Boeing RC-135 er en flyserie der dækker over en række rekognosceringsfly der er bygget af Boeing og efterfølgende modificeret flere gange af en række virksomheder, inklusiv General Dynamics, Lockheed, LTV, E-Systems og L-3 Communications.
Flyet benyttes af United States Air Force (USAF) og Royal Air Force (RAF) til at støtte nationale og internationale samarbejdspartnere med nær-live efterretningsindhentning og analyser af disse. Flyet er baseret på C-135 Stratolifter-flystellet, den militære variant af den civile Boeing 707. Forskellige versioner af RC-135 har været i tjeneste siden 1961. Der er igennem tiden bygget flere varianter af flytypen der hver især har forskellige designatorer og konfigurationer.
Design og udvikling Den første RC-135-variant, RC-135A, blev bestilt i 1962 af United States Air Force til at erstatte Boeing RB-50 Superfortress. Oprindeligt bestilte man ni fly, men dette blev senere reduceret til fire. Boeing tildelte flyet designationen Boeing 739-700, men flyet var reelt en modificeret variant af tankflyet KC-135A som man var ved at producere i samme periode. Flyet benyttede de samme J57-P motorer som tankflyet, men var udstyret med fotografiapparater i fragtrummet bag næsehjulet hvor den forreste brændstoftank normalt er placeret. RC-135A var ikke udstyret med lufttankningssystem og flyenes primære opgaver var rekognosceringsopgaver.
Den næste variant man bestilte var RC-135B som blev udviklet specifikt til signalefterretning og skulle erstatte Boeing RB-47H Stratojet og havde ELINT som hovedopgave. Ligesom de andre varianter af C-135-familien var flyet udstyret med TF-33 turbofan-motorer. Disse 10 fly blev leveret direkte til et lager i 1965 hvor de skulle fik installeret det avancerede EK-indhentningsudstyr. I 1967, blev de omdesigneret til RC-135C og blev alle godkendt til operativ brug samme år. Ligesom RC-135A var denne variant ikke udstyret med lufttankningsudstyr med derimod med et KA-59 kamera. Udenpå flyskroget var der installeret et avanceret SLAR-radarsystem (Sideways Looking Airborne Radar) på den nederste del af skroget.
RC-135Bs var de sidste nybyggede fly af denne type, alle efterfølgende varianter var ombygninger af fly i RC-135-familien eller konverterede KC-135-tankfly.
I 2005 afsluttede man en omfattende serie af opgraderinger af RC-135-flåden, hvor blandt andet flystellet blev moderniseret, desuden opgraderede man motorerne fra Pratt & Whitney TF33 til CFM International CFM-56 (F108) motorerne der blev benyttet på KC-135R og T Stratotankere og avionikken blev digitaliseret.
Operativ historie Den nuværende RC-135-flåde er de nyeste modifikationer af flytypen og modifikationerne strækker sig tilbage til starten af 1960'erne. I begyndelsen blev flytypen benyttet af Strategic Air Command (SAC) til rekognoscering, RC-135 har deltaget i samtlige konflikter USA's forsvar har deltaget i siden flyet indgik i tjeneste. RC-135 støttede operationerne i Vietnamkrigen, Operation El Dorado Canyon, Operation Urgent Fury, Operation Just Cause, Operation Deliberate Force, Operation Allied Force, Operation Desert Storm, Operation Enduring Freedom og Operation Iraqi Freedom. RC-135 har været fast udstationeret i Sydvestasien siden starten af 1990'erne. De var en hjørnesten i den kolde krig hvor de fløj rekognosceringstogter langs Warszawa-pagtens ydre grænser.
I 1992 blev flyene overført fra SAC til Air Combat Command. RC-135-flåden har hjembase på flyvestationen Offutt Air Force Base i Nebraska og er tilknyttet 55th Wing. I alt er 22 RC-135 fly tilknyttet wingen: Tre RC-135S Cobra Ball, to RC-135U Combat Sent, og sytten RC-135V/W Rivet Joint.
