgivet i 1921. Det lykkedes dog at sælge 10-12 dampdrevne vogne.Harald H. Linz, Halwart Schrader: Die Internationale Automobil-Enzyklopädie, United Soft Media Verlag, München 2008, . Firmaet registrerede i 1922 varemærket DKW for DampKrafWagen.Four Rings - Four Bands, audi.com , hentet 12. marts 2024,
thumb|upright 0.7|Legetøjsmotoren "Des Knaben Wunsch!", fra 1919 Firmaet begyndte i 1919 at femstille en lille totaktsmotor, i første omgang i form af en fungerende legetøjsmaskine, der blev markedsført som Des-Knaben-Wunsch ("Drengens ønske"). Motorproduktionen voksede, og i 1921 ændrede Rasmussens firma navn til Zschopauer Motorenwerke J.S. Rasmussen OHG. Rasmussen fandt på at montere legetøjsmotoren som hjælpemotor på cykler og i 1922 påbegyndte firmaet salg af små knallerter under mærket DKW, nu som "Das-Kleine-Wunder" (dansk: "Det lille vidunder").Das Kleine Wunder – Die Geschichte der fast vergessenen DKW, Automuseum Melle, melle.info, hentet 12. marts 2024
De små motorcykler blev en succes, og Zschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen blev hurtigt en betydende motorcykelproducent og var allerede i 1928 verdens største motorcykelproducent.
Sideløbende med motor og motorcykelproduktionen producerede Rasmussen også fra 1927 køleskabe under navnet DKW (Das Kühl Wunder) i Scharfenstein ved Zschopau, en aktivitet, der blev drevet frem til 2. verdenskrig udenfor Auto Union-regi. Efter krigen blev fabrikken nationaliseret i DDR, hvor fabrikken fortsatte produktionen af køleskabe under mærket Foron.
Biler fremstillet fra 1928 til 1932 thumb|upright 0.8|Den første DKW med forbrændingsmotor, DKW Typ P Produktionen af motorcykler var vokset op igennem 1920'erne i takt med det økonomiske opsving efter krigsårene. Den stigende velstand i Weimarrepublikkens Tyskland betød en forøget efterspørgsel ikke blot efter motorcykler, men også efter personbiler. Rasmussen overtog i 1925 resterne af konkursboet efter den tyske bilproducent Slaby-Beringer-Automobilgesellschaft, og på grundlag af Slabys konstruktioner begyndte Zschopauer Motorenwerke udviklingen og produktionen af en elbil, der blev markedsført under mærket D.E.W. ("Der elektrische Wagen").
Teknologien med elbiler var imidlertid ikke tilfredsstillende, og i 1927 blev besluttet at udstyre bilen med en totakts tocylindret forbrændingsmotor, der blev brugt i produktionen af firmaets motorcykler. Bilen blev fremstillet på firmaets fabrik i Spandau-Berlin og kom på markedet i 1928 som DKW Typ P. Typ P havde baghjulstræk og selvbærende karosseri fremstillet af krydsfiner betrukket med imiteret læder og havde stive aksler med tværgående bladfjedre foran og bagpå.Oswald, p 86 Typ P blev senere fremstillet også i en sportsvariant og blev fremstillet indtil 1931.
thumb|upright 0.8|1931 DKW F1 fra 1931 I 1928 fik den tyske bilfabrikant Audiwerke AG Zwickau økonomiske problemer, og Jørgen Skafte Rasmussen købte aktiemajoriteten i selskabet, og Rasmussens firma fik nu et yderligere anlæg til produktion af biler og motorer. Zschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen påbegyndte på anlægget i Zwickau fra 1931 produktionen af en ny model, DKW F1. F1 var en af de første seriefremstillede personbiler udstyret med forhjulstræk ("F" stod for "Frontwagen") og blev som de øvrige DKW-modeller drevet af en totaktsmotor.Oswald, p 85 F1 var en lille simpel bil, som blev produceret i udgaver som roadster, cabriolet, sedan og limousine.
Sideløbende med opkøbet af Audi Werke udviklede Zschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen en ny model til til afløsning af den simple DKW P 15. Den nye model, DKW 4=8 blev udstyret med en firecylindret totakts V-motor. "4=8" skulle gøre det klart, at en firecylindret totaktsmotor svarede til en ottecylindret firetaktsmotor, da der er et arbejdsslag for hver omdrejning af krumtapakslen, mens firetaktsmotoren kun udfører ét arbejdsslag for hver anden omdrejning af krumtapakslen. Motorerne blev fremstillet på DKW's hovedfabrik i Zschopau; køretøjerne samlet på fabrikken i Berlin-Spandau. Modellen havde baghjulstræk.