Den 9. august 2010, fejrede Rivet Joint sit 20-års jubilæum for uafbrudt tjeneste underlagt Central Command, hvor flyet havde været tilknyttet siden begyndelsen af Desert Storm. Denne tilknytning repræsenterer den længste uafbrudte tilknytning til en ekstern kommando, som en flytype fra USAF har haft. Under tilknytningen har flyene fløjet over 8.000 operative flyvninger til støtte for luft og landstyrkerne involveret i Desert Storm, Desert Shield, Northern Watch, Southern Watch, Iraqi Freedom og Enduring Freedom, som er i gang den dag i dag.
Den 22. marts 2010 offentliggjorde det britiske forsvarsministerium at man havde indgået en aftale med USA om indkøbet af tre RC-135W Rivet Joint fly sammen med en tilhørende landbaseret infrastruktur. Disse fly skulle erstatte Nimrod R1, som efterfølgende blev skrottet i juni 2011.House of Commons Hansard Ministerial Statements for 22 Mar 2010 (pt 0001) Flyene bliver leveret i perioden 2014-2018. Royal Air Force modtog det første RC-135W i september 2013 og det fik sin ilddåb i juli 2014 til støtte for kamphandlingerne i Syrien og Irak mod Islamisk Stat.RAF Rivet Joint on first operational deployment over Iraq - Flightglobal.com, 21. august 2014 I britisk tjeneste benytter man ikke navnet Rivet Joint, men derimod navnet Airseeker.
Varianter KC-135A Rekognosceringsfly Mindst fire KC-135A tankfly blev konverteret til improviserede rekognosceringsfly. De fire tankfly; 55-3121, 55-3127, 59-1465 og 59-1514 blev modificeret fra 1961. Samme år annoncerede Sovjetunionen at man ville detonere en 50 Megaton TNT-ækvivalent brintbombe ved Novaja Zemlja, den såkaldte Tsar Bomba. Flyet 55-3127, som blev modificeret under Big Safari-programmet til "SPEED LIGHT BRAVO"-konfigurationen for at indhente efterretninger på testen. Missionens succes betød at man konverterede yderligere fly til efterretningsindhentning.
KC-135R Rivet Stand / Rivet Quick Flyet skal ikke forveksles med standardtankflyet KC-135R. Tre tankfly blev konverteret til Rivet Stand-standard i juli 1967. De tre fly var 55-3121, 59-1465, 59-1514, samt yderligere en KC-135A, 58-0126, i 1969 som erstatning for 59-1465 som styrtede ved Offutt AFB i Nebraska i 1967. Dette ene fly var betegnet Rivet Quick. Eksternt havde KC-135R forskellige konfigurationer igennem deres levetid, men et karakteristisk kendetegn var de fem antenner der lignede et håndklædestativ på flyets overside samt radomen under flyet. De første tre fly beholdte standardradomen fra tankflyet mens det fjerde fly, 58-0126, blev udstyret med den markante snude der normalt er associeret med et RC-135. En trekantet kasse var placeret bagerst på flyet i stedet for flytankningsstudsen. Herfra man kunne slæbe en speciel modtager via en wire. Dette system blev efter sigende benyttet til "Briar Patch" og "Combat Lion" missioner. Flyet havde fire små vinduer på hver side af den forreste del af skroget. Alle fire fly fik tilføjet en flytankningsstuds umiddelbart bag cockpittet og er sidenhen blevet konverteret tilbage til tankfly. Disse fire fly er nogle af de eneste tankfly der er i stand til at modtage brændstof fra et andet tankfly.
KC-135T Cobra Jaw Flyet 55-3121 blev i 1969 modificeret af Lockheed Air Services til den unikke KC-135T konfiguration benævnt Cobra Jaw. Flyet blev senere ombygget til et RC-135T Rivet Dandy.
RC-135A Fire RC-135A (63-8058,63-8059, 63-8060 og 63-8061) var luftfotograferingsplatforme som blev benyttet i en kort periode af Air Photographic & Charting Service, som var baseret ved Turner Air Force Base, Georgia og senere hen ved Forbes Air Force Base i Kansas tilknyttet 1370. Photographic Mapping Wing. Denne opgave blev dog kort efter overtaget af satellitter og RC-135A-flyene blev konverteret til personeltransport. I starten af 1980'erne blev de konverteret til KC-135D-tankfly. På grund af forsinkelser i forbindelse med installationen af tankningsudstyret var de fire fly de sidste fly i C-135-serien der blev leveret til USAF. Internt i Boeing blev RC-135A omtalt som 739-700.