1932-1942 Fusion til Auto Union og videreudvikling thumb|upright 0.8|DKW Auto Union Logo Den økonomiske krise i 1929 ramte Tyskland hårdt, og betød en dramatisk nedgang i antallet af solgte biler. Den lille F1 var et billigt alternativ til de større modeller fra konkurrenterne, men på trods heraf fik også Zschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen økonomiske problemer. Efter pres fra den Sachsens statsbank lagde Jørgen Skafte Rasmussen en plan for sammenlægning af de to virksomheder, DKW med fabrikker i Zschopau og Spandau og Audi i Zwickau; en plan, der også omfattede sammenlægning med en anden kriseramt tysk bilproducent Horchwerke AG, der også havde fabrikker i Zwickau. Sachsens statsbank udpegede Dr. Richard Bruhn som sin repræsentant i planlægningen af det nye sammenlagte selskab. Fusionsplanerne blev udvidet til også at omfatte Wanderer-Werke, der havde en moderne fabrik fra 1927 i Schönau nær Chemnitz i Sachsen.
thumb|upright 0.8|Nederlandsk reklame for DKW fra 1933 På grundlag af planerne blev Auto Union AG grundlagt i juni 1932 med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 1931 med hovedkvarter i Chemnitz. Virksomhedens administration havde til huse i Zschopau, men blev senere flyttet til Chemnitz i 1936. De fire bilmærker DKW, Audi, Horch og Wanderer blev alle videreført som selvstændige mærker under Auto Union. Auto Unions logo blev fire ringe, der hver især repræsenterede de fire mærker, der indgik i selskabet. Sammenlægningen betød også, at Sachsens statsbank blev hovedaktionær i det fusionerede selskab, der fik Dr. Richard Bruhn som formand.
Auto Union fortsatte udviklingen af de små forhjulstrukne totaktede F-modeller, der fik navnene F2, F3 o.s.v. Auto Union blev i 1934 Tysklands næststørste bilproducent med en markedsandel på 16%, kun overgået af Opel.Oswald, p 531 Langt de fleste solgte biler var DKW's F-modeller.
Jørgen Skafte Rasmussen, på hvis initiativ Auto Union var blevet dannet, , var oprindeligt medlem af Auto Unions bestyrelse. Meningsforskelle, især om Rasmussens plan om at genprivatisere de enkelte fabrikker, så snart den økonomiske situation tillod det, førte ham imidlertid til, at han blev afsat fra selskabets bestyrelse i 1934. Formanden Dr. Richard Bruhn havde i 1933 meldt sig ind i nazipartiet, og Auto Union fik indtil krigens afslutning tætte forbindelser til NSDAP.Historical study commissioned by Audi shows Auto Union’s Nazi ties, motor1.com
I Danmark opnåede den danske bilhandler m.v. Christian Bohnstedt-Petersen i 1934 import af Auto Unions biler DKW-bilerne var populære i Danmark, og kort efter lod Bohnstedt-Petersen samle DKW på firmaets samlefabrik i Sundkrogsgade i København og i Hou i Vendsyssel.
thumb|upright 0.8|En DKW F5 fra 1937 F1 blev videreudviklet til nyere modeller (F2, F3 osv. til F8), der alle blev fremstillet på fabrikken i Zwickau. Sidste model, F8, blev fremstillet indtil 1942. Bilerne, der alle havde forhjulstræk blev drevet af en tværliggende tocylindret totaktsmotor. Motorernes volumen var enten 584 eller 692 cc med en angivet ydelse på 15, 18 eller 20 hk. Modellerne havde en generator, der også fungerede som starter, der var monteret direkte på krumtapakslen; et system der blev kaldt "Dynastart".Oswald, p 94 – 103 Fabrikken i Zwickau producerede 218.000 DKW-biler mellem 1931 og 1942, 85% af dem den lille F-serie. De fleste biler blev afsat på hjemmemarkedet.
DKW-bilerne fremstillet på Audi-fabrikken i Zwickau blev fremstillet med forhjulstræk, hvorimod fabrikken i Spandau fremstillede biler med baghjulstræk i form af varianter af DKW Typ4=8 (bl.a. bilerne Schwebeklasse og Sonderklasse) med totakts V4-motorer med volumen på 1000 cc, og senere 1100 cc.Oswald, p 87 Motorerne var udstyret med to ekstra cylindere til overdrive, så motorerne var reelt V6-motorer, der dog ikke havde tændrør på de to ekstra cylindere.
Op til krigsudbruddet i 1939 producerede DKW Typ4=8 i Spandau og F 8 i Zwickau. Produktionen af DKW personbiler ophørte i 1942. DKW havde i 1939 fremstillet en prototype med den første række-3-motor. Motoren havde et volumen på 900 cc og ydede 30 hk. Bilen kom ikke i produktion grundet krigen, men den blev efter krigen produceret på fabrikken i Zwickau i Østtyskland af Industrieverband Fahrzeugbau (IFA) som F9 (senere som Wartburg), og kort efter i Vesttyskland af Auto Union som DKW som 3=6, også kendt som F91.
Reorganisering efter 1945