RC-135B Dette var den første version af flytypen som blev bygget specifikt som RC-135. RC-135B blev aldrig benyttet operativt, da Boeing ikke havde installeret andet udstyr end det rent flyvetekniske. Produktionen bestod af 10 fly og blev leveret direkte til Martin Aircraft i Baltimore, Maryland hvor der skulle installeres indhentningsudstyr og foretages en række modifikationer under Big Safari-programmet. Flyene blev fløj aldrig i denne konfiguration men blev ændret til RC-135C. Boeings modelnummer for flyet var 739-445B.
RC-135C Big Team Big Team var et modificeret RC-135B-fly benyttet til strategisk efterretning og var udstyret med et AN/ASD-1 elektronisk indhentningssystem (ELINT). Systemet bestod af et antal store kanistre på den forreste del af flyet såvel som andre antenner og en kamerainstallation på tankningsstationen agterst på flyet. Besætningen bestod af to piloter, to navigatører og adskillige efterretningsspecialister og sprogofficerer. Da RC-135C-systemet var fuldt implementeret udfasede SAC flåden af RB-47H Stratojets fra aktiv tjeneste. Alle ti fly af denne type er stadig i aktiv tjeneste som enten RC-135V Rivet Joint eller RC-135U Combat Sent-konfigurationerne.
RC-135D Office Boy / Rivet Brass Flyene blev leveret til Eielson Air Force Base i Alaska i 1962 som en del af Office Boy-projektet. Serienumrene var 60-356, 60-357 og 60-362 og de operative opgaver startede i 1963. De tre fly blev oprindeligt bestilt som KC-135A-tankfly, men blev leveret uden bomsystemet og blev kendt som de "falske C-135A" som man samtidig havde bestilt et antal af. Den primære opgave for Rivet Brass-flyene var at flyve langs Sovjetunionens nordlige grænse, ofte som transportfly mellem Eielson og RAF Upper Heyford i Oxfordshire, og senere RAF Mildenhall i Suffolk i Storbritannien. RC-135D blev også benyttet i Sydøstasien i de perioder hvor RC-135M (se RC135M Rivet Joint) ikke var til rådighed. I slutningen af 1970'erne konverterede man flyene til KC-135R tankfly.C-135 Variants Part 2 by Jennings Heilig
RC-135E Lisa Ann / Rivet Amber RC-135E var et enkelt fly oprindeligt designeret C135B-II (projektnavn Lisa Ann) og var unikt udstyret med et stort 7 MW Hughes Aircraft phased-array radarsystem.A Tale of Two Airplanes af Kingdon R. Hawes Flyet blev oprindeligt leveret til USAF som som et C-135B med serienummeret 62-4137 og havde hjemme på Shemya Air Force Station i Alaska i perioden 1966-1969. Flyet opererede i tandem med RC-135S Rivet Ball (se længere nede i teksten). Alene flyets radarsystem vejede over 14 ton og kostede over 35 millioner USD (1960-værdi), hvorved Rivet Amber var både den tungeste C-135-variant samt det dyreste amerikanske fly i sin tid. Den elektromagnetiske udstråling fra flyets radaranlæg var kraftig nok til at være en sundhedsrisiko for besætningen og af denne grund var radaranlægget afskærmet med tykke blyskotter. Radarsystemet kunne spore et objekt på størrelse med en fodbold på en afstand af 300 kilometer og flyets primære opgave var at monitorere sovjetiske ballistiske missiltests når missilerne kom ind i atmosfæren. Radarens strømforbrug var enormt hvorfor der var behov for mere elektricitet end hvad flyet i sin standardkonfiguration kunne levere. Dette betød at man installerede en 350kVA generator under den ene vinge der udelukkende skulle give strøm til de missionsspecifikke systemer. Man installerede desuden en varmeveksler under den anden vinge som kunne køle de massive elektroniske komponenter om bord på flyet. Den 5. juni 1969 styrtede Rivet Amber ned over havet under en flyvning fra Shemya til Eielson AFB for vedligehold og man har aldrig fundet flyet igen.ASN Aircraft accident Boeing RC-135E Rivet Amber 62-4137 Shemya, AK, USA [Bering Sea]
RC-135M Rivet Card